Københavns Erhvervsakademi

en

Human videnskab (DA)

2017/2018
Engelsk titel
Human Science (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
6 uger
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227101
Fag- /modulansvarlig
Lars Bo Delkus
Anette Ristorp Ohlsen
  • Indhold og læringsmål
    Viden

    Den studerende har teoretisk viden om:
    -kemi med relevans for det optometriske virkefelt
    -celler, væv, organer og organsystemer med relevans for det optometriske virkefelt
    -de overordnede sygdomsmønstre i Danmark
    -sygdom som begreb set i en kulturel og historisk sammenhæng.
    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    -basal sygdomslære og aldring
    -mikroorganismer i forhold til infektionssygdomme og hygiejne
    -øjets makroanatomi.
    Den studerende har forståelse for:
    -sammenhængen mellem kemi, biologi og kroppens anatomi, fysiologi og patologi.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    -foretage enkle biologiske undersøgelser til brug i undervisningen
    -vurdere hygiejniske problemstillinger
    -formidle praksisnære og faglige problemstillinger inden for kemi, biologi, hygiejne og kroppens anatomi, fysiologi og patologi til medstuderende og undervisere.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    -indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere om øvelser og rapportskrivning
    -reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb
    -Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.

  • Undervisningsform
    Der forventes en aktiv indstilling til læring og høj studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at man som studerende skal være engageret, eksperimenterende, øve færdigheder og samarbejde i praksis samt supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau). Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion samt evne til at skabe faglig innovation. Der arbejdes således med varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer.

    Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til eksempelvis omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning, idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til forskellige målgrupper og tilknytning til projekter betragtes som del af den praksisorienterede erfaring med fagets professionelle roller, relationsarbejde og samarbejdspartnere. Undervisningen er funderet på evidensbaseret praksis, hvor både den forskningsbaserede evidens, borgerens/patientens præferencer og optometrisk erfaring indgår.

    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper og grupper for klinisk træning, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    1)Teori- og klinikopgaver udført og/eller afleveret som angivet i fagbeskrivelse/forløbsplan
    2)Deltagelse i 80 procent af undervisningsgangene.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    60 minutter
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
90
timer undervisning
184
timer forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Human videnskab (DA) modtager du 90 timers undervisning, hvilket svarer til 120 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 33% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, studiegruppearbejde, læsning af egne noter.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.