Afsluttende projekt (DA)
2019/2020Engelsk titel
Final project (DA)
Uddannelse
Multimediedesigner
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
15
Udd. element
Afsluttende projekt
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Fagkode
3273402
Fag- /modulansvarlig
Karin Cristina Piera Compare Cloos
- Formål
Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau (læringsmål) er opnået. Se læringsmål for uddannelsen i studieordningens afsnit 1.3 – Uddannelsens mål for læringsudbytte.
- Undervisningsform og udfoldelse
af læringsmål Undervisningen gennemføres som en kombination af holdundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser, større projektarbejder og ikke mindst vejledning. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.
Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
Faglig progression
Uddannelsen er opbygget omkring fem fagområder, som yderligere opdelt i en række delemner med hver deres læringsmål. Fagområderne, fagelementerne og læringsmålene er fordelt nationalt på to obligatoriske semestre, hvilket sikrer fælles faglig progression og kompleksitet. Specialisering af den studerendes jobprofil finder sted i forbindelse med det lokale fagelement, de forskellige valgfag på 3. semester. Praktikopholdet på 4. semester sikrer, at de studerende opnår viden om professionen i praksis og lærer, hvordan man løser praktiske problemstillinger. Det afsluttende projekt på 4. semester perspektiverer specialisering og praktik ved at den studerende behandler et praktisk problem ved anvendelse af akademisk teori og metode.
Projektarbejde
Skolen vægter projektarbejdsformen, erhvervskontakten samt anvendelsen af de nyeste teknologier meget højt. Med den projektorganiserede arbejdsform får den studerende vigtige erfaringer med gruppesamarbejde og gennem det problemorienterede studiemiljø opnås erfaring med problemformulering og problemløsninger. Derfor er proces og metode til stadighed en vigtig del af læringsmiljøet og tillige en del af vurderingsgrundlaget ved prøver og eksamen.
Motivation
En vigtig forudsætning for gennemførelsen af studiet er den enkelte studerendes aktive deltagelse i undervisning, projektarbejde og vejledningssamtaler. Det forventes, at den studerende tager medansvar for eget læringsforløb, hvilket kræver motivation og engagement, selvstændighed, initiativrigdom samt kritisk stillingtagen. Dette er nødvendigt for at kunne deltage aktivt i tilrettelægningen af sit eget arbejde - ikke mindst under projektforløbene. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Faget prøvesFaget/modulet prøves selvstændigtPrøven er ekstern og bedømmes efter 7-trins skalaen.
Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at praktikprøven og uddannelsens øvrige prøver er bestået.PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøvePrøven er med ekstern censur og dækker de læringsmål, som en multimediedesigner skal tilegne sig i løbet af uddannelsen.
Prøven består af
• Præsentation
• Eksamination
• Votering og meddelelse af karakterer.
De specifikke oplysninger om prøvens varighed offentliggøres på læringsplatformen for Multimediedesigner og tilgår censor.FormkravDet afsluttede eksamensprojekt skal dokumentere, at den studerende på kvalificeret vis kan kombinere teoretiske, metodiske og praktiske elementer samt kan formidle disse.
Problemstillingen, der skal være central for multimedieprofessionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en offentlig eller privat virksomhed. Alternativt kan det afsluttende eksamensprojekt tage udgangspunkt i opstart af egen virksomhed. KEA skal godkende problemstillingen. Projektet munder ud i en rapport og et produkt. Produktet skal være en digital multimedieproduktion.
Det afsluttende eksamensprojekt må have et omfang på maksimalt 30 normalsider for 1 studerende + 10 normalsider pr. ekstra gruppemedlem. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter.
Kravene til rapport, præsentation og produkt(er) er beskrevet i 4. semester guide for afsluttende projekt, som er tilgængelig på læringsplatformen for Multimediedesigner. Projektbeskrivelsen definerer gruppestørrelse, omfanget af produkt(er) og procesdokumentation samt afleveringsfrister og -krav. Projektbeskrivelsen gøres tilgængelig for studerende samt undervisere og censorer.
Den studerende kan vælge at udarbejde opgaven individuelt og uanset om den afsluttende opgave er udarbejdet i en gruppe, kan den studerende, hvor der er mundtligt forsvar, vælge at blive eksamineret individuelt.
Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling.Individuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk(Norsk/Svensk)Hjælpemidler der må medbringesAlle hjælpemidler er tilladt med mindre andet er udtrykkeligt angivet for den enkelte prøve.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Ekstern censurStave- og formidlingsevnerStave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, dog vægtes det faglige indhold tungest. Hvis projektet er præget af mange væsentlige stave- og formuleringsfejl, kan dette medføre et fradrag i karakteren svarende til et trin, eksempelvis fra karakteren 7 til karakteren 4.Syge-/omprøveHvis en prøve ikke bestås første gang, har den studerende mulighed for to yderligere forsøg.
Omprøven afholdes umiddelbart efter første forsøg.
En studerende har ret til at gå til omprøve på grundlag af samme projekt, et omarbejdet projekt eller et helt nyt projekt. KEA vejleder om fordele og ulemper ved de 3 metoder i forhold til den enkelte studerendes opgave. Omprøven har samme formål som den ordinære prøve.
Omprøve, der skyldes dokumenteret sygdom eller af anden dokumenteret grund, afholdes snarest muligt.
4
timers vejledning
407
timers afsluttende project
arbejde
Tallene
viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til den afsluttende
opgave fordelt på forskellige studieaktiviteter.
I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 4 timers vejledning af din vejleder.
Resten af tiden svarende til 407 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.
Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: indsamle empiri, læsning, skrive, virksomhedssamarbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.
I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 4 timers vejledning af din vejleder.
Resten af tiden svarende til 407 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.
Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: indsamle empiri, læsning, skrive, virksomhedssamarbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.