Københavns Erhvervsakademi

en

AI-first Digital Transformation Consulting

2025/2026
Engelsk titel
AI-first Digital Transformation Consulting
Uddannelse
Datamatiker
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Håndværkergården, København N
Fagkode
3050408
Fag- /modulansvarlig
Kristian Stoffregen
  • Formål og læringsmål

    'AI-first’ er en strategisk tilgang, hvor implementeringen af AI sættes først i virksomhedens it-landskab, produkter, tjenester og interne beslutningsprocesser.

    • ’Digital Transformation’ dækker over omfattende digitaliseringsprojekter, som ændrer den måde, som en virksomhed leverer værdi på.

    • ‘Consulting’ er den ekspertrådgivning, som konsulenter leverer til virksomheder, der gerne vil arbejde strategisk med digitalisering, for at ændre på deres måde at drive deres forretning på.

    I faget AI-first Digital Transformation Consulting lærer du om alle tre dele, så du bliver klædt på fx til at søge ind på et graduate program hos et konsulenthus eller søge et job direkte som junior-konsulent/associate eller trainee.
    Vi undersøger, hvorfor digitale transformationsprojekter har en høj fejlrate (på op mod 70 pct.).
    Vi afsøger også, hvad det kræver at sætte AI first, når man arbejder med digitalisering. Hvad kræver det fx, hvis en virksomhed skal indbygge AI i forretningsmodeller, drift og kundeoplevelser mm.
    Endelig bruger vi tid på rollen konsulent: Hvad skal man kunne? Og hvilke forventninger branchen har til konsulenter?

    Viden

    Du får viden om:
    ● Alle taler om AI, men hvilke forudsætninger skal være på plads, før en virksomhed kan implementere AI for alvor? Og hvad kræver det af en virksomhed, hvis den skal arbejde strategisk med AI? Hvilke veje kan virksomheden gå?
    ● Hvad kendetegner digitale transformationsprojekter? Hvorfor går de ofte galt, og hvad betyder det for planlægningen af dem? Hvordan øger man sandsynligheden for succes? Og hvordan kan man hjælpe ledelsen med at finde frem til realistiske idéer?
    ● Hvad vil det sige at være konsulent? Og hvad kræver det at indtage rollen? Hvad skal du kunne? Hvordan arbejder du sammen med andre konsulenter, og hvordan samarbejder du med virksomheder?

    Færdigheder

    Den studerende får færdigheder i:
    ● At kunne forholde sig til forskellige typer af AI og forudsætningerne for deres implementering og drift i en virksomhed.
    ● At planlægge indsamlingen af relevante oplysninger om en virksomhed med henblik på at vurdere dens digitaliseringspotentiale og modenhed.
    ● At fremlægge planer for, hvordan man afdækker et digitalt current state og opfinder et future state til en virksomhed.
    ● At indgå i rollen som konsulent ved at kunne præsentere et praktisk bud på, hvordan virksomheden strategisk kan arbejde med sin digitale transformation.
    ● At forstå konsulentens tool-box.

    Kompetencer

    Den studerende vil lære at indtage rollen som den rådgiver, der kommer med et overbevisende men realistisk bud på, hvordan en virksomhed kan arbejde struktureret med sin egen digitale transformation.

  • Undervisningsform
    Forelæsninger, case arbejde og øvelser.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Det kræver en generel teknisk indsigt at deltage i faget, så man skal have en grundlæggende forståelse af, hvordan et it-landskab fx kan bestå af mange servere og applikationer, ligesom der er forskel på front-end og back-end. Vi skal ikke kode AI-løsninger, men beskrivelserne af AI er alligevel tekniske.

    Materielle forudsætninger for at deltage i faget
    Computer hvor der kan installeres docker. Gerne nyere computer.

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Der vil være to obligatoriske øvelser, som skal godkendes, før den studerende kan blive indstillet til eksamen.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    • Mundtlig eksamen på 25 minutter med intern censor.
    • Først 10 minutters case-præsentation og dernæst 15 minutters spørgsmål og svar.
    • Der stilles spørgsmål i hele fagets pensum.

    I alt 30 minutter inkl. votering
    Hjælpemidler der må medbringes
    Egen computer til præsentation og demonstration af udviklet produkt.
    Hjælpemidler som stilles til rådighed
    Projekter
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af præsentationen og den studerendes evne til at forholde sig til pensum.
48
timers undervisning
226
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget AI-first Digital Transformation Consulting modtager du 48 timers undervisning, hvilket svarer til 64 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 18% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, casearbejde, projektpræsentation.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, gruppearbejde, studiegruppearbejde, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.