Københavns Erhvervsakademi

en

Afsluttende projekt (DA)

2018/2019
Engelsk titel
Final project (DA)
Uddannelse
E-design
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
15
Udd. element
Afsluttende projekt
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Fagkode
3207402
Fag- /modulansvarlig
Ditte Maria Bangsund-Pedersen
  • Indhold og læringsmål

    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende, både skriftligt og mundtligt, dokumentere evne til systematisk og analytisk at gen-nemføre en problemløsning samt til at forbinde teori og praksis i et bredt, sammenhængende fagligt perspektiv.

    Eksamensprojektet består af en skriftlig opgave og et produkt. Produktet kan være et håndgribeligt produkt, en service-ydelse eller et uhåndgribeligt produkt. Undtagelsesvist kan produktet undlades, hvis projektets problemstilling retfærdiggør dette. Ved udeladelse skal dette altid aftales med projektvejlederen.

    Eksamensprojektet knyttes typisk til en konkret, eksisterende virksomhed eller i opstart af egen/iværksætter virksom-hed. Alternativt kan projektet være en teoretisk behandling af relevante problemstillinger inden for uddannelsens områder.

    Eksamensprojektet skal være problemorienteret, det vil sige tage udgangspunkt i en eller flere relevante problemstillinger inden for global entrepreneurship, innovation, virtuel logistik og design.
    • Der skal inddrages teorier og faglighed fra flere fagområder, der er gennemgået i undervisningen i global entrepreneurship, den virtuelle virksomhed, innovation og design og eller i forbindelse med praktikforløbet.
    • Der kan inddrages supplerende teorier og metoder, hvis det er relevant for behandlingen af den konkrete problemstilling.
    • Der arbejdes tværfagligt med problemstillingerne

    Viden

    Den uddannede har viden om
    1) centrale elementer ved at arbejde med og gennemføre design og logistikprocesser virtuelt og globalt,
    2) centrale teorier og metoder inden for uddannelsens kerneområder,
    3) kommunikationsteori, markedsføringsteori, designprocesser, idégenerering og økonomi i forbindelse med udviklingen af et produkt fra idé til færdigt produkt i en virtuel, kulturel og global sammenhæng,
    4) forretningsgange ved opstart af egen virksomhed og metoder til at styre disse processer i en global og virtuel sammenhæng,
    5) det juridiske og organisatoriske grundlag for opstart af egen virksomhed og
    6) designtendenser i en historisk og global sammenhæng.

    Færdigheder

    Den uddannede kan
    1) identificere problemstillinger i forbindelse med opstart af egen virksomhed og anvende relevant teori og metoder til håndtering af disse,
    2) vurdere designideer og -koncepter på et forretningsmæssigt grundlag,
    3) identificere og beskrive relevante designproblemstillinger med anvendelse af relevante teorier og metoder samt opstille forskellige løsningsforslag,
    4) tilrettelægge og udføre logistikprocesser for et givet design,
    5) indsamle kvalitative og kvantitative markedsdata og vurdere disse med henblik på designudvikling,
    6) anvende markedsdata i forbindelse med produktudvikling af design til et globalt marked,
    7) mundtligt og skriftligt formidle og markedsføre et designprodukt,
    8) vurdere et designs økonomiske forretningspotentiale,
    9) på baggrund af en markedsanalyse udvælge og anvende relevante markedsføringsredskaber til markedsføring af et givet design,
    10) definere, afgrænse og vurdere en designløsning til et givet marked og
    11) kritisk vurdere en idés bæredygtighed.

    Kompetencer

    Den uddannede kan
    1) identificere en idés markedspotentiale og håndtere igangsættelse, løbende evaluering samt styring af produktets udvikling og lancering,
    2) innovativt tilpasse virksomhedens forretningsområde til nye situationer,
    3) netværke og samarbejde tværfagligt ved udvikling af et produkt,
    4) håndtere, koordinere og organisere designopgaver i en virksomhed,
    5) tilegne sig supplerende viden, færdigheder og kompetencer,
    6) udvikle design ud fra en kommerciel tankegang og med en forståelse for forsyningskædeledelse, kulturelle forskelle og tværfagligt samarbejde og
    7) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

  • Undervisningsform
    Du modtager vejledning under forløbet.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Problemstillingen, der skal være central for e-designeruddannelsen, formuleres af den studerende i samarbejde med en offentlig eller privat virksomhed. Alternativt kan det afsluttende eksamensprojekt tage udgangspunkt i opstart af egen virksomhed. Erhvervsakademiet skal godkende problemstillingen. Projektet munder ud i en rapport og et produkt.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    Prøvens varighed er bestemt til 45 min. inkl. votering. Der er i alt afsat 15 min. til en individuel indledende præsentation af projektet.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Som udgangspunkt er alle hjælpemidler tilladt. Eventuelle regler for indskrænkning af brug af hjælpemidler, vil fremgå af beskrivelsen af den enkelte prøve.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den skriftlige aflevering vægtes 2/3 af karakteren, den mundtlige eksamen vægtes 1/3.
    Stave- og formidlingsevner
    Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, dog vægtes det faglige indhold tungest.

    Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for ud-dannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling.
4
timer vejledning
407
timer afsluttende project arbejde
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til den afsluttende opgave fordelt på forskellige studieaktiviteter.

I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 4 timers vejledning af din vejleder.

Resten af tiden svarende til 407 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.

Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: indsamle empiri, læsning, skrive, virksomhedssamarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.