Afsluttende projekt
2024/2025- Formål og læringsmål
Projektet er på 15 ECTS, hvilket svarer til et halvt semesters arbejde. Arbejdsmængden svarer således til 9 ugers arbejde ≈ 340 arbejdstimer. Dette timetal dækker:
• Introduktion til projektforløbet, udarbejdelse af projektforslag samt udarbejdelsen af den konkrete projektbeskrivelse
• Planlægning og opfølgning af projektforløbet og projektarbejdet inklusive vejledning
• Gennemførelsesfasen (design, konstruktion, test)
• Dokumentation
• Eksamination
Projektbeskrivelsen må maksimalt fylde én side og skal udarbejdes på den af KEA’s autoriserede formular. Beskrivelsen skal være så udtømmende, at det efterfølgende under eksaminationen vil være muligt at vurdere, i hvor høj grad den studerende har nået sine mål inden for de i projektbeskrivelsen definerede rammer.
Resultatet af projektarbejdet vil være en rapport, som beskriver det gennemførte projekt.
1 ekstern prøve i det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojektet, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. - Undervisningsform
Du modtager vejeledning af din vejleder.
- Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenFor at kunne påbegynde det afsluttende eksamensprojekt, er det påkrævet, at alle forudgående eksamener og praktikken er bestået med karakteren 02. Dog vil der forekomme et overlap, som medfører at projektarbejdet påbegyndes før praktikdelen endelig er afsluttet.Faget prøvesDet afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere de studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. KEA godkender problemstillingen.PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveFormkravDer skal afleveres en projektrapport og eventuelt et produkt.
Projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven, skal minimum indeholde.
• Forside med titel
• Indholdsfortegnelse
• Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler
• Hovedafsnit – Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af empiri til besvarelse af problemformuleringen
• Konklusion
• Perspektivering
• Litteraturliste
• Bilag
• Aflevering på elektronisk form
Den afsluttende eksamensprojekt skal som minimum fylde 15 normalsider og maksimum 20 normalsider. For hver yderligere studerende, som deltager i det afsluttende projekt, skal dette udvides med minimum 10 normalsider og maksimum 20 normalsider.Individuel eller gruppeprøveIndividuel eller gruppeprøve, 1-3 deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Ekstern censurKriterier for prøvevurderingPlanlægningen af eksaminationen samt udpegning af censorer varetages af KEA.
Ved eksaminationen medvirker den studerendes vejleder som eksaminator samt en ekstern censor.
Eksaminationen tager typisk 30 minutter og starter med at den studerende demonstrerer og beskriver sit projekt. Undervejs har vejleder og censor mulighed for at stille uddybende spørgsmål til projektet og rapporten.
Efter endt eksamination bedømmes projektrapporten sammen med den studerendes præstation, og der gives en karakter efter 7-trinsskalaen (12-skalaen). Karakteren baseres på:
• Projektets omfang set i forhold til den forventede arbejdsmængde,
• Projektets teknologiske sværhedsgrad,
• Projektrapportens kvalitet
• Evnen til at afgrænse projektet inden for den afleverede projektbeskrivelse,
• Det opnåede resultat.
• Den studerendes mundtlige præsentation
Projekteksamen skal bestås. Såfremt en studerende opnår en karakter lavere end 02, skal der foretages en reeksamination. Den studerende har i alt tre forsøg.
Samlet eksamens tid 45. min inkl. votering og afgivelse af karakter. Detaljeret beskrivelse af eksamenen kan læses i afsluttende eksamensguide.Stave- og formuleringsevnerStave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen.
Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling.
I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 8 timers vejledning af din vejleder.
Resten af tiden svarende til 403 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.
Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: skrive, indsamle empiri.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.