Københavns Erhvervsakademi

en

Brandsikring

2022/2023
Engelsk titel
Fire Protection
Uddannelse
Bygningskonstruktør
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
3 uger
Ects
5
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
4070352
Fag- /modulansvarlig
Anne Helene Hornhaver
  • Formål og læringsmål

    Kendskab til brandsikring af byggeri er en central forudsætning for arbejdet som projekterende og udførende bygningskonstruktør.

    Med bygningsreglementet 2018 blev den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne afskaffet og man indførte for byggeri af vis størrelse og kompleksitet en certificeringsordning for dokumentation og kontrol af brandtekniske forhold i byggeriet. Dette har afstedkommet en stor efterspørgsel på certificerede brandrådgivere hos bygningsejerne.
    Valgfaget vil komme tæt på nogle af de opgaver den certificerede brandrådgiver sidder med.

    Formålet med valgfaget er at styrke den studerendes interesse for arbejdet med brandsikring. Desuden giver valgfaget et beslutningsgrundlag for procedure og udarbejdelse af brandplaner, samt et indgående kendskab til brandtekniske installationer til løsning af komplekse byggerier.

    Valgfaget arbejder med dokumentation og problemstillinger omkring forhindring af røg- og brandspredning ved gennemføringer i brandvægge, samt lukning af installationsskakte.

    De studerende skal individuelt og i grupper af 3-4 studerende arbejde som brandrådgivere. De studerende skal både udarbejde brandplaner, dele af dokumentation ifm. en byggeansøgning og komme med input til dokumentation ved færdigmelding af et byggeri. De studerende skal foretage analyser i forhold til udvælgelse af brandtekniske installationer, egnede materialer og overflader til konkrete byggerier og faktiske problemstillinger.

    Viden

    Den studerende skal have viden om:
    - Bygningsreglementets struktur og opbygning ift. brandkrav og præaccepterede løsninger
    - Brandtekniske begreber
    - Den certificerede brandrådgivers virke og arbejdsområde
    - Metoder og værktøjer for udarbejdelse af brandplaner, herunder redningsberedskabets indsatsmuligheder
    - Grundlæggende principper omkring dokumenteret brandsikring af installationsgennemføringer.

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne
    - Reflektere over udfordringer og løsningsforslag ifm. valg af materialer og brandtekniske installationer.
    - Identificere problematikker i udleveret projektmateriale
    - Selvstændigt gennemgå og analysere et projektmateriale
    - Selvstændigt udarbejde et løsningsforslag på en brandplan
    - Vurdere praksisnære problemstillinger ifm. gennemføringer af installationer

    Kompetencer

    Den studerende skal have kompetence til:
    - At udarbejde dokumentation af brandforhold
    - At håndtere samarbejdet mellem myndighed, brandrådgiver og producent om gennemførelse af dokumentation
    - At tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetence i relation til faget.

  • Undervisningsform
    Undervisning vil bestå af følgende aktiviteter: Klasseundervisning og vejledning, Undervisningen omfatter teori, besøg af oplægsholdere, ekskursion, øvelser og opgaveløsninger,
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Multiple choice-prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    20 minutter
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
36
timers undervisning
101
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Brandsikring modtager du 36 timers undervisning, hvilket svarer til 48 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 26% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, eksterne forelæsninger, ekskusioner, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.