Københavns Erhvervsakademi

en

Praktik (DA)

2019/2020
Engelsk titel
Internship (DA)
Uddannelse
Byggekoordinator
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
30
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Prinsesse Charlottes Gade 36, København N
Fagkode
3267401
Fag- /modulansvarlig
Nanna Käszner
Rune Devantier Elfving
  • Formål

    I praktikken skal den studerende arbejde med fagligt relevante problemstilling og opnå kendskab til relevante erhvervsmæssige funktioner, der varetages af en byggekoordinator.
    Den studerende skal afprøve sin viden om arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, redskaber og værktøjer. Den studerende skal desuden selvstændigt vurdere og gennemføre relevante opgaver, som er aftalt med virksomheden. Endelig skal den studerende håndtere relevante situationer og problemstillinger på en måde, der er professionel i forhold til bygge- og anlægsområdet.

    Praktikken sidestilles med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede byggekoordinator må forventes at møde i sit første job. Praktiksøgningsprocessen indgår som en del af praktikken, hvor den studerende af egen drift benytter eget og KEA's netværk til at identificere mulige praktikpladser, og selvstændigt ansøger virksomhederne. Det er den studerendes ansvar at overholde frister f.eks. ved indsendelse af læringsmål og kontrakter. KEA bidrager med vejledning, således at den studerende i god tid kan få en praktikplads med godt match imellem praktikant og praktikplads. Det er i den studerendes interesse selv, proaktivt at identificere og søge praktikplads. Det er sammen med branchen KEA's ansvar, at antallet af praktikmuligheder minimum svarer til antallet af studerende.

    Det skal i valget af virksomhed sikres, at praktikken kan bidrage til temaet for den studerendes afgangsprojekt. Der indgås skriftlig aftale mellem virksomheden, KEA og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og målene for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Aftalen er retningsgivende for tilrettelæggelsen af den studerendes arbejde i praktikperioden.
    Under praktikken er den studerende tilknyttet en virksomhedsvejleder og en praktikvejleder fra uddannelsen.

    Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. Praktikken er ulønnet og der udbetales SU under praktikforløbet.

    Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte.

    Formålet med praktikforløbet er at skabe fordybelse samt uddrage praksisnære erfaringer. Under praktikopholdet indsamles viden og erfaringer sideløbende med det daglige arbejde. Dette kombineret med den teoretiske viden erhvervet gennem studiet kan anvendes i det fremtidige afgangsprojekt.

    Viden

    • forstår og anvender central teori og metode inden for innovation i forhold til den virksomhed, hvor den aktuelle praktik udføres
    • forstår den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, samfunds- og arbejdsmæssige forhold
    • har viden om det praktiske arbejde, som jobbet indebærer, i den konkrete virksomhed
    • forstår strukturen i en aktuel virksomhed eller byggeplads i forhold til uddannelsens specialemoduler.

    Færdigheder

    •kan vurdere problemstillinger i et aktuelt byggeri i en sådan grad, at der skabes overblik over byggesagens ressourcer ift. mandskab, materiel og materialer samt vurdere risici og konsekvenser ved de forventede byggeprocesser
    • kan anvende den tillærte teori og derved i praksis formidle praksisnære problemstillinger mellem f.eks. ledelse og håndværkere samt mellem byggeledelse og bygherre  kan gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde til gavn for både praktikstedet og den studerende
    • kan i samarbejde med byggeledelsen opstille kriterier for en optimal styring af tids- og materialeforbrug i forbindelse med en aktuel byggesag
     kan opstille og formidle alternative muligheder for løsning af aktuelle tids- eller ressourcemæssige problemer ved en aktuel byggesag
    • kan justere en byggesag forud planlagte aktiviteter
    • kan kommunikere med medarbejdere og samarbejdspartnere med en professionel tilgang

    Kompetencer

    • kan håndtere pludselig opståede situationer, hvor der i løsningen kræves inddragelse og instruktion af flere faggrupper
    • kan i praksis sammenkæde problematikker og iværksætte handlinger i forhold hertil ved udvalgte emner fra uddannelsens kerneområder
    • kan i praksis håndtere koordination og instruktion af håndværkere med såvel traditionelle som nyere tilgange
    • kan, for en aktuel underentreprenør ved hjælp af projektmaterialet, håndtere en byggesag i forhold til at planlægge en tids- og ressourcestyring, hvor der tages højde for relevante på-virkninger
    • kan håndtere praksisnære modeller for en innovationsproces for et aktuelt byggeri eller anlæg
    • kan med en professionel tilgang håndtere og inddrage praksisnære problemstillinger i verserende og tværfaglige byggesager, så problemer både kan forudsiges og løses i forbindelse med bygge- og projekteringsmøder
    • kan håndtere og registrere eventuelle uhensigtsmæssigheder i den eksisterende måde, hvorpå kommunikationen i forbindelse med virksomheden foregår, samt fremkomme med velbegrundede ændringsforslag.

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    • Traditionel klasseundervisning
    • Gruppearbejde
    • Cases
    • Spil og rollespil
    • Ekskursioner
    • Tværfaglig projektorganiseret undervisning
    • Problembaseret læring
    • Videndeling
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Synopsis med vedlagt portfolio, som grundlag for mundtlig eksamen
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Den studerende skal udarbejde en synopsis på baggrund af sit praktikophold. Synopsen må max omfatte 5 normalsider.
    Formkrav
    Som bilag til synopsen skal vedlægges en portfolio med forskellige typer af data, som danner grundlag for synopsen. Portfolioen skal omfatte en logbog. De øvrige data i portfolioen kan derudover fx være billeder, video, interviews, måldata, organisationsdiagrammer, referater eller lignende, der understøtter den problemstilling og refleksioner, som indgår i synopsen.

    Til den mundtlige eksamen afsættes 15 minutter til fremlægges og spørgsmål med udgangspunkt i den afleverede synopsis.

    Der gives en samlet individuel karakter.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Syge-/omprøve
    Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår sygeprøven afvikles. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring og KEA skal senest have modtaget lægeerklæringen tre hverdage efter prøvens afholdelse. Dokumenteres sygdom ikke, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende betaler selv for indhentelse af lægeerklæring.
5
timers undervisning
817
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Praktik (DA) modtager du 5 timers undervisning, hvilket svarer til 7 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 1% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, casearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.