ERP og SAP S/4 HANA®
2025/2026- Formål og læringsmål
Enterprise Resource Planning-systemer (ERP-systemer) spiller en central rolle i mange organisationers IT-miljøer, i kraft af deres evne til at understøtte en bred vifte af forretningsprocesser, og i kraft af deres integrerende rolle, hvor alle organisations IT-funktioner flettes sammen i en fælles database, som skaber fundamentet for koordination af virksomhedens handlinger og dens strategiske valg.
Viden
Valgfaget introducer den studerende til SAP S/4HANA.
SAP S/4HANA er markedets største ERP-system og er designet til at udnytte nyere digitale trends som IoT, mobilitet, samt Big data, AI-understøttet rapportering, beslutningsstøtte og automatisering, ligesom det er udviklet til at integrere gnidningsfrit til forretningsnetværk og markedsplatforme.
Valgfagets sigte er at forberede den studerende på en fremtidig karriere, hvor den studerende arbejder med implementering, support eller anvendelse af ERP-systemer, med de interfaces de benytter sig af, samt de data ERP-systemer eksporterer til Business Intelligence systemer.
Et videre sigte med valgfaget er herudover, at den studerende via introduktion til markedets største ERP system opnår en fordybet forståelse af de forretningsmæssige behov, som alle ERP systemer søger at understøtte.Valgfaget giver den studerende:
Færdigheder
- Viden om de tværgående aktiviteter og procestrin, som virksomheder udfører i deres forsynings-og værdikæder.
- Indsigt i hvordan ERP-systemer er konstrueret til at standardisere virksomheders forretningsprocesser.
- Viden om SAP S/4HANA’s datamodel.
- Viden om SAP S/4HANA's understøttelse af virksomheders centrale forretningsprocesser inden for planlægning og udførsel af salg-, produktions- og indkøbsprocesser, samt de ledsagende finansielle processer i virksomheders regnskabs- og økonomistyringsfunktioner.
- Forståelse af de overvejelser der er relevante vedrørende anskaffelse og implementering af ERP-systemer.
- Viden om nyere innovationer i ERP-landskabet som Cloud, IoT, Mobilitet, samt AI-understøttet rapportering, beslutningsstøtte og automatisering.Valgfaget giver den studerende "Hands-on" færdigheder i at selvstændigt kunne udføre standardprocesser indenfor, salg, indkøb, produktion og økonomi i SAP S/4HANA.
KompetencerDen studerende opnår gennem valgfaget kompetence i at:
- Forstå og anvende andre større ERP-systemer, der understøtter de samme typer af forretningsbehov og funktionalitet som SAP S/4HANA.
- Arbejde som ERP-løsningsarkitekt gennem en gruppebaseret case opgave, hvor der arbejdes med at identificere de funktionaliteter og datastrukturer, som bedst understøtter forretningsbehovene i en kompleks virksomheds implementering af en ny SAP løsning. - Undervisningsform
Kurset leveres gennem en blanding af underviser præsentationer, små tests og praktiske øvelser i et SAP S/4HANA-system. Endvidere arbejdes der i grupper med en gennemgående case under forløbet.
Der vi desuden være besøg til SAP Danmarks Experience Center og besøg fra førende SAP-konsulentfirmaer og kunder, som anvender SAP, med henblik på at introducere den studerende til de nyeste trends og inovationer på ERP-markedet.
Undervisningen foregår på dansk, men undervisningsmaterialet er primært engelsk. - Forudsætninger for at deltage i
faget
Materielle forudsætninger for at deltage i faget
Under forløbet skal du have rådighed over en laptop (PC eller Mac), for at kunne arbejde i SAP S4/HANA under undervisningen, såvel som derhjemme. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenFor at kunne indstille sig til eksamen er det en forudsætning, at en gruppebaseret caserapport forinden er blevet godkendt.Faget prøvesFaget/modulet prøves selvstændigtPrøveformSkriftlig prøveValgfaget afsluttes med en individuel multiple-choice test med 50 spørgsmål, der skal besvares indenfor en 2 timers tidsramme.
Karakteren gives ifølge 7-skalaen.Individuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenEngelskRegler om hjælpemidler til eksamenIngen hjælpemidler er tilladt.Hjælpemidler som stilles til rådighedingenBedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censur
På faget ERP og SAP S/4 HANA® modtager du 112 timers undervisning, hvilket svarer til 149 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 41% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: digitale øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, øvelser.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.