PLC- og HMI-programmering 2A
2026/2027- Formål og læringsmål
Fagelementet omhandler udvikling af komplette styringer i forskellige PLC Sprog og udvikling af HMI - løsninger
VidenDen studerende har viden om og forståelse for:
Færdigheder
1. forskellige PLC- og HMI-systemer
2. relevante netværksteknologier anvendt inden for automationsområdet, herunder grundlæggende viden om datakommunikation og protokollerDen studerende kan:
Kompetencer
1. programmere automationsanlæg i forskellige PLC-sprog
2. konfigurere og designe HMI til automationsanlæg
3. anvende netværk til kommunikation i automationsanlægDen studerende kan:
1. håndtere komplette styringer i forskellige PLC-sprog og udvikle tidssvarende HMI-løsninger
2. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - Undervisningsform
På uddannelsen anvendes der et bredt udsnit af undervisnings- og arbejdsformer, f.eks.:
• Traditionel klasseundervisning
• Gruppearbejde
• Case-arbejde
• Fjernundervisning
• Flipped classroom
• Tværfaglig projektorganiseret undervisning
• Problembaseret
• Ekskursioner - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenAlle bundne forudsætninger i fagene på 1. semester skal være opfyldt, før den studerende kan gå til prøve i fagelementet Maskinen.
Bundne forudsætningsopgaver i forbindelse med faget vil fremgå af lektionsplanen.
Krav og formalia fremgår af opgaven.PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøvePrøven er en mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt projekt.
Det skriftlige projekt udarbejdes i grupper bestående af 1-4 studerende.
Prøven er individuel og indledes med en mundtlig præsentation af projektet af 10 minutters varighed. Herefter følger 30 minutters eksamination inkl. votering og karaktergivning.
Efter fælles præsentation, eksamineres de studerende individuelt. De medlemmer af gruppen, der endnu ikke er blevet eksamineret, isoleres fra dem, der har været eksamineret.OpgavetypeDet skriftlige projekt er en tværfaglig case fra automationsbranchen, som skal løses ud fra den viden, de færdigheder og evt. de kompetencer der er opnået i fagene på 1. semester.FormkravDen skriftlige del af prøven består af en rapport.
Rapporten skal indeholde:
• Forside med: Titel, navn på gruppens medlemmer, klassebetegnelse, dato, EK
• Indholdsfortegnelse inklusive ansvarsliste
• Litteraturliste
• Bilagsliste med nummererede bilag
Yderligere krav til formalia vil fremgå af opgavebeskrivelsen.
Rapporten skal som minimum fylde som angivet herunder:
• For studerende som arbejde individuelt, skal rapporten have et omfang af minimum 18 normalsider og maksimum 23 normalsider + bilag.
• For grupper á 2 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 22 normalsider og maksimum 27 normalsider + bilag.
• For grupper á 3 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 27 normalsider og maksimum 32 normalsider + bilag.
• For grupper á 4 personer, skal rapporten have et omfang af minimum 31 normalsider og maksimum 36 normalsider + bilag.
En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Et billede, en figur, et skærmudklip af programkode og andre illustrationer tæller som 500 tegn.
Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, samt litteraturliste tæller ikke med i antal normalsider.
Rapporten afleveres som én samlet PDF-fil. Bilag afleveres som én eller flere filer i PDF-format som ekstra materiale til afleveringen. PDF-filerne skal navngives med bilagsnummer (Bilag X) og titel på bilaget. En samlet bilagsoversigt skal fremgå af rapporten.Individuel eller gruppeprøveIndividuel eller gruppeprøve, 1-4 deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedDen mundtlige prøve er individuel og begynder med, at den studerende leverer en 10 minutters præsentation af projektet. Herefter er der 30 minutter til spørgsmål, inklusiv votering og karaktergivning.Regler om hjælpemidler til eksamenAlle hjælpemidler er tilladt.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censurKriterier for prøvevurderingDer gives én samlet karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af det samlede skriftlige produkt og den mundtlige eksaminationFrist for afleveringNærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige projekt findes på Wiseflow.
På faget PLC- og HMI-programmering 2A modtager du 13 timers undervisning, hvilket svarer til 17 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 24% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: casearbejde, gruppearbejde, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: øvelser.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.