Copenhagen School of Design and Technology

da

Markedsføringscase (DA)

2024/2025
Engelsk titel
Marketing Case (EN)
Uddannelse
Entreprenørskab og Design
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
6 uger
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3207111
Fag- /modulansvarlig
Bettine Ortmann
Dorthe Fiona Petersen
Snorre Näsman
  • Formål og læringsmål

    At få indsigt i grundlæggende markedsføringsteori og erfaring med at bruge analyseredskaber og udvikle en konkret marketingindsats for en virksomhed samt at analysere og vurdere visuel kommunikation og løse mindre grafiske opgaver.

    Viden

    Den studerende skal have erhvervs- og udviklingsbaseret viden om og forståelse af erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode, herunder:
    • Grundlæggende markedsføringsteori med henblik på at kunne analysere og forstå virksomheder, produkter, markedet og forbrugeren.
    • Relevante redskaber, teorier, begreber og faglige metoder til behandling af empiri og analyse af problemstillinger, som er centrale for udvikling af en idé til et færdigt produkt med afsæt i kunderelationer.

    Den studerende skal have erhvervs- og udviklingsbaseret viden om og forståelse af erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode, herunder:
    • Grundlæggende kommunikationsteori med henblik på at kunne analysere og forstå virksomheders kommunikationsmuligheder i forhold til produkter, markedet og forbrugeren.
    • Metoder og formidlingsformer, der understøtter kommunikation vedrørende et design, produkt, koncept eller forretningside mundtligt, skriftligt og visuelt.
    •Viden om design-centrede metoder og deres anvendelse indenfor udvikling og implementering af koncepter.

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet, herunder:
    • Anvende relevant kommunikationsteori og –analyse med henblik på formidling af et design, produkt, koncept eller forretningside.
    - Arbejde med værktøjer og metoder til indsamling og analyse af data, med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag.
    - Udvælge og anvende relevante markedsføringsteorier og –analyser, som er centrale for udviklingen af en idé til et færdigt produkt med afsæt i kunderelationer.
    - Identificere nye markeder og definere indtrængningsstrategier, samt identificere og udvælge forslag til handlingsparametre for både fysisk og online markeder.
    - Anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning, dokumentation og præsentation.
    • Anvende forskellige præsentationsteknikker, herunder pitch, til brug ved kommunikation af forretningsideer, koncepter og produkter, forretningsplan/model.
    Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmulighed herunder:
    • Udvælge og skelne mellem medievalg og platform i forhold til målgruppe og formål.
    Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samarbejdspartnere og brugere, herunder:
    • Formidle kernefortælling, kommunikationsplaner, tekster og reklamer for et design, produkt, service, koncept eller forretningside.

    Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet, herunder:
    • Anvendelse af visuelle virkemidler som logo, hjemmeside, skriftlig kommunikation.
    • Komposition af disse virkemidler, herunder typografi og farvelære.
    • Anvende 2D programmer til virtuelle og fysiske repræsentationer.
    Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder herunder:
    • Udvælge og vurdere anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre til formidling af et givet koncept.
    Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold til samarbejdspartnere og brugere.

    Kompetencer

    Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    • Udvikle de muligheder der identificeres i forbindelse med analyser og vurderinger af et koncepts markedspotentiale og anvise realisering ud fra et entreprenørielt perspektiv.
    Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:
    • Udvælge og anvende relevante markedsføringsredskaber innovativt med henblik på nye afsætningsmuligheder.
    Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til markedsføring og datahåndtering.

    Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    • Håndtere virksomhedens kommunikation over for relevante interessenter, samarbejdspartnere og kunder.
    Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:
    • Bidrage med kommunikations- og formidlingsformer, der understøtter eksempelvis branding og kernefortælling i relation til forretningskoncepter
    Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til kommunikation.

    Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    Udvikle de muligheder der identificeres inden for visualiseringsprocessen og anvise realisering ud fra et entreprenørielt perspektiv.

    • Skabe og iværksætte nye, alternative løsninger til anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre som grundlag for konceptformidling.

    • Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:

    • Bidrage til at vurdere anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre til formidling af et givet koncept.

    • Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til visualisering.

  • Undervisningsform
    En kombination af forelæsninger, øvelser, og pitch af oplæg til kunde.

    Der vil derudover være selvstudie i form af videoundervisning og tilhørende øvelser, der løses individuelt (vi anvender programmet Adobe Express).

    Gennemgange og feedback:
    Peer review
    Løbende gennemgange internt i grupperne, hvor de studerende giver hinanden feedback.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve, samt en særskilt multiple choice test.
    Prøven finder sted efter 1. semester og tæller 30 ECTS. Prøven falder i to dele:
    Del 1) En multiple choice test baseret på pensum fra hele 1. semester, der afvikles særskilt og besvares individuelt.
    Del 2) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor den skriftlige aflevering må fylde maksimum 5 normalsider á 2400 anslag inklusive mellemrum.
    - Den skriftlige aflevering tager udgangspunkt i en udleveret og problemorienteret case, hvor den studerende skal demonstrere evnen til at undersøge en problemstilling gennem relevant dataindsamling og undersøgelse af målgruppen. På baggrund af en kort analyse med korrekt inddragelse fra pensum fra 1. semester skal den studerende nå frem til en delkonklusion, der peger på væsentlige kriterier for den videre udarbejdelse af et løsningsforslag.

    Fra afleveringen af den skriftlige analyse til den mundtlige eksamen arbejder den studerende videre med sin analyse og udarbejdelse af et løsningsforslag, der præsenteres til den mundtlige eksamen.
    - Til den mundtlige eksamen præsenteres et løsningsforslag sammen med begrundede valg og fravalg.

    Den udarbejdede præsentation, inklusiv repræsentation og demonstration af et løsningsforslag (slides, video, fotos med videre) skal uploades i wiseflow på den angivne deadline inden afvikling af mundtlige eksamen. Hvis løsningsforslaget er fysisk, skal det ligeledes afleveres på Campus (samme deadline).
    Formkrav
    Del 1) Multiple choice eksamen må maksimalt tage 60 minutter at gennemføre.
    Del 2) Den skriftlige opgave, der afleveres individuelt, må maksimalt fylde 5 normalsider, dvs. maksimum 12.000 anslag inklusiv mellemrum, og eksklusiv forside, fodnoter, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse, illustrationer og bilag.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Del 1) Multiple choice eksamen må maksimalt tage 60 minutter at gennemføre.
    Del 2) 30 minutter inklusiv votering.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Del 1 og del 2 vægtes hver især med 50% i forhold til karaktergivning.
68
timers undervisning
206
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Markedsføringscase (DA) modtager du 68 timers undervisning, hvilket svarer til 90 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde, virksomhedssamarbejde, projektpræsentation.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, forberedelse til prøve, prøve.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.