Københavns Erhvervsakademi

en

Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 (DA)

2025/2026
Engelsk titel
Lenses, technology and optics workshop 1 (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227103
Fag- /modulansvarlig
Jonas Milo Plum
  • Formål og læringsmål

    Målet med dette kerneområde er, at du tilegner dig kompetencer i brilleglas teknologi og kvalitetssikring, tilslibningsteknologi og brillestelteknologi og -tilpasning, for derved at opnå høj grad af produktkendskab og kvalitetsbevidsthed til brug ved vejledning og rådgivning af patienter og kvalitetskontrol af produkter.

    Viden

    Den studerende har praksisnær viden om:
    - brilleglas og stelmaterialer
    - udmåling af og måltagning til enkel- og flerstyrkeglas
    - indslibning og montering af glas
    - tilpasning og opretning af brillestel
    - kvalitetssikring af hele brillen.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - anvende apparatur til udmålinger af enkelstyrkeglas
    - foretage måltagning til enkel- og flerstyrkeglas
    - under supervision foretage tilpasning og opretning af brillestel
    - vurdere og foretage kvalitetssikring af hele brillen.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - håndtere brilleglas, teknologi og værkstedsoptik inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over perspektiver i eget videre uddannelsesforløb
    - selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde om problematikker inden for brilleglas, teknologi og værksted og påtage sig et ansvar for egen læring.

  • Undervisningsform
    BTV kunne også hedde “værksted”. Fagets omdrejningspunkt er selve brillestel og -glas, og har et stort fokus på materialer, design, produktvalg og det håndværksmæssige.

    Gruppearbejde og individuelt arbejde med håndtering af værktøj og apparater til opmåling og opmærkning af brilleglas. I undervisningen er der fokus på de praktiske øvelser.

    Det teoretiske vil blive gennemgået hjemme som selvstudie f.eks. via små videoer. Der vil være noget pensum der skal læses, men da de håndværksmæssige færdigheder er prioriteret, vil det der skal læses være minimeret.

    I et forsøg på at leve op til FN’s verdensmål og bæredygtighed, restaurerer vi donationsbriller som en del af faget. Brillerne, ca. 2500 pr. Semester, bliver videregivet til eksterne virksomheder der står for uddeling til slutbruger i verdensdele hvor adgangen til brille og godt syn, ikke er lige så tilgængeligt som i Danmark.

    Ud-af-huset aktiviteter har gennem årene budt på besøg hos verdensomspændende glasleverandører & brillemesser.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Indskrevet på PBa. i Optometri

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Mødepligt på uddannelsen.
    Målene for den teoretiske og kliniske undervisning kan kun nås ved, at den studerende er til stede og deltager i aktiviteter med andre studerende og undervisere, samt løser og afleverer de stillede opgaver. Der gælder derfor et forudsætningskrav om, at den studerende på alle semestre i alle uddannelseselementer skal deltage i minimum 80 procent af undervisningen for at kunne blive indstillet til ordinær prøve.

    Studerende, som har deltaget i undervisningen mindre end 80 %, skal udarbejde en afhjælpningsmulighed i et eller flere fag, for at kunne gå til den ordinære eksamen.

    Opgaven er todelt, og består af en skriftlig og en mundtlig del. I den skriftlige del, skal den studerende vise indsigt i emner, der er gennemgået i de lektioner hvor den studerende har været fraværende. I den mundtlige del, skal den studerende demonstrere generel faglig viden og kompetencer. Opgaven kan enten afleveres ved hjælp af en video eller ved fysisk fremmøde.

    Konkret deadline for udarbejdelse og godkendelse af afhjælpningsmuligheden, findes på læringsplatformen for uddannelsen. Hvis opgaven ikke godkendes, mister den studerende et eksamensforsøg. Opgaven skal fortsat være udført og godkendt, for at den studerende får adgang til andet eksamensforsøg. Hvis opgaven ikke afleveres og godkendes, mister den studerende endnu et eksamensforsøg osv..
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Der arbejdes både med teoretiske opgaver og praktisk øvelser inden udprøvning af faget.
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Skriftlig prøve
    Baseret på multiple choice-spørgsmål
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    30 minutter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Der må kun anvendes den udleverede formelsamling samt ikke programmerbar lommeregner.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    System for OphthalmicDispensing, third edition.
    Clifford W. Brooks & Irvin M. Borish
    ISBN-13: 978-0750674805
45
timers undervisning
92
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 (DA) modtager du 45 timers undervisning, hvilket svarer til 60 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 33% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: eksterne forelæsninger, gruppearbejde, klasseundervisning, workshop.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, studiegruppearbejde, værksted.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.