EK - Erhvervsakademi København

en

Netværks- og kommunikationssikkerhed (DA)

2025/2026
Engelsk titel
Network- and Communication Security (DA)
Uddannelse
IT sikkerhed
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Håndværkergården, København N
Fagkode
4118104 / 4118-10123 / 4118-10144
Fag- /modulansvarlig
Dany Kallas
  • Formål og læringsmål

    Elementet går ud på at forstå og håndtere netværkssikkerhedstrusler samt implementere og konfigurere udstyr til samme.

    Fagelementet omhandler netværkssikkerhedstrusler samt problemstillinger omkring implementering og konfiguration af udstyr til samme. Fagelementet omhandler forskelligt sikkerhedsudstyr til monitorering. Derudover vurdering af sikkerheden i et netværk, udarbejdelse af plan til at lukke eventuelle sårbarheder i netværket samt gennemgang af forskellige VPN teknologier.

    Viden

    Den studerende:
    • har udviklingsbaseret viden om netværkstrusler, bl.a. i trådløse netværk, og TCP/IP
    • kan forstå og reflektere over brug af adressering i de forskellige lag
    • har udviklingsbaseret viden om sikkerhed i de mest anvendte protokoller – herunder VPN - samt relevante enheder
    • kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis for sniffing samt netværk management, herunder overvågning og lognin

    Færdigheder

    Den studerende:
    • kan anvende metoder og redskaber til overvågning af netværkstrafik og netværkskomponenter
    • kan anvende metoder og redskaber til at identificere sårbarheder, teste for angreb rettet mod de mest anvendte protokoller samt reagere på trusler samt sikre mindre netværk
    • kan formidle netværks- og kommunikationssikkerheds faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere

    Kompetencer

    Den studerende:
    • kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til at opsætte, konfigurere, monitorere og administrere netværkssikkerhedskomponenter
    • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til at anvende krypteringstiltag til sikring af netværkskommunikation
    • selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i forhold til at designe, konstruere, implementere samt teste et sikkert netværk
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til netværks- og kommunikationssikkerhed

  • Undervisningsform
    Undervisningen på it-sikkerhedsuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it-branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.

    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender uddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.

    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

    Fælles for alle disse aktiviteter er, at KEA altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Det er en forudsætning for at blive indstillet til eksamen, at den studerende afleverer 2-4 skriftlige og/eller mundtlige afleveringer, som skal være godkendt før den studerende første gang går til eksamen.
    Afleveringerne vil blive beskrevet i løbet af semestret.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Den mundtlige eksamen består af spørgsmål udfra læringsmaterialet
    Formkrav
    Der skal afleveres max 1 side i punktform. Siden skal indeholde relevante emner, som man regner med at præsentere til eksamen.

    Det er muligt at foretage ændringer til disse emner til den mundtlige eksamen.

    Nærmere indhold vil blive præsenteret af underviseren.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    30 min.
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Alle hjælpemidler er tilladt.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
72
timers undervisning
202
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Netværks- og kommunikationssikkerhed (DA) modtager du 72 timers undervisning, hvilket svarer til 96 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 26% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: forberedelse til prøve, prøve, læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.