Københavns Erhvervsakademi

en

Virksomheden

2021/2022
Engelsk titel
Understanding Business
Uddannelse
Datamatiker
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
2 semestre
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk og engelsk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Lygten 37, København NV
Fagkode
3050143
Fag- /modulansvarlig
Lars Bogetoft
  • Formål og læringsmål

    Fagelementet beskæftiger sig med generel virksomhedsforståelse og værdiskabelse i forretningen. Fagelementet arbejder med sammenhængen mellem forretning og informationsteknologi. Fagelementet fokuserer på hvordan der i en systemudviklingsorganisation arbejdes med deltagelse i udvikling, videreudvikling og integration af informationssystemer og informationsteknologi.

    Viden

    Den studerende har:
    • udviklingsbaseret viden om hvorledes informationssystemer og informationsteknologi kan forbedre forretningsprocesser og udvikle virksomheden
    • udviklingsbaseret viden om IT-implementering og forandringsledelse
    • forståelse for strategiske problemstillinger ved IT-investeringer og IT-sikkerhed
    • forståelse for menneskelig interaktion i virksomheden

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    • anvende innovative metoder med fokus på projektarbejde i praksisnære udviklingsprojekter
    • anvende centrale metoder til at kommunikere og formidle både internt og eksternt
    • vurdere praksisnære forretningsprocesser baseret på centrale analysemetoder

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    • håndtere sammenhængen mellem design af forretningsprocesser og design af IT-systemer
    • deltage i projektarbejde og samarbejde med interessenter i IT-projekter med en professionel tilgang
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer om ny teknologi i et forretningsmæssigt perspektiv

  • Undervisningsform
    Undervisningen på datamatikeruddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it- branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.
    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender datamatikeruddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.
    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.
    Fælles for alle disse aktiviteter er, at uddannelsen altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.
    Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    For at kunne deltage i en eksamen kan der være bundne forudsætninger, der skal være opfyldt, ud over aflevering af evt. eksamens rapport og eller produkt. Generelt er der én forudsætning for hver 5 ECTS, undtagen praktik og afgangsprojekt. En forudsætning kan være flere forskellige ting, enten en opgave aflevering, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Det nationale fagelement indgår i 2.delprøve af førsteårseksamen. Prøven vægter 75% af den samlede 1.års karakter

    2. delprøve er en Ekstern individuel mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksamination foregår indenfor 4 Nationale Fagelementer. Der skal præsteres et tilstrækkeligt niveau indenfor hver af de 4 Nationale Fagelementer. Delprøven vægter 75% af den samlede førsteårs karakter
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Mundtlig fremlæggelse af den studerende baseret på eksamensrapporten og produktet som er udarbejdet via et gruppearbejde. Projektet præsenteres af projektgruppen, 10 minutter pr studerende dog max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer i 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeprøve, 2-4 maks. deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
69
timers undervisning
205
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Virksomheden modtager du 69 timers undervisning, hvilket svarer til 92 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, interne forelæsninger.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.