EK - Erhvervsakademi København

en

Valgfag: Digital Design

2026/2027
Engelsk titel
Elective: Digital Design
Uddannelse
Multimediedesigner
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
30
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3273311
Fag- /modulansvarlig
Karin Cristina Piera Compare Cloos
  • Formål og læringsmål

    Formålet med valgfaget er at kvalificere den studerende til at designe og udvikle digitale løsninger. Med udgangspunkt i UX-research, lærer den studerende at idéudvikle og designe digitale prototyper ved hjælp af brancherelevante metoder og værktøjer. Der anvendes grundlæggende viden om webudvikling samt værktøjer til udvikling af funktionelle prototyper. Målet er, at den studerende i fremtiden kan skabe karriere inden for UI- og UX-design, grafisk arbejde samt udvikling af webløsninger.

    Viden

    Den studerende har:
    BRUGERGRÆNSEFLADER
    • Forståelse for branchens praksis inden for udvikling af brugergrænseflader
    • Forståelse for branchens anvendelse af virkemidler, metoder og værktøjer til design af brugergrænseflader

    BRUGEROPLEVELSER
    • Udviklingsbaseret viden om centrale metoder og teorier til design af engagerende brugeroplevelser

    TEKNOLOGI
    • Udviklingsbaseret viden om avancerede værktøjer og frameworks til webudvikling

    Færdigheder

    Den studerende kan:

    BRUGERGRÆNSEFLADER
    • Anvende avancerede teorier, metoder og værktøjer til design af brugergrænseflader
    • Anvende centrale principper og teknologier til programmering, realisering og vedligeholdelse af brugergrænseflader
    • Anvende centrale principper og metoder til udvikling af visuelle koncepter og digitale prototyper
    • Anvende branchens centrale metoder og værktøjer til dokumentation af digitalt design
    • Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for digitalt design

    BRUGEROPLEVELSER
    • Anvende centrale metoder til undersøgelse af brugerbehov, samt test af digitale løsninger med henblik på optimering af brugeroplevelsen

    INDHOLD
    • Udvælge, anvende og producere digitalt indhold med henblik på løsningens samlede visuelle udtryksform

    FORRETNING
    • Udarbejde designløsninger med afsæt i brugerens og afsenderens mål, behov og ressourcer

    TEKNOLOGI
    • Vurdere og udvælge værktøjer, biblioteker og frameworks til løsning af digitale design-opgaver

    Kompetencer

    Den studerende kan:

    • håndtere planlægning, udvikling, produktion og vedligeholdelse af avancerede brugergrænseflader, brugeroplevelser og indhold
    • deltage i faglige og tværfaglige teambaserede arbejdsprocesser med en reflekteret og professionel tilgang
    • selvstændigt tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for et afgrænset felt, i relation til en professionel praksis

  • Undervisningsform
    Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser, større projektarbejder og ikke mindst vejledning. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    KEA stiller krav om, at flere afleveringer i løbet af 3. semester er bundne forudsætninger, som skal afleveres for, at den studerende kan deltage i 3. semesters eksamen. De nærmere krav til afleveringer samt hvilke afleveringer der er bundne forudsætninger, beskrives på læringsplatformen for Multimediedesigner ved semesterstart.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Målet er at udprøve den studerendes forståelse af teori, metode og værktøjer i valgfaget Digital Design.
    Eksamensprojektet skal udarbejdes i grupper af 2-3 studerende.
    Projektarbejdet skal være tværfagligt og problemorienteret. Det skal resultere i et fungerende digitalt produkt og en eksamenssynopsis.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Mundtlig individuel prøve ud fra et gruppeprojekt med fælles produktdemonstration.
    Prøven afholdes ved slutningen 3. semester.

    Ved prøven skal den studerende ved hjælp af projektet demonstrere, at semesterets læringsmål er opfyldt.
    Opgavetype
    Digitalt produkt og eksamenssynopsis

    De nærmere krav til projektet beskrives på læringsplatformen for Multimediedesigner.
    Formkrav
    Et fungerende digitalt produkt samt en eksamenssynopsis.
    Eksamenssynopsis må have et omfang på max. 2 sider + 1 side pr. gruppemedlem
    En side er 2400 anslag. Illustrationer tæller ikke med i det maksimale sideantal.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Prøven består af
    • Projektdemonstration (10 min + 5 min pr. gruppemedlem)
    • Individuel eksamination (20 min)
    • Votering og meddelelse af karakterer (5 min)
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Alle hjælpemidler er tilladt.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Prøven bedømmes af en eller flere eksaminatorer i henhold til 7-trins skalaen.
    Den studerende får en karakter for den samlede præstation, der dækker digitalt produkt, præsentation og eksamination. Præstationen bedømmes i forhold til hvordan mål og læringsmål for 3. semester, som beskrevet i studieordningen, er forstået og bliver præsenteret.
216
timers undervisning
606
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Valgfag: Digital Design modtager du 216 timers undervisning, hvilket svarer til 287 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 26% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: projektarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.