Gasteknik: Projektering, dimensionering og fagligt tilsyn af gasinstallationer
2024/2025- Formål og læringsmål
Indhold
Viden
• Tilsynsopgaver i forbindelse med komponenter og gasinstallationer, herunder arbejdet med opstart og indregulering. Vurdering og udførelse af tilsynsopgaver i forbindelse med komponenter og gasinstallationer samt vurdering af de forbrændingstekniske konsekvenser af røggasanalyser.
• Projektering og dimensionering af gasinstallationer. Herunder anvendelse og kombination af værktøjer og metoder til at projektere, dimensionere og etablere gastekniske installationer samt udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner.
• Installationer hos forbrugeren indeholdende gastekniske installationer samt mindre F-gasinstallationer. Herunder viden om myndighedsbestemmelser, gassikkerhedsloven, bekendtgørelser, installationsklasser, autorisationer og certifikater for gastekniske installationer samt forståelse for gassernes egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og bygninger.
• Opstart og indregulering af gasforbrugende apparater hos forbrugeren. Herunder afprøvning og kontrol af den udførte gasinstallation.
• Opbygning og installation af kedelcentraler (>135 kW) og andre gasinstallationer. Herunder forståelse for opbygning og installation af kedelcentraler og andre gasinstallationer samt vurdering af risiko- og sikkerhedsaspekter og hensyn til energi- og miljøeffektivitet.Den studerende har:
Færdigheder
• viden om myndighedsbestemmelser, gassikkerhedsloven, bekendtgørelser, installationsklasser, autorisationer og certifikater for gastekniske installationer. Herunder hvordan disse bestemmelser sikrer en sikker og effektiv brug af gas i forskellige typer af bygninger.
• forståelse for systematisk afprøvning og kontrol af en udført gasinstallation.
• forståelse for opbygning og installation af kedelcentraler og andre gasinstallationer.
• forståelse for gassernes egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og i bygning og hvordan disse påvirker design og sikkerhed af gasinstallationer. Herunder hvordan forskellige gasser, såsom naturgas, biogas, F-gas og brint, har forskellige egenskaber og krav til installation, sikkerhed og vedligeholdelse.
• forståelse for gasinstallationens samspil med bygningens varmesystem og tilhørende automatik. Herunder hvordan forskellige varmesystemer påvirker bygningens energiforbrug, indeklima, komfort og driftsomkostninger. Viden om fordele og ulemper ved forskellige løsninger, såsom energieffektivitet, miljøpåvirkning, sikkerhed, installation og vedligeholdelse.Den studerende kan:
Kompetencer
• vurdere og udføre tilsynsopgaver i forbindelse med komponenter og gasinstallationer, herunder også føre tilsyn med arbejdet med opstart og indregulering.
• forstå og anvende informationen i en leverandøranvisning.
• foretage opstart og indregulering af gasforbrugende apparater som gaskedel og gaskomfur til korrekt funktion efter fabrikantens anvisninger.
• anvende og kombinere værktøjer og metoder til projektering og dimensionering af gastekniske installationer. Dette inkluderer også udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner.
• vurdere eksisterende gasinstallationer, inklusive forbrændingstekniske forhold, ventilations- og aftrækssystemer, og evaluere deres tilstrækkelighed ud fra gældende standarder og regler.
• vurdere komponenter og deres egnethed i forhold til godkendte gaskategorier.
• udføre tæthedsprøve på gasinstallation og komponenter og vurdere den samlede gasinstallation efter visuel kontrol. Justere arbejdsgange og arbejdsprocesser i henhold til denne kontrol.
• formidle kompleks viden på området til forskellige interessenter såsom brugere, bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører med henblik på at kunne rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder inden for det gastekniske installationsområde.
• foretage nødvendige sikkerhedskontroller i henhold til gældende regler og fabrikantens anvisninger for gasinstallationer.
• vurdere risiko- og sikkerhedsaspekter samt hensyn til energi- og miljøeffektivitet og herudfra vælge installationsformer og løsninger.
• vurdere de forbrændingstekniske konsekvenser af røggasanalyser.
• rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende gastekniske installationer med tilhørende automatik.
• formidle vejledning om anlæggets funktion samt indstilling af varmeautomatik over for slutbrugeren.
• udarbejde og kombinere tjeklister for arbejder under de enkelte installationsklasser.Den studerende kan:
• Kan håndtere projektering og tilrettelæggelse af arbejder på gastekniske installationer inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik i overensstemmelse med gældende love, regler og normer.
• i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egne muligheder for at tilegne sig ny viden inden for gastekniske installationer i forskellige miljøer.
• deltage i fagligt og tværfagligt udviklingsorienteret samarbejde inden for projektering og dimensionering af gasinstallationer.
• håndtere rådgivning og instruktion af forbrugere om sikkerhed, energi- og miljøforhold på gastekniske installationer inkl. ventilations- og aftrækssystemer med tilhørende automatik.
• integrere sikkerhedshensyn og miljømæssige aspekter i projektering, dimensionering og installation af gasinstallationer.
• rådgive om sikkerhedsprocedurer og miljøvenlige løsninger ved gasinstallationer (>135 kW). - Undervisningsform
Der vil blive anvendt et normalt bredt udsnit af undervisnings ‐ og arbejdsformer, fx:
• Traditionel klasseundervisning
• Gruppearbejde
• Case
• Ekskursioner
• Tværfaglig projektorganiseret undervisning
• Problembaseret læring
• Vidensdeling - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenSom forudsætning for deltagelse i prøven, skal den studerende have godkendt deltagelse i forløbet ”Afprøvning, kontrol, indregulering og fejlfinding”. Se studieordningens pkt. 7.4 (gengivet herunder red.) for en nærmere beskrivelse af forudsætningskravet og den praktiske afvikling heraf.
Hvis forudsætningen ikke opfyldes, er den studerende ikke indstillet til prøven og har samtidig brugt et prøveforsøg.
7.4. Undervisningsforløb: Afprøvning, kontrol, indregulering og fejlfinding
7.4.1 Indhold
I. Nødvendige sikkerhedskontroller inden opstart af gastekniske komponenter herunder kontrol af:
• utætheder, fastgørelse og udstyr.
• frisklufttilførsel og aftræk.
• elforbindelser.
II. Afprøvning, kontrol og indregulering af en gaskedel (<135 kW) til korrekt funktion herunder:
• belastninger, gasvagt, flammeovervågning.
• aftrækssikring, eventuel vandlås.
• fyringsnyttevirkning og CO-indhold i røggas.
III. Afprøvning, kontrol og indregulering af et gaskomfur til korrekt funktion herunder:
• slangetilslutning og dysetryk.
• tilstopning og flammeovervågning.
IV. Tæthedsprøve af gasinstallation og komponenter samt udføre visuel kontrol.
7.4.2 Opfyldelse af mål
Bunden forudsætning vil sige at tilfredsstillende deltagelse/udførsel i/af aktiviteten er nødvendig for at den studerende kan indstilles til eksamen. Alt deltagelse i forløbet er er en forudsætning for godkendelse og man skal derfor ved hver undervisningsgang dokumentere deltagelse. Hvis underviser vurderer at en studerende har for stort fravær fra et øvelsesmodul, kan det kræves at den pågældende studerende deltager i en erstatningsaktivitet, på et tidspunkt bestemt af underviser.
Krævet dokumentation fra alle øvelser skal være godkendt inden eksamensindstilling.
Disse forudsætninger skal sikre at den studerende opnår de praktiske læringsmål som er opsat for fagelementet og uddannelsen. Den studerende bør have en bred og sikker viden indenfor fagelementet og kan håndtere eller anvende udstyr på en sikkerheds- sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde.Faget prøvesFaget/modulet prøves selvstændigtFaget projektering og dimensionering af gasinstallationer skal selvstændigt beståsPrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveIndividuel prøve bestående af et skriftligt projekt og en mundtlig del. Tilsynsopgaver kan i den mundtlige prøve gennemføres på en kedel uden gastilslutning.FormkravDer skal afleveres et skriftligt projekt som danner udgangspunktet for den mundtlige eksamination. Afleveringen skal minimum fylde 10 normalsider. Bilag indgår ikke i antallet af normalsider. En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. En figur tæller ét anslag.Individuel eller gruppeprøveIndividuel eller gruppeprøve, 1-4 deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedDen mundtlige prøve har en varighed på i alt 30 minutter, der har følgende omtrentlige fordeling:
- 1/4 til et mundtligt oplæg
- 2/4 til eksaminationssamtale
- 1/4 til votering og tilbagemelding til den studerendeHjælpemidler der må medbringesAlleBedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Ekstern censurKriterier for prøvevurderingDer gives en samlet bedømmelse efter 7-trinsskalen. Dette ud fra en helhedsvurdering af det skriftlige projekt og den mundtlige eksamination.
Læringsmålene for prøven er identisk med læringsmålene for det eller de fagelementer som prøves.
Projekter skal have en læsevenlig struktur og være skrevet på korrekt dansk, medmindre andet sprog er valgt. Mangler i formulerings- og staveevne kan trække op til én karakter ned.Syge-/omprøveEn studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.
På faget Gasteknik: Projektering, dimensionering og fagligt tilsyn af gasinstallationer modtager du 84 timers undervisning, hvilket svarer til 112 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 31% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: casearbejde, gruppearbejde, interne forelæsninger, klasseundervisning, projektarbejde, projektpræsentation, øvelser, virksomhedsbesøg.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, gruppearbejde, informationssøgning, øvelser.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.