Københavns Erhvervsakademi

en

Introduktion til Python

2024/2025
Engelsk titel
Introduction to Python
Uddannelse
Datamatiker
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3050406 / 4505-10504 / 4505-10629
Fag- /modulansvarlig
Claus Bove
  • Formål og læringsmål

    Målet med dette valgfag er at gøre dig i stand til at varetage jobfunktioner hvor python indgår som programmeringssprog. Du vil lære at bruge såvel basale som avancerede elementer af sproget og du vil lære om hvor og i hvilke situationer du vil kunne forvente at skulle bruge netop dette sprog.

    Herunder kan du se hvad du kan forvente at kunne efter gennemførelse af dette valgfag.

    Viden

    Du vil efter dette valgfag er gennemført have viden om:
    - Hvor og i hvilke situationer python bliver brugt.
    - En vifte af for python relevante udviklingsværktøjer.
    - Forskellige pythoniske udviklingsmetoder.
    - Forskelle mellem scripting og kompilerede sprog.

    Færdigheder

    Du vil efter dette valgfag er gennemført kunne:
    - Gøre brug af simple og avancerede elementer fra sproget.
    - Kunne forklare og gøre brug af pythons Data Model og dens protokoller.
    - Programmere via en pythonisk programmeringsstil.
    - Bruge en vifte af udviklingsværktøjer tilknyttet sproget, her i blandt Jupyter notebooks og Cursor.
    - Løse abstrakte problemstillinger vha. af python og en pythonisk programeringsstil.
    - Analysere fejlbeskeder og finde løsninger på problemet.
    - Udvikle applikationer vha. code reviews.
    - Forstå og implementere Retrieval-Augmented Generation (RAG) teknikker.
    - Anvende og integrere Large Language Models (LLM) i python applikationer.
    - Anvende numpy og pandas til numeriske beregninger, dataanalyse og datamanipulation, samt visualisere data med matplotlib.
    - Anvende Docker som et udviklingsværktøj til at containerisere og distribuere python applikationer.

    Kompetencer

    Du vil efter dette valgfag er gennemført:
    - Være i stand til selvstændigt at sætte dig ind i nye emner og foretage litteratursøgninger og finde løsninger på opståede problemer.
    - Være i stand til at perspektivere og relatere til hvad du har lært tidligere på studiet.

  • Undervisningsform
    Undervisningsformen er en kombination af undervisning, øvelser og oplæg fra eksterne fagpersoner.

    Underviser vil primært give eksempler gennem "live coding", og efterfølgende vil I lave mindre øvelser der passer til emnet. Som hjemmearbejde vil der være en eller flere større øvelser, og i vil skulle læse det materiale som er knyttet til de foregående og kommende lektioner.

    Undervisningen vil desuden tage udgangspunkt i praksisnære problemstillinger.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Det forudsættes at den studerende har grundlæggende forståelse for programmering på et niveau svarende til Datamatikker 3. semester, IT-Arkitektur 3. semester, MMD 3. semester etc.

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Der er 2 obligatoriske opgaver i dette valgfag. Opgaverne skal begge godkendes for at du kan få lov til at gå til eksamenen.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Eksamen er mundtlig med aflevering af en synopsis på max en A4 side inden den mundtlige eksamen. Synopsen er en overordnet beskrivelse af hvad du vil fremlægge til din eksamen.

    Til den mundtlige eksamen trækker du et emne fra en pulje af emner svarende til hvad vi har arbejdet med i løbet af semesteret. Herefter har du 10 minutter til at præsentere hvad du har forberedt til netop dette emne.

    Efterfølgende vil du blive eksamineret i primært dette emne men også andre emner.
    Opgavetype
    Synopsis
    Formkrav
    Max 1 A4 aide
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    30 minuter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Pc
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Eksamenen vil blive bedømt i forhold til i hvor høj grad du lever op til læringsmålene for valgfaget.
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    Primær litteratur vil være tilgængeligt via links gennem hele undervisningsforløbet.

    En hyppigt brugt ressource vil være dette website:
    Real Python Tutorials - https://realpython.com/

    Udvalgte dele fra denne bog vil danne grundlag for undervisning gennem hele semesteret. (Det er ikke et krav at denne bog anskaffes).
    Fluent Python: Clear, Concise, and Effective Programming,
    2nd Edition
    Luciano Ramalho,
    O'Reilly, May 10, 2022,
    ISBN 978-1492056355
Valgfaget "Introduktion til python" har som sit hovedformål at give dig de nødvendige kompetencer til at kunne varetage en jobfunktion hvor python bruges som programmeringssprog.

I valgfaget fokuserer vi på at lære sproget at kende, fra de helt basale dele, til de mere avancerede, og på at lære i hvilke situationer du vil kunne bruge python.
48
timers undervisning
226
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Introduktion til Python modtager du 48 timers undervisning, hvilket svarer til 64 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 18% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, video.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.