Netværksteknologi 2.2
2026/2027- Formål og læringsmål
Fagelementet indeholder netværks- og serverteknologier, operativsystemer, netværkssikkerhed, kommunikation herunder protokoller og services. Fagområdet indeholder også design og anvendelse af netværk og netværksbaserede/cloud løsninger. Generelt arbejdes der med design, udvikling, test og dokumentation samt formidling af sikre og bæredygtige løsninger.
VidenDen studerende har viden om og forståelse for:
Færdigheder
- Netværks- og serverteknologier overordnet samt forskellen mellem fysiske og virtuelle teknologier
- Operativsystemer samt forskellen mellem forskellige systemer
- Netværkssikkerhed, herunder forskellige produkter
- Kommunikationsprotokoller samt deres anvendelse på forskellige arkitektur.Den studerende kan:
Kompetencer
- Anvende netværksteknologi og hardware i forbindelse med design, projektering og implementering af komplekse, sikre og bæredygtige netværksløsninger
- Anvende netværksteknologi og services i forbindelse med administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger
- Formidle og dokumentere opgaver og løsninger indenfor netværk
- Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af løsningerne
- Vurdere netværkssikkerheden i konkrete produkter.Den studerende kan:
- Håndtere analyse, behovsafdækning, design, udvikling og test af sikre netværksløsninger
- Håndtere planlægning og kvalitetsstyring af egne netværks- og serverteknologi-relaterede opgaver
- Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer indenfor netværk- og serverteknologier
- Deltage i praksisnære udviklingsprocesser i teams. - Undervisningsform
Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem klasseundervisning, øvelser og gruppearbejde, altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. Som forberedelse til undervisningen vil der bl.a. være læsning af pensum, øvelser og studiegruppearbejde.
- Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenFaget har to eksamensforudsætninger
En forudsætning for at blive indstillet til 1. års projekteksamen er, at den studerende har afleveret en mundtlig opgave i 1. semester. Afleveringsdato gives ved semesterstart.
Anden eksamensforudsætning er at på 1., 2. og 3. semester skal den studerende have et fremmøde på 70% i alle fag, som opgøres i slutningen af det pågældende semester. Dette er en forudsætning for at den studerende kan gå til eksamen.
Fremmøderegistrering laves fra semesterstart og opgørelsen udarbejdes på den sidste undervisningsdag inden eksamensprojekt start, og har den studerende et fravær på 30 % eller derover, skal den studerende aflevere en afløsningsopgave, som stilles af EK.
Fravær kan ses i UMS.
Hvis afløsningsopgaven ikke afleveres og godkendes, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg.
Afløsningsopgaven skal afleveres og godkendes for at den studerende kan gå til reeksamen.Faget prøvesFaget/modulet prøves selvstændigtUddannelsen rummer 14 selvstændige eksamener. Af praktiske årsager afvikles flere eksamener samtidigt.
Der er dog stadig tale om individuelle eksamener med selvstændig karaktergivning for hver eksamen.
Følgende eksamener afvikles samtidigt:
1. semester: Netværksteknologi 1.2, Indlejrede Systemer 1.2, Programmering 1.2 og Virksomhed 1
2. semester: Netværksteknologi 2.2, Indlejrede Systemer 2.2, Programmering 2.2 og Virksomhed 2PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveOpgavetype2. semester afsluttes med 1. års eksamen.
Der skal udarbejdes en skriftlig opgave, som indeholder 2 tekniske fag efter eget valg samt faget Virksomhed.
Det tekniske fag, som ikke indgår i projektet, vil indgå som en del af eksamen i form af på forhånd kendte spørgsmål, hvoraf et vil blive trukket af den studerende, til den mundtlige eksamen.
I projektet skal der findes en virksomhed (kunde), hvor der skal laves en IT-optimering eller ny IT-udvikling inden for de relevante områder, som I aftaler med virksomheden. Der skal anvendes de metoder/værktøjer, som der er arbejdet med i de relevante fag og tværfaglige projekter på 1. og 2. semester.
De studerende skal gøre brug af egne kontakter til at finde en samarbejdsvirksomhed.
Projektet laves i grupper på 2-4 studerende.
Når der er fundet en samarbejdsvirksomhed, skal der laves en kort beskrivelse af problemstillingen samt skrive hvilke 2 tekniske fag, der indgår i projektet og angive hvilken virksomhed, der samarbejdes med.
Eksamensgennemgang er som følger:
Hver gruppe skal lave en præsentation af projektet, og alle studerende er til stede under præsentationen. Hver studerende skal i gruppepræsentationen samlet set præsentere i 3 minutter. Derefter stilles der spørgsmål til den individuelle studerende. Hver studerende udspørges i alle 3 fag som indgår i projektet og rapporten, hvorefter der trækkes spørgsmål i det tekniske fag der ikke indgår i projektet.
Præcise datoer bliver tilgængelig i løbet af semesteret.FormkravOmfang:
To studerende afleverer 15 - 20 sider
Tre -fire studerende afleverer 21 - 30 sider
Rapporten skal skrives i den udleverede rapport- og dokumentationsskabelon. En standardside er på 2.400 anslag inkl. mellemrum
Afleveringen i Wiseflow består af:
- En rapport i PDF-format
- Alle bilag i en fil i PDF-format
- Zip-komprimeret kildekode og der skal være et link i rapporten til en online versionsstyringsservice, som skal kunne tilgås af bedømmere.
Indleveringsdato og klokkeslæt: Vil blive offentliggjort ved projektstart.
Hvis I afleverer for sent, vil I have brugt 1. eksamensforsøg, og I vil skulle til re-eksamen. Re-eksamensdatoer kan ses i eksamensplanen i Learning Management Systemet.Individuel eller gruppeprøveGruppeprøve, 2-4 deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedPræsentation af projektet 6-12 minutter for hele gruppen. 3 minutter pr. studerende.
Visning af løsning max 10 minutter for hele gruppen
Spørgsmål til projektet max 12 minutter pr. studerende
Individuelle spørgsmål i sidste tekniske fag 7 min. pr. studerende.
Votering 5 minutter
Karaktergivning 10 minutterRegler om hjælpemidler til eksamenAlle hjælpemidler er tilladt.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censurKriterier for prøvevurderingDer gives en samlet karakter i faget på baggrund af projektet, rapporten, den mundtlige præsentation og individuelle besvarelser af spørgsmål.
På faget Netværksteknologi 2.2 modtager du 56 timers undervisning, hvilket svarer til 74 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 29% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, gruppearbejde, projektarbejde, projektpræsentation.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, øvelser, studiegruppearbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.