Copenhagen School of Design and Technology

da

VE - Varmepumper (DA)

2024/2025
Engelsk titel
Renewable Energy - Heat Pumps (DA)
Uddannelse
Energiteknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Lygten 16, København NV
Fagkode
4503205
Fag- /modulansvarlig
Morten Bækkel Heise
  • Formål og læringsmål

    Montering af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk
    energi, indregulering af anlæg og slutafprøvning, aflevering af anlæg til kunde. Modulet kvalificerer til opnåelse af godkendelse som VE‐montør eller VE‐installatør.

    Viden

    Den studerende kan beskrive:
    • varmepumpers grundlæggende fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika og komponenters funktion
    • bygningens varmesystem (radiatorer og gulvvarme), herunder drift‐ og temperaturforhold
    • bygningens klimaskærm
    • dimensioneringsgrundlaget for jordslanger, herunder kendskab til de geotermiske ressourcer
    • miljø, sikkerhed og myndighedskrav, herunder lydkrav og regler om attester, korrekt indregulering af styrings‐ og reguleringssystem

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    • vælge og dimensionere komponenter til et typisk anlæg
    • beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand
    • bestemme komponenter til og størrelse af eventuel buffertank samt kunne dimensionere komponenter til supplerende opvarmningssystemer
    • anvende gældende relevant lovgivning, herunder byggelovgivning, autorisationslovgivning, støjlovgivning og jordvarmebekendtgørelsen
    • rådgive om oplagte energibesparende foranstaltninger i forbindelse med etablering af varmepumper
    • formidle sin viden om området til brugeren.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    • vurdere konsekvenserne af forskellige løsninger med hensyn til miljø, komfort og økonomi
    • vurdere de praktiske konsekvenser af forskellige løsningsmetoder
    • vurdere nøjagtigheden af forskellige løsningsmetoder

  • Undervisningsform
    Der vil blive anvendt et normalt bredt udsnit af undervisnings- og arbejdsformer, fx:
    • Traditionel klasseundervisning
    • Online undervisning
    • Gruppearbejde
    • Cases
    • Ekskursioner
    • Problembaseret læring
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Samlet bedømmelse af projektbesvarelse og mundtlig eksamination. Bedømmelsen er individuel.
    Opgavetype
    Projektrapport.
    Formkrav
    Projektrapporten skal have maksimum 8 normalsider for en enkelt studerende.

    Projektopgavens maksimale omfang øges med 4 normalsider pr studerende i gruppen. Dvs. at:
    - For 3 studerende er omfanget maksimalt 16 normalsider
    - For 4 studerende er omfanget maksimalt 20 normalsider
    - For 5 studerende er omfanget maksimalt 24 normalsider

    En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeprøve, 1-5 deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Gruppen indleder eksaminationen med 7 min præsentation pr eksaminand af projektet. Herefter følger 15 min pr eksaminand dialog mellem eksaminand og eksaminator(er) og endelig afsluttes prøven med 5 min pr eksaminand votering og karakterafgivelse.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Alle
    Hjælpemidler som stilles til rådighed
    I eksamenslokalet er der tavle og projektor.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Samlet bedømmelse af projektbesvarelse og mundtlig præstation i forhold til modulets læringsmål.
    Syge-/omprøve
    Syge- eller omprøve afvikles snarest efter den ordinære prøve. Eksaminanden har 3 forsøg til at bestå prøven, hvorefter den studerende udmeldes fra uddannelsen.
41
timers undervisning
96
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget VE - Varmepumper (DA) modtager du 41 timers undervisning, hvilket svarer til 55 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, ekskusioner, casearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, læsning af egne noter.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.