Københavns Erhvervsakademi

en

Grundlæggende videnskab 1 (DA)

2017/2018
Engelsk titel
Fundamental science 1 (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227203
Fag- /modulansvarlig
Kjersti K. Lindblad
Anette Ristorp Ohlsen
  • Indhold og læringsmål
    Viden

    Den studerende har grundlæggende teoretisk og praksisnær viden om:
    - videnskabelig metode, herunder litteraturlæsning og -søgning, studiedesign, deskriptiv statistik og statistisk inferens og grundlæggende redskaber til opgaveskrivning.
    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    - epidemiologiske grundbegreber.
    Den studerende har forståelse for:
    - brugen af teori og metode i de forskellige faser i en videnskabelig undersøgelse og kan reflektere over processen i forhold til det optometriske virkefelt.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - foretage kritisk læsning af litteratur
    - foreslå videnskabelige metoder og redskaber til løsning af en given problemstilling  analysere og konkludere på baggrund af deskriptiv statistik og statistisk inferens
    - anvende terminologi fra videnskabelig metode og epidemiologi til formidling af faglige problemstillinger til medstuderende og undervisere.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - håndtere videnskabelig metode inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb
    - deltage i fagligt samarbejde med afsæt i videnskabelig metode
    - identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, kompetencer og færdigheder i relation til videnskabelig metode.

  • Undervisningsform
    Der forventes en aktiv indstilling til læring og høj studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at man som studerende skal være engageret, eksperimenterende, øve færdigheder og samarbejde i praksis samt supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau). Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion samt evne til at skabe faglig innovation. Der arbejdes således med varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer.

    Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til eksempelvis omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning, idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til forskellige målgrupper og tilknytning til projekter betragtes som del af den praksisorienterede erfaring med fagets professionelle roller, relationsarbejde og samarbejdspartnere. Undervisningen er funderet på evidensbaseret praksis, hvor både den forskningsbaserede evidens, borgerens/patientens præferencer og optometrisk erfaring indgår.

    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper og grupper for klinisk træning, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Deltagelse i 80 procent af undervisningsgangene.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Formkrav
    Maks 4 sider
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    24 timer
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
45
timer undervisning
92
timer forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Grundlæggende videnskab 1 (DA) modtager du 45 timers undervisning, hvilket svarer til 60 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 33% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, projektarbejde, indsamling af empiri, informationssøgning.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.