Københavns Erhvervsakademi

en

Forretningsstrategi I (EN)

2021/2022
Engelsk titel
Business Strategy I (EN)
Uddannelse
Økonomi & Informationsteknologi
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Engelsk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9141361
Fag- /modulansvarlig
Morten Kjærgaard
Jesper Skovsgaard Frederiksen
  • Formål og læringsmål

    Forretningsstrategi introducerer den studerende til metoder og redskaber, som anvendes til at skabe en fælles og forenende retning for en virksomheds aktiviteter. En retning, som integrer en forståelse af virksomhedens optimale positionering i relation til dens omgivende trusler og muligheder med et fokus på hvilke ressourcer og færdigheder, virksomheden bør tiltrække, fastholde og udvikle.

    Viden

    Den studerende har udviklingsbaseret viden om og kan reflektere over anvendte teorier og metoder vedrørende
    1) vision og mission i organisationer
    2) Virksomhedsstrategi for en forretningsenhed
    3) Koncernstrategi, herunder sammenhængen mellem virksomhedsstrategi og koncernstrategi
    4) centrale resultatindikatorer afledt af en virksomheds forretningsstrategi
    5) implementering af forretningsstrategier
    6) strategisk anvendelse af informationsteknologi

    Færdigheder

    Den studerende mestrer færdigheder vedrørende anvendelse af
    1) teorier og metoder med henblik på analyse af den internationale konkurrence i en branche og en organisations strategiske position
    2) teorier og metoder til identifikation af en organisations ressourcer og kernekompetencer med henblik på at skabe unikke og vedvarende konkurrencefordele
    3) metoder til identifikation af strategiske IT-anvendelser
    4) teorier og metoder til implementering af forretningsstrategier

    Kompetencer

    Den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger vedrørende
    1) etablering eller revidering af en virksomhedsstrategi baseret på strategisk analyse af en organisation
    2) etablering eller revidering af en virksomhedsstrategi baseret på identifikation og udvikling af strategiske ressourcer og kernekompetencer
    3) formulering af forretningsmodeller, centrale resultatindikatorer og forandringsinitiativer til at underbygge implementering af en organisations forretningsstrategi
    Den studerende kan identificere egne læringsbehov og udvikling af egen viden, egne færdigheder og kompetencer i relation til
    1) strategisk anvendelse af informationsteknologi samt udvikling og implementering af forretningsstrategier
    Den studerende kan selvstændigt indgå i arbejdet med
    1) udvikling og implementeret af forretningsstrategier, herunder deltage i tværfaglige samarbejder omkring strategiers IT-understøttelse og organisatoriske implementering

  • Undervisningsform
    Forelæsninger samt Case projektarbejde
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Deltagelse i 1. og 2. semester på KEA BE-IT uddannelsen
    - eller alternativt en grundlæggende forståelse af emnerne Organisation, Regnskabsvæsen og Økonomi (Mikro- og Makroøkonomi

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Eksamenen skal vise, at den studerende:
    • kan formidle centrale begreber fra Forretningsstrategi, Strategisk Markedsføring,
    Informationsteknologier og Systemudvikling
    • kan analysere og præsentere en problemstilling vedrørende Forretningsstrategi, Strategisk
    Markedsføring, Informationsteknologier og Systemudvikling fra et tværfagligt synspunkt
    • kan indsamle og analysere bruger‐ og markedsføringsundersøgelser
    • kan gennemføre et projekt i et team med fokus på relationer
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Den studerende bliver eksamineret i flere fag (Forretningsstrategi, Strategisk markedsføring,
    Informationsteknologi, Systemudvikling og Innovation & Iværksætteri). Eksaminationen skal sikre, at der eksamineres i emner, som ikke allerede er behandlet i rapporten.
    Formkrav
    Projektet skal være tværfagligt og problemorienteret.

    Projektets opgavetekst er forfattet af underviserne.

    Institutionen fastlægger de faktiske krav til projektet, som kombinerer afgørende områder af tredje semesters undervisning i Forretningsstrategi, Strategisk Markedsføring, Informationsteknologier og Systemudvikling. Institutionen kan stille yderligere krav til gruppestørrelse, projektomfang og procesdokumentation, herunder krav til demonstration af arbejdskoden eller den studerendes skriftlige sprogfærdigheder eller begge dele. Institutionen skal sikre, at projektbeskrivelsen udleveres til de studerende og censorerne.

    Aflevering af rapporten
    Rapporten må ikke overstige 15 normalsider plus maksimum 8 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusive bilag. Brug af bilag skal så vidt muligt begrænses.
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeprøve, 2-7 maks. deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Engelsk
    Varighed
    1. Individuel præsentation på grundlag af rapporten: 5 minutter.
    2. Individuel eksamination: 20 minutter.
    3. Votering og meddelelse af karakter: 5 minutter.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Laptop må medbringes under den mundtlige eksamen til brug for præsentation.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Den studerende modtager en individuel karakter for den overordnede præstation, som omfatter rapporten, præsentationen og den individuelle eksamination. Præstationen vurderes på, i hvor høj grad den opfylder fagenes formål og læringsmål, som de er beskrevet i studieordningen.
    Syge-/omprøve
    Prøven afholdes på samme måde som den almindelige eksamen. Det nye projekt kan enten være baseret på det samme problem som det projekt, der dannede grundlaget for den almindelige eksamen, eller på et nyt problem.
41
timers undervisning
96
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Forretningsstrategi I (EN) modtager du 41 timers undervisning, hvilket svarer til 55 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, casearbejde, tværfaglig projektorganiseret undervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, gruppearbejde, projektarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.