Københavns Erhvervsakademi

en

Okulær anatomi og fysiolog (DA)

2019/2020
Engelsk titel
Oculary anatomy and physiology (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
15 uger
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227201
Fag- /modulansvarlig
Lars Bo Delkus
Anette Ristorp Ohlsen
Nadine Rosendahl
  • Formål
    Viden

    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    • øjets og øjenomgivelsernes makro- og mikroanatomi
    • neuroanatomi af betydning for øjet og synet
    • øjets og øjenomgivelsernes fysiologi
    • neurologiske funktioner af betydning for øjet og synet
    • synsprocesser
    • udvalgte undersøgelser til påvisning af øjets og synets funktioner
    • vævets absorbtionsevne i forhold til lys og dets skadelige virkning.
    Den studerende har forståelse for:
    • øjets anatomiske opbygning og relevante funktioner i relation til det optometriske virkefelt.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    • identificere øjets og øjenomgivelsernes anatomiske strukturer og benævne dem med latinske betegnelser
    • redegøre for neuroanatomi med betydning for synsfunktioner og okulære reflekser  redegøre for øjets og øjenomgivelsernes fysiologi af betydning for det optometriske virkefelt
    • analysere og vurdere øjet og synets funktion ved hjælp af udvalgte undersøgelser
    • formidle teoretisk og praksisnær viden om øjets og øjenomgivelsernes anatomi, fysiologi og neurologi til medstuderende og undervisere.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    • håndtere emnerne inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb
    • selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere
    • identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Der forventes en aktiv indstilling til læring og høj studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at man som studerende skal være engageret, eksperimenterende, øve færdigheder og samarbejde i praksis samt supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau). Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion samt evne til at skabe faglig innovation. Der arbejdes således med varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer.

    Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til eksempelvis omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning, idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til forskellige målgrupper og tilknytning til projekter betragtes som del af den praksisorienterede erfaring med fagets professionelle roller, relationsarbejde og samarbejdspartnere. Undervisningen er funderet på evidensbaseret praksis, hvor både den forskningsbaserede evidens, borgerens/patientens præferencer og optometrisk erfaring indgår.

    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper og grupper for klinisk træning, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Mødepligt
    Hvis den studerende på sidste undervisningsdag har mere end 20% fravær i de enkelte fag, er der følgende konsekvenser:
    • Den studerende bliver udmeldt eller kan søge orlov og starte forfra på semesteret
    • Såfremt fraværet eller dele af fraværet skyldes lægedokumenteret sygdom, vil denne sygdom blive godskrevet fraværet
    • I de tilfælde, hvor ovennævnte godskrivelse betyder, at den studerende kommer under 20% fravær, er konsekvenserne følgende:
    - Den studerende kan ikke gå til den ordinære eksamen, men skal vente til re-eksamen
    - Den studerende skal bevise sine kompetencer ved at gennemføre de alternative forudsætningskrav
    • Sidste frist for at få godskrevet fravær med lægeerklæring er kl. 12 dagen før afvikling af de alternative forudsætningskrav. Vi henstiller dog til, at du får lægedokumentation for dit fravær umiddelbart i forlængelse af fraværet

    Bundne opgaver
    • Hvis den studerende ikke har afleveret alle de bundne opgaver på eksamensdagen (opgøres dagen før eksamen kl. 12) mister man et eksamensforsøg, og man kan ikke gå til den ordinære eksamen. Den studerende mister kun ét eksamensforsøg uanset hvor mange bundne opgaver man mangler at aflevere
    • Den studerende kan ikke gå til den ordinære eksamen, men skal vente til re-eksamen. Man skal naturligvis have afleveret alle de bundne opgaver dagen før re-eksamen kl. 12
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    90 minutter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Der må kun anvendes den udleverede formelsamling som hjælpemiddel til prøven
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
90
timers undervisning
184
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Okulær anatomi og fysiolog (DA) modtager du 90 timers undervisning, hvilket svarer til 120 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 33% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, interne forelæsninger, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: studiegruppearbejde, læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.