Københavns Erhvervsakademi

en

Programmering

2025/2026
Engelsk titel
Programming
Uddannelse
Cybersikkerhed
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
4050102
Fag- /modulansvarlig
Sebastian Nordkvist Birk
Dany Kallas
  • Formål og læringsmål

    Fagelementet beskæftiger sig med grundlæggende programmering i et programmeringssprog, som lever op til industriens standard indenfor scripting med et særligt henblik på IT-Sikkerhed. Herunder datatyper, datastrukturer, teori om fx operatorer, betingelser og kontrol-flow. Et yderligere fokus vil være på funktioner, parametre og inputvalidering. I fagelementet vil der desuden blive arbejdet med data fra f.eks. logfiler og databaser samt anvendelse af prædefinerede moduler og tredjepartsbiblioteker til løsning af specifikke problemstillinger. Der vil også være fokus på selvstændig udvikling af værktøjer og programmer til analyse og håndtering af sådanne data. I fagelementet indgår dokumentation, der formidler funktionalitet og overleverer viden.

    Viden

    Den studerende har udviklingsbaseret viden om:

    · grundlæggende datatyper og datastrukturer og forskelle på disse
    · teori inden for programmering med fokus på scripting
    · IT-udviklingsmiljøer og brug af disse

    Den studerende kan forstå praksis og anvendt teori og metode inden for programmering, og kan reflektere over teknikker til at finde information til alternative løsninger

    Færdigheder

    Den studerende kan:

    · anvende metoder og redskaber til behandling af I/O fra såvel lokale filer som eksterne databaser og forbindelser og mestre programmering og tilhørende værktøjer til bearbejdelse af data fra forskellige kilder
    · anvende metoder og redskaber i programmeringssprog og mestre validering af input og håndtering af fejl
    · vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for valg af datatyper og moduler til en given problemstilling og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for programmering
    · formidle og dokumentere praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger vedrørende egne programmer og deres funktionalitet til samarbejdspartnere og brugere

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    · håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til at udvikle og håndtere basale programmer.
    · selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i forhold til udvikling af programmer og moduler, som kan anvendes af andre.
    · identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til at fremsøge og anvende relevante moduler i programmeringssprog

  • Undervisningsform
    Undervisningen på cybersikkerhedsuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it-branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.

    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender uddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.

    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

    Fælles for alle disse aktiviteter er, at KEA altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Det er en forudsætning for at blive indstillet til eksamen, at den studerende afleverer 2-4 skriftlige afleveringer, som skal være godkendt før den studerende første gang går til eksamen.
    Afleveringerne vil blive beskrevet i løbet af semestret.

    Manglende opfyldelse af forudsætningen medfører at den studerende har brugt et eksamensforsøg.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Opgavetype
    Der skal afleveres en skriftlig aflevering samt et program, der opfylder kravspecifikationen beskrevet i eksamensprojektet.
    Den skriftlige aflevering og programmet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 studerende.
    Formkrav
    Max 5 normalsider
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    I alt 30 minutter, inkl. votering og skift.
    Den studerende indleder eksamen med en præsentation på 5 minutter.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
75
timers undervisning
199
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Programmering modtager du 75 timers undervisning, hvilket svarer til 100 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 27% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.