Københavns Erhvervsakademi

en

Lektionsplan

Styrkelære og materialevalg 1 (DA)

Styrkelære (1/5). Tværsnitskonstanter

Mål

Den studerende opnår viden om (samlet overblik for to moduler: 1/2)

  • Tværsnitskonstanter, som anvendes ifm. beregning af spændinger i konstruktioner. 

Den  studerende kan i produktudviklingsprocessen: 

  • Beregne areal, tyngdepunkt, inertimoment og modstandsmoment for simple tværsnit (dvs. tværsnit som kan konstrueres ud fra rette liner og cirkelbuer). 
  • Forstår hvordan et 3D-moduleringsprogram kan anvendes til at beregne både simple og mere komplicerede tværsnit. 

Den studerende kan efter fagforløbet: 

  • Overføre tilegnet viden og færdigheder til dimensionering af diverse  fysiske produkter, som anvendes i forbindelse med udvikling af produkter. 

Tema

Tværsnitskonstanter (1/2). 

Litteratur

Kim Vulff Apitz (2018): Statics & Strength of Materials, Chapter 2.(link, pw: kia)

Styrkelære (2/5). Tværsnitskonstanter

Mål

Den studerende opnår viden om (samlet overblik for to moduler: 2/2)

  • Tværsnitskonstanter, som anvendes ifm. beregning af spændinger i konstruktioner. 

Den  studerende kan i produktudviklingsprocessen: 

  • Beregne areal, tyngdepunkt, inertimoment og modstandsmoment for simple tværsnit (dvs. tværsnit som kan konstrueres ud fra rette liner og cirkelbuer). 
  • Forstår hvordan et 3D-moduleringsprogram kan anvendes til at beregne både simple og mere komplicerede tværsnit. 

Den studerende kan efter fagforløbet: 

  • Overføre tilegnet viden og færdigheder til dimensionering af diverse  fysiske produkter, som anvendes i forbindelse med udvikling af produkter. 

Tema

Tværsnitskonstanter (2/2). 

Litteratur

Kim Vulff Apitz (2018): Statics & Strength of Materials, Chapter 2.(link, pw: kia)

Styrkelære (3/5). Spændinger og dimensionering

Mål

Den studerende opnår viden om (samlet overblik over tre moduler: 1/3)

  • Hvordan spændinger og forskellige spændingstyper defineres.  
  • Forskellen mellem forskellige spændingertyper. Herunder forskellen mellem:
    • Normal- og tangentialspændinger. 
    • Træk-/trykspændinger og bøjningsspændinger. 
    • Forskydnings- og torsionsspændinger. 
    • De forskellige spændingtypers betydning ifm. dimensionering af fysiske produkter. 

Den  studerende kan i produktudviklingsprocessen: 

  • Beregne forskellige spændingstyper - og sammensætte disse til forskellige sammensatte spændingertyper. 

Den studerende kan efter fagforløbet: 

  • Overføre tilegnet viden og færdigheder til dimensionering af diverse  fysiske produkter, som anvendes i forbindelse med udvikling af produkter. 

Tema

Spændinger generelt (1/3).

Litteratur

Kim Vulff Apitz (2018): Statics & Strength of Materials, Chapter 3.(link, pw: kia)

Styrkelære (4/5). Spændinger og dimensionering

Mål

Den studerende opnår viden om (samlet overblik over tre moduler: 2/3)

  • Hvordan spændinger og forskellige spændingstyper defineres.  
  • Forskellen mellem forskellige spændingertyper. Herunder forskellen mellem:
    • Normal- og tangentialspændinger. 
    • Træk-/trykspændinger og bøjningsspændinger. 
    • Forskydnings- og torsionsspændinger. 
    • De forskellige spændingtypers betydning ifm. dimensionering af fysiske produkter. 

Den  studerende kan i produktudviklingsprocessen: 

  • Beregne forskellige spændingstyper - og sammensætte disse til forskellige sammensatte spændingertyper. 

Den studerende kan efter fagforløbet: 

  • Overføre tilegnet viden og færdigheder til dimensionering af diverse  fysiske produkter, som anvendes i forbindelse med udvikling af produkter. 

Tema

Spændinger generelt (2/3).

Litteratur

Kim Vulff Apitz (2018): Statics & Strength of Materials, Chapter 3.(link, pw: kia)

Styrkelære (5/5). Spændinger og dimensionering

Mål

Den studerende opnår viden om (samlet overblik over tre moduler: 3/3)

  • Hvordan spændinger og forskellige spændingstyper defineres.  
  • Forskellen mellem forskellige spændingertyper. Herunder forskellen mellem:
    • Normal- og tangentialspændinger. 
    • Træk-/trykspændinger og bøjningsspændinger. 
    • Forskydnings- og torsionsspændinger. 
    • De forskellige spændingtypers betydning ifm. dimensionering af fysiske produkter. 

Den  studerende kan i produktudviklingsprocessen: 

  • Beregne forskellige spændingstyper - og sammensætte disse til forskellige sammensatte spændingertyper. 

Den studerende kan efter fagforløbet: 

  • Overføre tilegnet viden og færdigheder til dimensionering af diverse  fysiske produkter, som anvendes i forbindelse med udvikling af produkter. 

Tema

Spændinger generelt (3/3).

Litteratur

Kim Vulff Apitz (2018): Statics & Strength of Materials, Chapter 3.(link, pw: kia)

Introduktion til materialelære og CES 1/3

Mål

Den studerende opnår viden om:

  • Materialeklasserne (metaller, polymerer og keramer)
  • Elastisk og plastisk opførsel af materialer.
  • Materialedatabaseprogrammet CES Edupac.
  • Materialer opdeling i familie efter deres fælles egenskaber.

Den studerende kan efter dette forløb:

  • Definere materialeklasserne (metaller, polymerer og keramer)
  • Differentiere mellem elastisk og plastisk opførsel af materiale.
  • Differentiere mellem forskellige materialer familie.
  • Arbejde med Materialedatabaseprogrammet CES Edupac.
  • Forstå hvordan materialer er forskellige og hvad deres forskellighed betyder for deres mekaniske egenskaber og deres anvendelse.

Tema

Materialevalg - Introduktion

Litteratur

Note på Fronter

Materialeegenskaber 2/3

Mål

Den studerende opnår viden om:

Materialer mekaniske egenskaber.

  • Styrke.
  • Modulus.
  • Elasticitet.
  • plasticitet.
  • Duktilitet.
  • Brudsejhed
  • Hårdhed.
  • Udmattelse

Materialer termiske egenskaber.

Bindingstyper for forskellige materialeklasser.

Krystaltyper, enhedsceller og krystalgitre i materialer.

Den studerende kan efter dette forløb:

  • Forstå materialets evner og begrænsninger.
  • Lær at læse, forstå og forklare materialets adfærd fra diagrammer.
  • Spænding -tøjning (Strain-Stress) diagram, udbyttestyrke / belastningsdiagram,
  • Forstå elastikken / plastikforlængelsen og arbejdet med plastisk deformation.
  • Beskrive bindingstyper for forskellige materialeklasser
  • Genkende krystaltyper, enhedsceller og krystalgitre i materialer.

Tema

Materialeegenskaber

Litteratur

Note på Fronter

Materialevalg ved CES og materiale-lab 3/3

Mål

Den studerende opnår viden om:

  • Materialevalgsoftware CES Edupack.
  • Udvælgelse af passende materialer til produkter baseret på deres egenskaber ved hjælp af CES.
  • Test af materialer og definere deres egenskaber i materiale lab.

Den studerende kan efter dette forløb:

  • Bruge CES database til at vælge materialer samt anvendelse af et materialeindeks.
  • Lære metoderne til at vælge de mest egnede materialer til en given applikation og at opfylde de givne krav og krav til et bestemt komponent ved hjælp af en materialedatabase CES Edupac.
  • Skelne mellem forskellige materialer familie.
  • Udføre forskellige materiale prøver for at definere materialet mekaniske egenskaber.

Tema

Materialevalg metoder

Litteratur

Note på Fronter