EK - Erhvervsakademi København

en

Molio beskrivelsesværktøjer/BIPS (DA)

2026/2027
Engelsk titel
BIPS (DA)
Uddannelse
VVS-installatør
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Lygten 16, København NV
Fagkode
4512100
Fag- /modulansvarlig
Jesper Østerbye Rasmussen
Bo Lilholt Mahs
  • Formål og læringsmål

    Dette fag skal medvirke til, at den studerende kan kvalificere sig til systematisk anvendelse af Molio arbejdsbeskrivelser, lagstruktur, standarder og dokumenthåndtering.

    Den studerende bliver i stand til at anvende værktøjerne og digitale arbejdsmetoder i byggeriet på tværs af brancher og fagområder, dog med fokus på VVS området.

    Viden

    Den studeredne skal have viden om, hvad BIPS/Molios beskrivelsesværktøjer er.
    Den studerende skal have viden om udbud.
    Den studerende skal kunne navigere i et udbudsmateriale udarbejdet i værktøjerne.
    Den studerende skal have viden om tegningsstandarder i værktøjet.

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne udarbejde et udbud eller byde på et udbud udarbejdet i værktøjerne, både teknisk og juridisk.

    Kompetencer

    Den studerende skal kunne anvende Molio beskrivelserne med tilhørende værktøjer.

  • Undervisningsform
    Der vil blive anvendt et normalt bredt udsnit af undervisnings ‐ og arbejdsformer, fx:
    • Traditionel klasseundervisning
    • On-line undervisning
    • Gruppearbejde
    • Opgaver
    • Case
    • Problembaseret læring
    • Vidensdeling
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Materielle forudsætninger for at deltage i faget
    Kunne anvende PC med tilhørende programmer

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Valgfag 1 skal selvstændigt bestås
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Formkrav
    Det skriftlige arbejde udføres som et eksamensportfolio. Dette er en samling relevante temapapirer, som er udvalgt af den studerende. Temapapirer er ”arbejdspapirer” med mere, som den studerende har produceret gennem sit studieforløb eller sin eksamensforberedelse, og som er repræsentativ i forhold til at vise den studerendes opnåede niveau. Samlingen består af 2-4 temaer og har et opfang på maksimum 6 normalsider. Uddannelsesinstitutionen udstikker kriterier for, hvilke temaer den studerende skal anvende som grundlag for sammensætning af sin eksamensportfolio.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeprøve, 1-4 deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Samlet 20 minutter pr. studerende. Tiden fordeles omtrentligt:
    8 min til individuel fremlæggelse per studerende.
    8 min til spørgerunde per studerende.
    4 min votering samt karaktergivning per studerende.
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Alle hjælpemidler er tilladt.
    Det er dog ikke tilladt for den studerende at kommunikere med personer uden for eksamenslokalet, samt optage eller på anden måde registrere forhold under prøven eller eksamenssituationen.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Der gives en samlet bedømmelse efter 7-trinsskalen. Dette ud fra en helhedsvurdering af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination.
41
timers undervisning
96
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Molio beskrivelsesværktøjer/BIPS (DA) modtager du 41 timers undervisning, hvilket svarer til 55 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: casearbejde, gruppearbejde, workshop, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.