Københavns Erhvervsakademi

en

Kommunikation + Kommunikationsplatforme (DA)

2020/2021
Specialeretning: Marketing & Communication
Engelsk titel
Communication + Communication platforms (DA)
Uddannelse
Designteknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3276305
Fag- /modulansvarlig
Gitte Nørregaard
Anne-Birgitte Grandjean
Charlotte Winther
  • Formål

    Integreret Markedskommunikation, kampagneplanlægning, semiotik, visuel kommunikation og online markedsføring.

    Modulerne indfører i markedskommunikationens forskellige genre og hvordan der opnås synergieffekt mellem disse. Der arbejdes i den forbindelse med forskellige kommunikationsformer og design af kommunikationsbudskaber, med fokus på relevante redskaber og processer i planlægningen af en marketingkampagne. Centralt er Online Marketings afgørende rolle for at skabe målrettet, interaktiv og målbar markedskommunikation, ligesom der arbejdes med at omsætte taktiske handlingsplaner og udvalgte marketingtiltag til konkrete produkter.

    Desuden indføres der i, hvorledes virksomheder på strategisk, taktisk og operationelt niveau med fordel kan skabe universer ud fra en semiotisk vinkel lige som der tages udgangspunkt i opbygningen af et brands identitet med vægt på kommunikation og CSR.

    Viden

    • design af brand identitet i en postmoderne verden
    • forskellige kommunikationsformer, effektivt kommunikations-mix og en kampagneplan
    • relevant kommunikationsteori indenfor semiotik

    Færdigheder

    • webkommunikation og online markedsføring i en kampagnesammenhæng.
    • semiotikkens rolle i markedskommunikation og anvende semiotik ved udarbejdelsen af marketingmateriale
    • at uddrage konsekvenser for markedsføringsindsatsen med afsæt i relevant data
    • at udvælge relevante kommunikationstilgange

    Kompetencer

    • at planlægge og udarbejde en kommunikationsstrategi for en kampagne med fokus på integreret markedskommunikation.
    • at opstille en taktisk kampagneplan og udarbejde en kreativ brief
    • at lægge en kreativ strategi, der understøtter markedskommunikationens budskab og fremmer markedskommunikationens overordnede formål.
    • at planlægge webkommunikation som en integreret del af en kampagne

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Undervisningen afvikles i en vekslen mellem forelæsning, vejledning i workshop, teamarbejde, praktisering af teori i praksis, øvelser og fremlæggelser samt dialog og refleksion i plenum.

    Læringsaktiviteterne er planlagt som en blanding af undervisning med faglige input, workshops og præsentationer fra studerende. Yderligere vil der være researchdage knyttet til øvelserne og den stillede modulopgave, baseret på et konkret virksomhedssamarbejde og en aktuel problemstilling her.

    De studerende arbejder i grupper igennem forløbet.

    Modul 5 afsluttes med en delopgave, der også indgår i 3. Semesters portfolieeksamen. Delopgaven vurderes godkendt/ikke godkendt. Modul 6 afsluttes med en præsentation for undervisere og case-virksomhed. Præsentationen vurderes med en mundtlig feedback.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Målet er at udprøve den studerendes forståelse af teori, metode og praksis, som er opnået gennem undervisningen og afleveringerne for 3. semesters modul 5 og 6

    Prøven skal vise at den studerende kan præsentere relevant læring på 3. semester i et portfolio-format, herunder:

    Opstille taktiske kampagneplan
    Udarbejde kreative brief
    Planlægge webkommunikation
    Webkommunikation og online markedsføring.
    Prøveform
    Mundtlig prøve
    Portfolioprøve med mundtlig prøve

    Prøven består af tre elementer:
    1. Fremlæggelse
    2. Spørgsmål fra eksaminator og censor
    3. Votering og meddelelse af karakterer
    Opgavetype
    3. semester portfolioprøven er med intern censur. En liste over hvilke opgaver og projekter fra 3. semester, der skal indgå i prøven vil være tilgængelig på Fronter samt i prøverammen. Derudover skal der også indgå et CV og en refleksion over den viden du har tilegnet dig. For yderligere information se prøverammen på Fronter.
    Formkrav
    Et digitalt portfolio. Portfoliet skal have et omfang 6 A3 sider, liggende format.

    Derudover skal portfoliet også indeholde et opdateret CV, samt en selvstændig refleksion over faglig udvikling of opgaveløsninger.

    Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i sideantal.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    • Kortfattet kampagneplan ud fra 6 trins modellen, understøttet af data.
    • En kreativ strategi, der forklarer og visualiserer kampagneuniverset. Benyt de faglige værktøjer fra undervisningen.
    • Eksempler på online kampagneelementer og hvordan disse synliggøres med afsæt i en online strategi.
    • Et overblik over jeres endelige forslag til eksterne kampagneelementer.
    Syge-/omprøve
    Prøven dækker kerneområderne på 3. semesters obligatoriske uddannelseselement. Der tages udgangspunkt i et digitalt portfolio.
    Prøven består af tre elementer:
    1. Fremlæggelse
    2. Spørgsmål fra eksaminator og censor
    3. Votering og meddelelse af karakterer
    Omprøve afholdes hurtigst muligt. Studieadministrationen vil oplyse nye prøvedatoer til den studerende via KEA-mail.
  • Yderligere information
    Modulet evalueres med KEAs modulevaluering.
108
timers undervisning
166
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Kommunikation + Kommunikationsplatforme (DA) modtager du 108 timers undervisning, hvilket svarer til 144 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 39% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde, projektarbejde, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.