Københavns Erhvervsakademi

en

Branding (DA)

2018/2019
Engelsk titel
Branding (DA)
Uddannelse
E-design
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
7 uger
Ects
15
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3207303
Fag- /modulansvarlig
Dorthe Fiona Petersen
Snorre Näsman
  • Indhold og læringsmål

    Et solidt kendskab til og konstant fokus på branding er en nødvendighed for stort set alle virksomheder i dag. Vi køber sjældent produkter eller services alene grundet deres egenskaber, men (også) fordi vi ønsker at skabe en kontakt til og identifikation med brandet bag. Et brand er forbrugerens opfattelse af en virksomhed eller et produkt – branding er virksomhedens kontinuerlige bestræbelse på at kontrollere denne opfattelse.
    For at arbejde effektivt med virksomhedens brand skal man derfor skarpt kunne definere virksomhedens vision, den værdi den skaber for målgruppen – og koble disse til effektiv, forståelig og tiltrækkende kommunikation.

    På modulet arbejder vi med branding i tre spor:
    1. Virksomhedens selvopfattelse: kernefortælling, mission, vision og værdier.
    2. Virksomhedens visuelle identitet: logo, navnetræk, typografi, farver, fotografi/illustration/
    5. element inkl. designmanual.
    3. Virksomhedens kommunikation: kommunikations-og markedsføringsstrategi, samt visuelle eksempler på markedsføring i relevante medier.

    Læringsmål
    • Indsigt i og anvendelse af grundlæggende brandteori, herunder at kunne inddrage og anvende kerneværdier og målgrupper og at udarbejde en virksomheds kernefortælling og anvende den strategisk
    • Erfaring med kommunikationsstrategisk analyse, herunder at kunne analysere en virksomheds online tilstedeværelse (SoMe strategi) og anvende værktøjer til kommunikationsplanlægning
    • Design af visuel identitet til virksomhed/produkt, herunder at kunne analysere, udvikle, visualisere og implementere en visuel identitet og præsentere den i en designmanual
    • Erfaring med value proposition design, visualisering af identitet implementeret i kontekst, præsentation af identitet i designmanual, brainstorm og idégenerering
    • Skitsering i hånd og i Illustrator
    • Præsentere løsninger visuelt og mundtligt, herunder at kunne argumentere for designløsninger

  • Undervisningsform
    Arbejdsmetode
    Forløbet er delt op i to faser.
    Fase 1: Indføring i branding teori, analyse og introduktion til visuel identitet.
    Det overordnede formål med den første fase er at sætte valgfagets fagområder i spil i et kort, komprimeret forløb. Målet er at blive i stand til at analysere en virksomheds brand samt give realistiske anbefalinger og løsninger til visuel identitet, brand strategi og arkitektur samt virksomhedens SoMe strategi.

    Vi arbejder med 3 delmål:
    1. Udarbejde visuel analyse og logo > visuel identitet
    2. Fastlægge brandstrategi, arkitektur og platform > brand identitet
    3. Integrere brandets online tilstedeværelse > SoMe strategi

    Fase 2: Case.
    Det overordnede formål med forløbet er at koble valgfagets fagområder til en konkret case inden for givne rammer, hvor der tages udgangspunkt i design, branding og kommunikation. Det faglige mål er at blive i stand til at analysere og fastlægge en virksomheds idégrundlag og eksistensberettigelse samt give realistiske anbefalinger til en konkret kommunikationsplan, visuel identitet og markedsføring på baggrund af relevante virksomhedsanalyser.

    Den endelige aflevering vil bestå af:
    1. Visuel identitet
    2. Kommunikationsplan
    3. Eksempler på markedsføring
    Ovennævnte præsenteres samlet i en brand book. Samtlige elementer i den visuelle identitet rentegnes og afleveres i relevante filformater.

    Undervisning
    Første fase består af oplæg fra underviserne og eksterne oplægsholdere, individuelle øvelser samt korte workshops. Fase to består af en række opgaver, der løses i grupper.
    Anden fase består af intensivt gruppearbejde med løbende oplæg fra undervisere og eksterne oplægsholdere. Der vil desuden være løbende sparring og fælles diskussion af gruppernes arbejde.

    Case
    Opgaven, der stilles i fase 2, er en konkret case i samarbejde med en virksomhed. Virksomheden præsenterer opgaven, deltager i en midtvejsgennemgang og vurderer de færdige løsninger ved den endelige præsentation.
    På valgfaget vil der indgå undervisning i Illustrator, InDesign og Photoshop. Undervisningen er målrettet de specifikke opgaver, der løses på forløbet, og det forventes, at den studerende har en grundlæggende erfaring med at arbejde i de tre programmer – svarende til de Lynda tutorials, der har været pensum på 1. semester.

    Afleveringer
    Der vil gennem hele valgfaget være løbende afleveringer med efterfølgende feedback.
    Den endelige præsentation for kunden er den sidste aflevering.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Der er i alt 13 opgaver, som skal løses løbende. Der gives karakter for hver opgave og den
    studerendes endelige karakter udregnes på baggrund af karaktererne for de 13 delopgaver. Det er både individuelle afleveringer, gruppeafleveringer, mundtlige og skriftlige opgaver.
    Mangler en opgave tæller den for karakteren 0.

    Nogle opgaver vægter mere i en den endelige karakter, ligesom kundens vurdering af den endelige løsning tæller med i bedømmelsen.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
117
timers undervisning
294
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Branding (DA) modtager du 117 timers undervisning, hvilket svarer til 156 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 28% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, forberedelse til prøve, prøve.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.