Københavns Erhvervsakademi

en

Afgangsprojekt

2024/2025
Engelsk titel
Graduation Project
Uddannelse
Automationsteknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
15
Udd. element
Afsluttende projekt
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Lygten 16, København NV
Fagkode
4504402 / 4504-10169 / 4504-10221
Fag- /modulansvarlig
Muhammad Marashdeh
Jan-Erik Engel
Aron Balschmidt Svenningsen
Henrik Risbo Jeppesen
Magnus Nørgaard Christensen
Andreas Jensen
  • Formål og læringsmål

    Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område.

    Viden

    Den uddannede har viden om:
    1) Fysisk og matematisk teori, der ligger til grund for tekniske systemer inden for automation
    2) Styrings- og reguleringstekniske begreber, teorier og metoder, der anvendes inden for automation, og forstår forskellige teknologiers anvendelsesmuligheder
    3) Netværksteknologier og protokoller, der kan anvendes til kommunikation på forskellige niveauer i et automatisk anlæg
    4) Innovationsprocesser, forretningsforståelse og projektledelse

    Færdigheder

    Den uddannede kan:
    1) Anvende tekniske, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til dimensionering, design, programmering og konfiguration af styrings- og reguleringsanlæg inden for automation
    2) Vurdere praksisnære problemstillinger inden for mekanik, elektronik, styring, regulering, overvågning og kommunikation samt opstille løsningsmuligheder
    3) Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere

    Kompetencer

    Den uddannede er kvalificeret til at:
    1) Håndtere projektudvikling i alle faser ved strukturering, kvalitetssikring og dokumentation af løsninger under hensyntagen til gældende regler og standarder inden for automationsområdet
    2) Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
    3) Tilegne sig ny viden i relation til kommunikations- og automationsområdet i en struktureret sammenhæng
    4) Håndtere projektledelse i alle faser inden for det tekniske område
    5) Idriftsætte og optimere automatiske procesanlæg
    6) Håndtere fejlsøgning samt servicering

  • Undervisningsform
    På uddannelsen anvendes der et bredt udsnit af undervisnings- og arbejdsformer, f.eks.:
    • Traditionel klasseundervisning
    • Gruppearbejde
    • Case-arbejde
    • Fjernundervisning
    • Flipped classroom
    • Tværfaglig projektorganiseret undervisning
    • Problembaseret
    • Ekskursioner
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Det afsluttende eksamensprojekt dokumenterer sammen med uddannelsens øvrige prøver og praktikprøven, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

    Det afsluttende eksamensprojekt skal endvidere dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Problemstillingen skal indeholde flere uddannelseselementer.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Det skriftlige projekt skal indeholde elementer fra minimum 2 af fagområderne (Fagområder fremgår af gældende studieordningen) i uddannelsen. Det skal omfatte de problemstillinger, der er beskrevet i den af KEA godkendte og underskrevne problemformulering.

    Til den mundtlige prøve afsættes der 50 minutter, herunder 20 minutter til fremlæggelse, til eksamination inkl. votering og karaktergivning.
    Opgavetype
    Projektrapport
    Formkrav
    Rapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal indeholde:

    • Forside med titel og navn
    • Indholdsfortegnelse
    • Resume/synopsis
    • Indledning med præsentation af problemformuleringen, projektafgrænsning og tilgang til projektet (problemformuleringen skal fremgå med nøjagtig samme ordlyd som i det dokument, vejleder har underskrevet)
    • Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af komponenter mm. til besvarelse af problemformuleringen
    • Konklusion (konklusionen konkluderer på problemformuleringen)
    • Perspektivering
    • Litteraturliste
    • Bilag indledt med en bilagsliste (Bilag skal være nummererede).
    Den underskrevne og daterede problemformulering skal vedlægges som bilag.


    Rapporten skal have et omfang af maksimum 18 normalsider (43.200 tegn med mellemrum). Figurer/billeder/tabeller/grafer tæller som 1 tegn.

    Rapporten skal afleveres som én samlet PDF-fil. Teksterne i PDF-filen må ikke være i billedeform.

    Bilag afleveres som én eller flere filer i PDF-format som ekstra materiale til afleveringen. Ved flere separate bilag vedhæftet som ekstra materiale skal PDF-filerne navngives med bilagsnummer (Bilag X) og titel på bilaget. En samlet bilagsoversigt skal fremgå af rapporten.

    Den eksamensafholdende skole sørger for, at censorer får adgang til de aktuelle projekter i forbindelse med projektets aflevering.

    Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, kildeliste, fodnoter og bilag tæller ikke med i det samlede sideantal/antal tegn.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Stave- og formuleringsevner
    Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt og vægtes op til én karakter. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen.
    Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave-og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes senest 4 uger før prøvens afvikling via KEAs ansøgningssystem.
5
timers vejledning
406
timers afsluttende projektarbejde
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til den afsluttende opgave fordelt på forskellige studieaktiviteter.

I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 5 timers vejledning af din vejleder.

Resten af tiden svarende til 406 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.

Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: skrive, indsamle empiri, virksomhedssamarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.