Københavns Erhvervsakademi

en

Styrkelære og Materialevalg 2

2021/2022
Engelsk titel
Material science and strength of materials 2
Uddannelse
Produktionsteknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
7,5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk og engelsk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3277205
Fag- /modulansvarlig
Kim Vulff Apitz
Ahmed Adil Albayati
Dina Jacobsen
  • Formål og læringsmål

    Styrkelære og Materialevalg indeholder følgende faglige elementer: 1. Tværsnitskonstanter, 2. Normal- og tangentialspændinger og 3. Valg af metaller og ikke-metaller.

    Viden

    Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode, herunder:
    • (2) Overfladebehandling og varmebehandling af diverse materialer
    • (2) Materialevalg i et bæredygtigt perspektiv
    • (2) Materialeprøvning
    Den studerende skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode, herunder:
    • (2) Materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces

    Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode, herunder:
    • (2) Almindeligt anvendte maskinelementer og begreber
    • (2) 3D-modeller og grundlæggende FEM-analyse (finite element method)
    • (2) Risikoanalyse
    Den studerende skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode, herunder:
    • (2) Dimensionering af produkter, og dennes sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et udviklingsforløb
    • (2) Tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produkts anvendelse

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder, herunder:
    • (2) Identificere relevante materialeegenskaber ift. et produkts funktion og derudfra vurdere og vælge egnede materialer
    • (2) Vurdere sammenhængen mellem materialer, fremstillingsprocesser og bæredygtighed
    • (2) Vurdere både materiale og fremstillingsproces ud fra miljømæssige betragtninger
    • (2) Anvise fremstillingsprocesser ud fra realiserbarhed
    Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere omkring materialer og fremstillingsprocesser.

    Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet, herunder:
    • (2) Identificere kritiske punkter i konstruktionen og foretage en styrkeberegning og efterfølgende dimensionering af konstruktionen
    Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmulighed, herunder:
    • (2) Demonstrere en praktisk forståelse af fysiske produkters udformning i relation til dets styrkemæssige formåen
    • (2) Inddrage standardløsninger i udformningen af konstruktionen
    • (2) Beregne og fastsætte relevante tolerancer for den givne konstruktion
    Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere, herunder:
    • (2) Struktureret redegøre for sin dimensionering og sine konstruktionsløsninger
    • (2) Anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation

    Kompetencer

    Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    • (2) Bidrage til valg af materialer og fremstillingsprocesser, ud fra en helhedsforståelse af realiserbar fremstilling af produktet/ydelsen Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:
    • (2) Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring valg af materiale- og fremstillingsprocesser under hensyntagen til de rammer, der gives af de øvrige kerneområder
    Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til materialeegenskaber og fremstillingsprocesser

    Den studerende: Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    • (2) Inddrage input fra og output til de øvrige fagområder i sit arbejde under særlig hensyntagen til:
    o Materialevalg
    o Producérbarhed
    o Montage
    o Funktion
    Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:
    • (2) Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring dimensionering af simple statisk bestemte konstruktioner
    Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

  • Undervisningsform
    Undervisningen bygger på en til semesteret tilknyttet projektbeskrivelse. Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i, at de til projektarbejdet knyttede læringsaktiviteter understøttes med klasseundervisning og øvelser. Øvelserne kan bestå i såvel indviduelle opgaver som gruppearbejder.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamen er opdelt i to perioder på 2. semester og handler om udvikling af et nyt produkt med flere bevægelige dele. Den første periode dækker over produktudviklings- og konstruktionsområdet. Her udvikler I produktet. Den anden projektperiode dækker over produktions- og virksomhedsområdet. Her opbygges virksomhed og produktionsanlæg.

    Der er 3-5 studerende i hver gruppe, og der tilstræbes så vidt muligt et samarbejde med
    erhvervslivet.

    Først afleveres og fremlægges en synopsis, der skal godkendes af lærergruppen, og som
    fremover fungerer som opgavens problemfelt.
    Synopsis er ikke et obligatorisk element i uddannelsen, og manglende aflevering koster derfor ikke et eksamensforsøg. Det er dog et vigtigt arbejdsdokument, som vi kraftigt anbefaler, at I udarbejder. Har gruppen undladt at udarbejde en synopsis, har gruppen således heller ikke krav på vejledning.

    Synopsis anvendes som det færdige grundlag for vurderingen af projektets kvalitet og endelige godkendelse. Godkendelse sker umiddelbart efter afleveringen ifm. ’evalueringen af
    synopsen’. I den færdige synopsis skal indgå en overordnet projektplan.

    Synopsen må max være på 3 normalsider - både ved gruppe- og individuel fremstilling.
    Anvend skabelonen på FRONTER og inkludér flg. punkter:
    • Formål
    • Problemformulering
    • Kontekst/empiri
    • Metodiske og teoretiske overvejelser
    • Tentativ konklusion
    • Endvidere skal indgå en overordnet projektplan.

    Evaluering af synopsis
    • 5 minutter til præsentation
    • Undervisere giver feedback. Max tid: 15 min.

    MIDTVEJSEVALUERING
    Ved midtvejsevalueringen fremlægger I jeres konklusioner fra første halvdel af opgaven.
    • Motiver projektet og behovsdækningen.
    • Vis kort resultaterne af jeres research ud fra kvalitative og kvantitative data.
    • Redegør for konkurrenterne.
    • Fremlæg jeres funktionsanalyse og PDS.
    • Tag få vigtige skitser og vis her projektets værdi for målgruppen og differentiering fra
    konkurrenterne. Kvantificer jeres projekt. Angiv som minimum forventet markedsandel,
    salgspris og salg i antal styk. Præsentér minimum 2 fysiske konceptmodeller
    • Vis, hvordan I på systematisk vis har truffet beslutning om, hvilket koncept I fremadrettet
    vil detaljere og konkretisere
    • Fremlæg oprindelig og revideret projektplan for første projektperiode.
    • Fremlæg en foreløbig projektplan for anden projektperiode (Projektet udformes som et
    hovedprojekt med indsatte underprojekter i form af delleverancer).
    • Fremlæg en kvantificeret arbejdsfordeling

    Midtvejsevaluering
    • Et oplæg i frit format på max 10 min.
    • Undervisere giver feedback

    Afslutningsvis afleveres den samlede projektrapport med begge faser inkluderet.
    Alle evalueringer er åbne for medstuderende, hvis ikke der er særlige virksomhedsaftaler. Underviserne vurderer løbende fremmøde, arbejdsindsats og afleveringer mhp. at sikre, at alle studerende er studieaktive.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Formkrav
    Rapporten tager udgangspunkt i en godkendt synopsis.
    -Max 50 fysiske sider inkl. grafik (forside, indholdsfortegnelse og kildeangivelse/
    litteraturliste medregnes ikke).
    -Anvend skriftstørrelse 12 i en læsevenlig font
    -Titelblad med nedenstående info:
    o Rapportens titel
    o Jeres fulde navn(e)
    o Skolens navn og logo
    o Navne på tilknyttede lærere/vejledere
    o Antal anslag i rapporten inklusive mellemrum.
    o Ved virksomhedsstillede opgaver, eller opgaver med tydelig virksomhedstilknytning, skal virksomhedens navn og en kontaktperson samt mail til denne fremgå.
    -Overskridelse af omfang kan få indflydelse på karakteren. Er overskridelsen markant – dvs.
    mere end 25 % - er formkravet til opgaven ikke overholdt, og det kan betyde en afvisning af
    projektet.
    -Projekter forventes generelt at have mange relationer til erhvervslivet, og derfor er det
    væsentligt, at I TYDELIGT markerer virksomhedstilknytningen på titelbladet samt skriver hvis rapporten IKKE må offentliggøres. Se også afsnit om offentliggørelse.
    -Det forventes, at en rapport gør brug af visuelle formidlingsformer, herunder skitser, figurer,
    diagrammer mv.
    -Vi gør samtidig opmærksom på, at projekterne scannes for plagieret indhold. Plagiat
    indebærer også genbrug af mere end én sætning fra eget tidligere projekt med mindre
    kildehenvisning til denne er givet.
    -Rapporter og synopsis gemmes i pdf-format og uploades under ”Besvarelse” i WISEflow.
    NB: max filstørrelse er 25 MB - og bilagsmaterialet samles i én pdf-fil med indholdsfortegnelse.
    -Excel-dokumenter og Microsoft Project-filer afleveres dog i originalversion. Bilag er ikke en del af bedømmelsesgrundlaget.
    -Rapporter uploadet som PDF billedfiler vil ikke blive accepteret. Det betyder bl.a., at tekst og tabeller skal være kunne skal kunne redigeres, scannes og markeres i det uploadede pdfformatet.
    -Ved gruppeafleveringer skal I huske, at alle medlemmer i gruppen skal aflevere materialet i de respektive flows. Alle gruppens medlemmer skal fremgå af titelblad eller anden forside.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel- eller gruppeprøve, 1-6 maks. deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    • Præsentation: 5 min./stud. ved 4 og derover
    • Præsentation: 15 min. i alt ved 3 studerende eller færre
    • Eksaminationstid: 20 min./stud., inkl. karaktergivning
    • Skift mellem grupperne: 5 min.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Frist for aflevering
    Aflevering skal ske senest kl. 12:00 på datoerne, som de fremgår af semesterplanen på fronter. For både synopsen og den endelige rapport gælder det, at for sen eller manglende aflevering koster et eksamensforsøg.
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    Kim Vulff Apitz (2018) - Statics & Strength of Materials
51
timers undervisning
155
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Styrkelære og Materialevalg 2 modtager du 51 timers undervisning, hvilket svarer til 68 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projektarbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.