Design & Business
2023/2024- Formål og læringsmål
Fagelementet beskæftiger sig med grundlæggende designprincipper, introduktion til designproces samt designteori. Desuden introduceres grundlæggende businessteori i forhold til entreprenørskab og branding. Fagområderne smykker og business flettes med fokus hhv. design og grundlæggende business og deres indbyrdes afhængighedsforhold samt brugen af kommunikationsteori og -metoder og digitale visuelle teknikker som formidlingsredskab.
VidenDen studerende har:
Færdigheder
− kendskab til og viden om designteori og designprincipper, herunder gestaltprincipper, farveteori samt form- og kompositionsteori både todimensionelt og tredimensionelt.
− kendskab til og viden om idégenereringsmetoder samt skitsering.
− viden om et entreprenant mindset.
− viden om forbrugeradfærd og salgsstrategi.
− viden om og forståelse for markedssammenhænge, der influerer på smykkets formsprog, koncept og konkurrenceevne.
- kendskab til og viden om grundlæggende begreber, teori og metode inden for branding.Den studerende kan:
− demonstrere evner til planlægning og færdiggørelse af projekter inden for business.
− identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdighed og kompetencer.
− udvikle salgbare produkter med tilhørende forretningskoncept.
− færdigheder i mundtlige kommunikationsmetoder. - Undervisningsform
Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at fremme muligheder for at udvikle de studerendes professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som PBA i smykker, teknologi og business og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.
Undervisningen er organiseret, så den studerende møder forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvilket har til formål at fremme selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Der varieres mellem forelæsning, tværfaglige projekter, klasseundervisning, gruppearbejde, vejledning og selvstændigt arbejde samt problemorienterede opgaver. Der arbejdes både individuelt og i grupper, men i forbindelse med individuel læring opfordres de studerende til at nedsætte studiekredse, der kan støtte den enkelte studerende i lærings- forløb og opgaveløsninger.
På uddannelsen indgår der en kombination af teori og praksis, og der er en meget praksisnær tilgang til undervisningen. Mange opgaver og projekter bliver udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. Undervisningen er tilrettelagt i modulforløb, hvor hvert modul har selvstændige overordnede læringsmål, der sikrer en kontinuitet i indlæringen.
Undervisningens omfang tager udgangspunkt i, at det er et fuldtidsstudie. Det er vigtigt, at den enkelte studerende er aktiv under studiet og tager et medansvar for kontinuerligt at opnå læring.
Når der ikke er skemalagt undervisning, forventes det, at den studerende forbereder sig. Forberedelse er den tid, hvor du selv eller sammen med en studiegruppe forbereder dig til faget/uddannelsen. Det kan f.eks. være ved at læse noter fra undervisningen, se video-optaget undervisning, læse pensum, lave gruppearbejde, lave projektarbejde, arbejde på et af KEA’s værksteder, søge information, indsamle empiri, portfolio-arbejde, opgaveløsning, øvelser, gå til konferencer eller udstillinger m.m. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenBundne forudsætninger kan omhandle deltagelsespligt til en given aktivitet og/eller aflevering af opgaver og projekter m.v. Opfyldelse af bundne forudsætninger er et krav, for at den studerende kan deltage i fagelementets prøve. Såfremt, at den studerende ikke afleverer en bunden forudsætning rettidigt, mister den studerende et eksamensforsøg til den eksamen, hvortil den bundne eksamen er en forudsætning.Faget prøvesFaget/modulet prøves med flg. fagPlacering: 1. semester
Omfang: 30 ECTS
Prøveform: Skriftlig prøve
Opgavetype: En individuel multiple choice prøve
Varighed: Den skriftlige prøve varer to timer.
Hjælpemidler der må medbringes: Der må ikke medbringes hjælpemidler.
Materielle forudsætninger for at deltage: Personlig computer med internet-adgang.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Bedømmer: Prøven bedømmes ved intern censur.
Kriterier for prøvevurdering: Prøven vurderes med udgangspunkt i de specifikke læringsmål, som fremgår af hvert fagelement.PrøveformSkriftlig prøveEn individuel multiple choice prøveIndividuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedDen skriftlige prøve varer to timer.Hjælpemidler der må medbringesDer må ikke medbringes hjælpemidler.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censur
På faget Design & Business modtager du 80 timers undervisning, hvilket svarer til 106 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 39% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde, workshop, øvelser i labs/værksteder.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, studiegruppearbejde, værksted, øvelser.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.