Københavns Erhvervsakademi

en

Konstruktionsprojektering 3 (DA)

2019/2020
Engelsk titel
Construction Consultancy 3 (DA)
Uddannelse
Bygningskonstruktør
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
5. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Håndværkergården, København N
Prinsesse Charlottes Gade 36, København N
Fagkode
4070525
Fag- /modulansvarlig
Troels Robert Breindal
  • Formål

    Konstruktionsprojektering introducerer de studerende til konstruktionsingeniørens arbejdsområder, og gør herved de studerende i stand til at samarbejde med konstruktionsingeniører, at kunne løse enkle statiske opgaver på projektforslagsniveau og delvist på for-projektniveau.

    Professionsretningen tilskynder de studerende, sammen med underviseren, til at opbygge en fælles forståelsesramme for de konstruktive principper, både i forhold til de statiske beregninger og til konstruktionsudformning. I løbet af perioden øves og anvendes en fælles terminologi til at beskrive konstruktionsmæssige forhold. Centralt i undervisningen er udarbejdelsen af et tegnings- og beskrivelsesprojekt med tilhørende statiske beregninger. Forelæsninger suppleres med ekskursioner og øvelser. Ved siden af projektudarbejdelsen introduceres de studerende til værktøjer til beregning og tegninger af konstruktioner.

    Viden

    Den studerende skal have udviklingsorienteret viden om følgende emner:
    - Dokumentation i relation til renovering og ombygning.
    - Kendskab til byggetradition, herunder styrker af eksisterende materialer.
    - Beregningsmodeller for murværkskonstruktioner.
    Kunne forstå følgende praksis, teori og metode:
    - Teoretisk grundlag for udførelse af nye konstruktioner i forbindelse med renovering og
    forstærkning af eksisterende konstruktioner.
    - Tagkonstruktioner ved udnyttelse af tagetager.
    - Etablering af tagterrasser på Københavnertag.
    - Interim konstruktioner (afstivninger).
    - Udførelse af ”tunge” badeværelser i eksisterende etageejendomme.
    - Pæleforstærkning og understøbning af fundamenter.
    Kunne reflektere over følgende:
    - Mulighed for etablering af nye bygningsdele, herunder systemleverancer som altaner,
    elevatorer og kviste.

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne anvende følgende metoder og redskaber:
    - Tegnings- og beregningsprogrammer som Revit Structure, Excel, Winnbeam og MathCAD.
    Mestre følgende færdigheder:
    - Beregning af konstruktioner, herunder:
    - Tværsnitskonstanter for kompositmateriale (armeret beton).
    - Styrkeeftervisning af bøjning og forskydning i bjælker.
    - Bjælkelagsforstærkning.
    - Udvekslinger i spær og bjælkelag.
    - Interim konstruktioner (afstivninger).
    - Beregning af murværk for lodret belastning.
    - Afhjælpning af grundfugt i bygningskonstruktioner.
    - Udføre dugpunktsberegning og vurdere fugtrisiko i konstruktioner som ombygges.
    - Metoder og redskaber til indsamling og analyse af information ift. renovering og
    ombygning.
    - Københavns og Frederiksberg Kommunes notater og henvisninger ved ombygning af
    konstruktioner i ældre etageejendomme.
    Kunne vurdere følgende typer af problemer:
    - Sætning af nye fundamenter i forhold til eksisterende bygning.
    - Sætninger og fundamentforstærkninger.
    - Behov for forstærkning af træbjælkelag ved udnyttelse af tagetager og udførelse af
    badeværelser.
    - Revner i murede facader.
    Kunne vælge løsningsforslag inden for følgende områder og begrunde dem:
    - Udbedring af revner i murede facader.
    - Fundamentforstærkning.
    - Forstærkning af bjælkelag.
    - Udveksling i spær og bjælkelag.
    -Kunne formidle følgende problemstillinger:
    - Dokumenters vederhæftighed.

    Kompetencer

    Den studerende skal kunne:
    - Håndtere følgende komplekse situationer:
    - Udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med tilhørende
    løsninger.
    - Kunne styre og gennemføre produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave
    med hensyn til samfundsmæssige og teknologiske forhold.
    Selvstændigt indgå i:
    - Formidling af praksisnære og faglige problemstillinger samt løsninger til samarbejdspartnere og brugere på dansk (skriftligt og digitalt).
    Påtage sig ansvar indenfor følgende områder:
    - Valg af interim konstruktioner.
    - Motiveret valg af ombygningstiltag

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Der undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med realistiske opgaver hentet fra eller med inspiration fra virksomheder inden for relevante brancher.
    I valg af projekt tages hensyn til, at projektet skal kunne rumme semestrets faglige udfordringer.
    De studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet. I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende overfor realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori, og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at den studerende er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojekt som en selvstændig opgave.
    Igennem denne arbejdsmetode tilegner den studerende sig en forståelse for, hvorledes problemer afdækkes og analyseres, løsningsmodeller opstilles og den rigtige løsning vælges.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Skriftligt gruppeprojekt med mundtlig præsentation
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
82
timers undervisning
192
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Konstruktionsprojektering 3 (DA) modtager du 82 timers undervisning, hvilket svarer til 109 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, projektarbejde, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, projektarbejde, studiegruppearbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.