Københavns Erhvervsakademi

en

Innovation IV, virksomhedssamarbejde eller - case (DA)

2019/2020
Engelsk titel
Innovation I, business cooperation or - case (DA)
Uddannelse
Smykker, teknologi og business
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
6. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9140604
Fag- /modulansvarlig
Louise Boel
  • Formål

    Fokus i dette modul vil være på branding og kommunikation. De studerende vil arbejde med kommunikation af komplekse problemstillinger og koncepter vha. argumentationsteori og branding. De vil desuden arbejde med at planlægge, udarbejde og udføre visuelle kommunikationsstrategier i forhold til pitching af produkter og koncepter til interessenter.

    Viden

    Målet efter endt modul er, at den studerende har (vidensmål):
    ● udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over metoder inden for markedskommunikation, herunder brand equity, branding og identitets betydning for det oplevede produkt/koncept og konkurrenceevne.
    ● viden om, forståelse for og refleksion over samfundsstrukturer, kulturelle og subkulturelle fællesskaber, diskurser og semiotiske betydninger.

    Færdigheder

    Målet efter endt modul er, at den studerende kan (færdighedsmål):
    ● innovativt mestre metoder og redskaber inden for kommunikations- og argumentationsteori i relation til at kunne formidle praksisnære problemstillinger, løsningsmodeller og produkter til fagfæller, samarbejdspartnere og ikke-specialister
    ● formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til fagfæller, samarbejdspartnere og ikke - specialister med hensyn til produktion.
    ● anvende og mestre metoder, redskaber og begreber inden for fagområderne der knytter sig til produktion i professionen.
    ● innovativt anvende, kombinere, vælge og mestre branding- og PR metoder.
    ● Gennem forståelse for samfundsstrukturer, kulturelle og subkulturelle fællesskaber, diskurser og semiotiske betydninger identificere, vurdere, vælge og begrunde og formidle kommercielle løsningsforslag

    Kompetencer

    Målet efter endt modul er, at den studerende kan (kompetencemål):
    ● selvstændigt og professionelt håndtere og omsætte komplekse problemstillinger inden for forbrugeradfærd og forbrugertrends på baggrund af livsstil og differentiering.
    ● selvstændigt og professionelt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.
    ● selvstændigt og professionelt håndtere produktudviklingsprocessens enkelte faser; fra prototyping, produktion, pilottest, lancering, og opfølgning betragtet ud fra et ressourcemæssigt perspektiv samt fasernes indbyrdes betydning.
    ● selvstændigt og professionelt anvende, mestre og omsætte komplekse opgaver inden for business, design, produktion og branding.
    ● Selvstændigt og professionelt afkode og kode en effektiv eller latent kunde som udgangspunkt for en målrettet timing og penetrering af markedet.

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at fremme muligheder for at udvikle de studerendes professionelle kompetencer for at fungere selvstændigt som PBA i smykker, teknologi og business og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.
    Undervisningen er organiseret, så den studerende møder forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvilket har til formål at fremme selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Der varieres mellem forelæsning, tværfaglige projekter, klasseundervisning, gruppearbejde, vejledning og selvstændigt arbejde samt problemorienterede opgaver. Der arbejdes både individuelt og i grupper, men i forbindelse med individuel læring opfordres de studerende til at nedsætte studiekredse, der kan støtte den enkelte studerende i lærings- forløb og opgaveløsninger.
    På uddannelsen indgår der en kombination af teori og praksis, og der er en meget praksisnær tilgang til undervisningen. Mange opgaver og projekter bliver udarbejdet i samarbejde med en virksomhed. Undervisningen er tilrettelagt i modulforløb, hvor hvert modul har selvstændige overordnede læringsmål, der sikrer en kontinuitet i indlæringen.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Bundne forudsætninger kan omhandle deltagelsespligt eller aflevering af opgaver og projekter m.v. Bundne forudsætninger er ikke en prøve, dvs. der kan måles på aflevering eller deltagelse, men ikke kvaliteten af denne. De bundne forudsætninger skal opfyldes, før den studerende kan gå til en eksamen. Da begyndelsen på et uddannelseselement samtidig er en tilmelding til de tilhørende prøver, betyder det, at den studerende mister et eksamensforsøg, hvis de bundne forudsætninger ikke opfyldes. Den studerende skal fortsat opfylde de bundne forudsætninger, før den studerende kan gå til reeksamen. Den studerende får fastsat en ny eksamensdato, som samtidig er frist for aflevering af de bundne forudsætninger (hvis det er projekter eller opgaver).
    Hvis den bundne forudsætning handler om deltagelsespligt, kan den studerende ikke rette op på dette ex post, men dette må håndteres eksempelvis via en afløsningsopgave eller lign.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Portfolioen skal være personligt brandet i forhold til den studerendes professionelle profil og skal være struktureret til at kunne indeholde alle uddannelsens projekter. Ved denne eksamen skal semesterets innovationsprojekt og proces præsenteres og uddybes ud fra uddannelsens tre kerneområder; smykker, teknologi og business.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Eksamen består af en skriftlig og en praktisk del, som skal forsvares ved en individuel mundtlig eksamination. Den skriftlig del, i form af et CV og en faglig profil, afleveres forud for den mundtlige eksamen. Den praktiske del, bestående af en digital portfolio, medbringes til den mundtlig eksamen.
    Præsentationen må vare maksimum 10 minutter. Ud over præsentationen vil der være spørgsmål til pensum. Eksaminationen er på i alt 30 minutter inklusiv votering.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
34
timers undervisning
103
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Innovation IV, virksomhedssamarbejde eller - case (DA) modtager du 34 timers undervisning, hvilket svarer til 45 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: projektarbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: projektarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.