Københavns Erhvervsakademi

en

Programmering 1 (DA)

2021/2022
Engelsk titel
Programming 1 (DA)
Uddannelse
IT-teknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Lygten 16, København NV
Fagkode
3274101
Fag- /modulansvarlig
Hameed Akhtar Bakhsh
Malene Hasse
  • Formål og læringsmål

    Formålet med faget er at give de studerende indblik i og en basal forståelse for programmering i Python og MicroPython til ESP32, hvilket indbefatter, at de studerende kan designe, læse, forstå, dokumentere samt teste mindre programmer i de nævnte sprog.

    Viden

    - Programmeringsteknik i forskellige typer af sprog
    - Algoritmer og designmønstre overordnet og i tilhør til de valgte programmeringssprog.

    Færdigheder

    - Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af programmer
    - Dokumentere, formidle og supportere programmeringsrelaterede løsninger i forbindelse med interne og kundevendte relationer
    - Vurdere og udvælge simple algoritmer til løsning af konkrete problemstillinger.

    Kompetencer

    - Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for programmering
    - Deltage i praksisnære udviklingsprocesser i teams
    - Håndtere design, udvikling og test af større løsninger i et tværfaglig samarbejde.

  • Undervisningsform
    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, individuelt arbejde og projektarbejde i mindre grupper og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt.
    På 1. semester bliver vægten lagt på:
    • Datatyper herunder primitive typer (såsom heltal, decimaltal og boolske typer) og datastrukturer (såsom lister og tupler)
    • Variabler (både lokale og globale) samt typiske operationer på disse
    • Betinget udførsel (herunder boolske udtryk, sammenligningsoperatorer og sammensatte udtryk),
    • Løkker og aritmetiske beregninger
    • Filsystemer, filer og mapper
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    En bunden forudsætning for at blive indstillet til 1.års eksamen er, at den studerende har afleveret minimum 50% af de obligatoriske opgaver i faget Programmering 1.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Fælles eksamen i 1. års projekt.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Opgavetype
    2. semester afsluttes med 1. års eksamen, der dækker alle de fag, som I har haft i 1. og 2. semester.
    I skal udarbejde en skriftlig opgave, som indeholder 2 tekniske fag efter eget valg samt faget Virksomhed.
    De to tekniske fag, som ikke indgår i projektet, vil blive eksamensspørgsmål til den mundtlige eksamen.
    I projektet skal I finde en virksomhed (kunde), hvor I kan lave en IT optimering eller ny IT udvikling inden for de relevante områder, som I aftaler med virksomheden. I skal bruge de metoder/værktøjer, som I har arbejdet med i de relevante fag og tværfaglige projekter i 1. og 2. semester.
    Projektet laves i grupper på 2-4 studerende. Alternative gruppestørrelser skal aftales med underviserne.
    Start med at danne jeres gruppe og få lavet en gruppekontrakt, tydeliggør jeres styrker og svagheder i teamet ved hjælp af eks. Belbin. Gør brug af jeres netværk til at finde en samarbejdsvirksomhed.

    Når I har fundet en virksomhed, som I kan arbejde sammen med, skal I lave en kort beskrivelse af problemstillingen samt skrive hvilke 2 tekniske fag, der indgår i projektet og angive hvilken virksomhed, I samarbejder med.


    I laver jeres egne grupper.
    Grupperne består af 2-4 studerende. I skal oplyse gruppemedlemmer til Malene på mail.

    Beskrivelse af eksamen
    Hele gruppen:
    Præsentation af projektet 10. min
    Visning af løsning 5. min
    Evt. Spørgsmål til projekter. 20 - 25. min
    Individuelt:
    Kun en studerede til stede
    Individuelle spørgsmål 15-20. min
    Votering 5. min
    Karakter 5. min

    Alle studerende i gruppen skal møde til det først angivet tidspunkt i eksamensplanen.

    Eksamenen gennemgang er som følger:
    Hver gruppe skal lave og præsentere en PowerPoint præsentation over projektet. Præsentationen må skal være på max 10. min. Derefter stiller vi spørgsmål til projektet. Derefter er der individuelle spørgsmål i de 2 tekniske fag, som ikke indgår i projektet. Her er der kun én studerende tilstede. Inden eksamen skal I give besked til Malene om i hvilken rækkefølge, I ønsker at blive eksamineret i.

    Præcise datoer bliver tilgængelig i løbet af semesteret.

    Tidsplan xx.xx.20xx Introduktion til 1. års projekteksamen
    xx.xx.20xx Indmeldelse af gruppemedlemmer til Malene
    (malh@kea.dk)
    xx.xx.20xx Beskrivelse af problemstilling, tekniske fag der
    indgår i projektet og samarbejdsvirksomhed. I
    Fronter.
    xx.xx.20xx Senest godkendelse af jeres projekt.
    Uge xx Eksamensspørgsmål til tekniske fag der ikke
    indgår i rapporterne lægges Fronter.
    xx.xx.20xx Besked til Malene (malh@kea.dk) om i hvilken
    rækkefølge, I ønsker at blive eksamineret i.
    Uge xx + xx Projektarbejde
    xx.xx.20xx Aflevering af rapporten i Wiseflow kl. 20.00
    Uge xx Forberedelse til eksamen
    Uge xx Mundtlig eksamen

    Spørgsmål? Spørg en af jeres underviser, eller mail til malh@kea.dk
    Formkrav
    Omfang:
    To studerende afleverer 10 - 14 sider
    Tre studerende afleverer 15 - 21 sider
    Fire studerende afleverer 21 - 28 sider

    Rapporten skal skrives i rapportskabelonen. En standardside er på 2.400 anslag inkl. mellemrum

    Afleveringen består af: En rapport i pdf-format sendt til Wiseflow til tiden. Rapport og bilag skal være et samlet dokument

    Indleveringsdato og klokkeslæt: Aflevering af rapporten er den xx.xx.20xx kl. 20 i Wiseflow. Hvis I afleverer for sent, vil I have brugt 1. eksamensforsøg, og I vil skulle til re-eksamen. Re-eksamensdatoer kan ses i eksamensplanen i Fronter.
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeprøve, 2-4 maks. deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Vi giver en samlet karakter på baggrund af rapporten, den mundtlige præsentation og individuelle besvarelser af spørgsmål.
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    MicroPython Programming with ESP32 and ESP8266 af Rui & Sara Santos (se litteraturliste udleveret ved studiestart)
38
timers undervisning
99
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Programmering 1 (DA) modtager du 38 timers undervisning, hvilket svarer til 51 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 28% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.