Teoretisk indsigt‐ og praktiske øvelser i at udarbejde et Energimærke for enfamiliehuse.

Den studerende har overblik over og kan beskrive:
• regler, vejledninger og værktøjer, som er fælles for Energikonsulent I‐ og BedreBolig‐rådgiver ordningerne, herunder Bygningsreglementet, beregningsværktøjer
• regler om konsulentens ansvar, habilitet og uvildighed, de overordnede krav til et certificeret energimærkningsfirma, proceduren for teknisk revision
• proceduren for de forskellige typer af energimærker, fx inden for nybyggeri og energimærkning efter faktisk forbrug
• nyeste tiltag inden for ordningen, nyeste kvalitetstal inden for ordningen
• opbygning, isoleringsevne (under hensyntagen til evt. kuldebroer), tæthed og b‐faktorer af/for klimaskærmen inkl. tagkonstruktion, ydervægge, yderdøre (uden glas), fundament, terrændæk, kælderydervægge og dæk over uopvarmet kælder
• orientering, opbygning, isoleringsevne, tæthed, lys‐ og skyggeforhold af/for vinduer yderdøre med glas, samt ældre termoruder, nyere ”energiruder”
• varmekilders art og virkningsgrad, kedeltyper, varmevekslertyper, varmepumpetyper
• Energimærkningsordningens særlige regler for behandling af supplerende varmekilder, fx brændeovne
• varmefordelingsanlæg, herunder tab, som afsættes uden for klimaskærmen og nødvendige fremløbstemperaturer ved vandbåren rumvarme
• varmtvandsbeholder og fordelingsanlæg til varmt brugsvand
• elforbrug til pumper i varmeanlægget. Den uddannede skal kunne skelne mellem en lang række forskellige pumper, som findes i den danske bygningsmasse
• VE‐anlæg herunder solvarme, solceller, husstandsvindmølle, varmepumper mv.
• ventilationsanlægs art og typiske varmetab, herunder virkningsgrad af evt. varmegenvinding, elforbrug til mekanisk ventilation/udsugning.
• overslagspriser for og besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag
• typiske fejl i energimærkningsrapporterne
• kravene til habilitet og uvildighed i forhold til nybyggeri‐ og energimærkning.

Den studerende kan:
• udarbejde energimærkningsrapport, herunder udvælge de mest relevante forslag og beskrive forslagene i præcis og letforståelig prosa.
• indrapportere oplysninger i en af Energistyrelsen udpeget software
• analysere de forhold i en bygning, som har indflydelse på den energimæssige ydeevne
• anvende de beregningsværktøjer, som er tilknyttet de to ordninger
• anvende historisk tegningsmateriale og evt. anden dokumentation, fx i relation til registrering af klimaskærmens opbygning, isoleringsevne mv., da disse konstruktioner i et vist omfang er skjulte
• analysere og registrere (herunder opmåle) de forhold i et enfamilieshus, som har indflydelse på den energimæssige ydeevne.
• vurdere relevans og kvalitet af de automatisk genererede - samt supplerende - besparelsesforslag i beregningsværktøjet ift. arkitektoniske forhold, praktisk gennemførlighed, indeklima, komfort, brugeradfærd, overslagspriser for udførelse, besparelsespotentiale m.v.

Den studerende kan:
• formidle klart og tydeligt formålet med, og indhold i, energimærkningsordningen for enfamilieshuse over for bygningsejer, herunder bl.a. rentabiliteten af besparelsesforslagene
• tage ansvar for egen rådgivning
• tilegne sig ny viden på området og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang