Københavns Erhvervsakademi

en

Human videnskab (DA)

2025/2026
Engelsk titel
Human Science (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227101
Fag- /modulansvarlig
Lars Bo Delkus
  • Formål og læringsmål

    Målet for dette kerneområde er, at du erhverver dig grundlæggende kompetencer inden for de natur- videnskabelige- og sundhedsfaglige områder, der relaterer til optometri og kommunikation med an- dre sundhedsprofessioner samt dine fremtidige patienter.

    Viden

    Den studerende har teoretisk viden om:
    - Biokemi med relevans for det optometriske virkefelt.
    - Celler, væv, organer og organsystemer med relevans for det optometriske virkefelt.
    - De overordnede sygdomsmønstre i Danmark samt de begreber, der anvendes ved beskrivelse af sygdomme.
    - Basal sygdomslære og aldring.

    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    - Mikroorganismer i forhold til infektionssygdomme og hygiejne.

    Den studerende har forståelse for:
    - De generelle principper for nedarvning af egenskaber og sygdomme.
    - Sammenhængen mellem kemi, biologi og kroppens anatomi, fysiologi og patologi.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - Foretage enkle biologiske undersøgelser til brug i undervisningen.
    - Vurdere hygiejniske problemstillinger.
    - Formidle praksisnære og faglige problemstillinger inden for kemi, biologi, hygiejne og krop-
    pens anatomi, fysiologi og patologi til medstuderende og undervisere.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - Indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere om øvelser og rapportskrivning.
    - Reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb.
    - Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.

  • Undervisningsform
    I faget forventes det, at du som studerende besidder en aktiv indstilling til læring og individuelt tilpasset studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at du skal være selvstændig, engageret, kritisk og samarbejdsvillig, før, under og efter undervisningslektionerne.
    Viden indenfor faget udvikler kompetencer til anvendelse:
    i løbet af uddannelsen
    i det selvstændige virke som optometrist
    i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau).
    Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne samt evne til refleksion. Der arbejdes med varierede undervisnings- og arbejdsformer.
    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Indskrevet på PBa. i Optometri

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Mødepligt på uddannelsen.
    Målene for den teoretiske og kliniske undervisning kan kun nås ved, at den studerende er til stede og deltager i aktiviteter med andre studerende og undervisere, samt løser og afleverer de stillede opgaver. Der gælder derfor et forudsætningskrav om, at den studerende på alle semestre i alle uddannelseselementer skal deltage i minimum 80 procent af undervisningen for at kunne blive indstillet til ordinær prøve.

    Studerende, som har deltaget i undervisningen mindre end 80 %, skal udarbejde en afhjælpningsmulighed i et eller flere fag, for at kunne gå til den ordinære eksamen.

    Opgaven er todelt, og består af en skriftlig og en mundtlig del. I den skriftlige del, skal den studerende vise indsigt i emner, der er gennemgået i de lektioner hvor den studerende har været fraværende. I den mundtlige del, skal den studerende demonstrere generel faglig viden og kompetencer. Opgaven kan enten afleveres ved hjælp af en video eller ved fysisk fremmøde.

    Konkret deadline for udarbejdelse og godkendelse af afhjælpningsmuligheden, findes på læringsplatformen for uddannelsen. Hvis opgaven ikke godkendes, mister den studerende et eksamensforsøg. Opgaven skal fortsat være udført og godkendt, for at den studerende får adgang til andet eksamensforsøg. Hvis opgaven ikke afleveres og godkendes, mister den studerende endnu et eksamensforsøg osv..
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Der arbejdes primært med teoretiske opgaver inden udprøvning af faget.
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Multiple choice-prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    60 minutter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Der anvendes ingen hjælpemidler.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    Anatomi og fysiologi – menneskekroppen, 4. Udgave. Egil Haug, Olav Sand, Øystein V. & Jan G. Bjålie. ISBN-13: 978-8712058328
Faget bygger videre på optagelseskravene indenfor de naturvidenskabelige fag.
90
timers undervisning
184
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Human videnskab (DA) modtager du 90 timers undervisning, hvilket svarer til 120 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 33% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, studiegruppearbejde, læsning af egne noter, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.