Københavns Erhvervsakademi

en

Makroøkonomi

2024/2025
Engelsk titel
Macroeconomics
Uddannelse
Økonomi & Informationsteknologi
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
2 semestre
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk og engelsk
Opstart
Forår
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9141211
Fag- /modulansvarlig
Jan Ivan Andersen
Jens Andersen
  • Formål og læringsmål

    I Faget makroøkonomi introduceres nationaløkonomien med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb. Der sættes fokus på udviklingen, herunder kortsigtede og langsigtede trends blandt de særligt relevante økonomiske nøgletal, konjunkturer, og samhandel med udlandet. Endvidere undervises i, hvordan makroøkonomiske faktorer påvirker virksomhederne.

    Viden

    Den studerende har udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over anvendte teorier og metoder vedrørende
    - makroøkonomiske modeller og argumentation om bestemmelse af og forholdet mellem nationalindkomst, arbejdsløshed, inflation og andre makroøkonomiske områder
    - international økonomi, international handel og betalingsbalancen
    - forskelle i strategiske valg vedrørende makroøkonomiske målsætninger

    Færdigheder

    Den studerende mestrer færdigheder vedrørende anvendelse af
    - makroøkonomiske teorier og metoder med henblik på analyse af makroøkonomiske målsætninger, herunder international handel og betalingsbalancen
    - formidling af praksisnære og teoretiske problemstillinger vedrørende makroøkonomiske modeller og international økonomi
    - makroøkonomi- og international økonomimodeller til formidling af praksisnære og teoretiske problemstillinger

    Kompetencer

    Den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger vedrørende
    - teoretiske modeller til analyse af virkningen af makroøkonomiske faktorer fra et virksomhedssynspunkt

    Den studerende kan identificere egne læringsbehov og udvikling af egen viden, egne færdigheder og kompetencer i relation til
    - makroøkonomi

  • Undervisningsform
    Klasseundervisning, med elementer af forelæsning, diskussioner, gruppeopgaver, problemorienterede case-opgaver (herunder tværfaglige med andre fag).
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Der er tre delprøver på semesteret, som vægtes med hhv. 20 pct., 20 pct. og 60 pct., og prøverne er med intern censur.
    - Den studerende skal deltage i alle delprøver og aflevere et produkt, da man ellers bliver udskrevet fra uddannelsen.
    - Delprøve 1 og delprøve 2 skal ikke nødvendigvis bestås.
    - Delprøve 3, der også betegnes som semesterprojektet, skal bestås.
    - Det samlede semester er bestået, hvis den studerende som minimum opnår en samlet vægtet karakter på 02 uden oprunding.
    - Er det samlede semester ikke bestået, skal man til reeksamen i delprøver, der ikke er bestået, således at det samlede semester bestås.
    - Er der mere end en delprøve, som ikke er bestået, skal prøverne gennemføres i den rækkefølge, de er opstillet på semesteret, indtil det samlede semester er bestået.

    Delprøvernes tidsmæssige placering oplyses på KEA's læringsplatform ved semesterets start.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Delprøverne med en vægt på 20 pct. er skriftlige prøver.

    Delprøverne prøver, om læringsmålene i de enkelte moduler på semesteret er opfyldt, idet delprøver med en vægtning på 20 pct. primært fokuserer på læringsmålene inden for kategorierne viden og færdigheder.

    Delprøven med en vægt på 60 pct. er en skriftlig opgave med et individuelt mundligt forsvar.
    Udgangspunktet for den mundtlige del af delprøven, som vægter 60 pct., er det afleverede projekt. Delprøven på 60 pct. prøver læringsmålene inden for kategorierne viden, færdigheder og kompetencer for alle semesterets moduler.

    Den mundtlige prøve varer 30 min inklusive votering. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.
    Formkrav
    Eksamensprojektet skal være tværfagligt og problemorienteret.

    Projektets opgavetekst er forfattet af underviserne, der også kan opstille eventuelle krav til rapport formalia i opgaveoplægget, så både studerende og bedømmere kender kravene.

    Aflevering af rapporten
    Rapporten må ikke overstige 35 normalsider eksklusive bilag. Brug af bilag skal så vidt muligt begrænses.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    1. Individuel præsentation på grundlag af rapporten: 5 minutter.
    2. Individuel eksamination: 20 minutter.
    3. Votering og meddelelse af karakter: 5 minutter.
    Denne eksamen er en fælles eksamen for alle uddannelsens 3.semester fag.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den samlede karakter på semesteret er det vægtede gennemsnit af delprøve 1, delprøve 2 og delprøve 3/semesterprojektet.
    Den samlede karakter afrundes til nærmeste karakter på 7-trinsskalaen efter aritmetisk afrundingsmetode, og den er det vægtede gennemsnit af:
    - Karakteren for delprøve 1 (20 pct.).
    - Karakteren for delprøve 2 (20 pct.).
    - Karakteren for delprøve 3/semesterprojektet (60 pct.).
    Der er ingen afrunding op til karakteren 02.

    Den studerendes præstation vurderes på, i hvor høj grad den opfylder fagenes formål og læringsmål, som de er beskrevet i studieordningen.
62
timers undervisning
75
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Makroøkonomi modtager du 62 timers undervisning, hvilket svarer til 82 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 45% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, casearbejde, tværfaglig projektorganiseret undervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, gruppearbejde, projektarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.