Københavns Erhvervsakademi

en

Praktik 1 (Klinisk refraktion) (DA)

2017/2018
Engelsk titel
Internship 1 (Clinical refraction) (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Praktik
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Fagkode
9227303
Fag- /modulansvarlig
Even Forwald
Anette Ristorp Ohlsen
  • Indhold og læringsmål
    Viden

    Den studerende har:
    - Praksisnær viden om ametropier, akkommodation, presbyopi og ergooptometri
    - Praksisnær viden om psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærds- og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen.
    - Forståelse for og kan reflektere over ametropier, akkommodation, presbyopi og ergooptometri i forhold til klinisk praksis.

    Færdigheder

    Den studerende kan under vejledning:
    - Foretage synsundersøgelser af ametropier, akkommodation og presbyopi samt angive behandlingsforslag.
    - Vurdere undersøgelsesresultater samt informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser.
    - Iværksætte behandling af ametropier og presbyopi.
    - Foretage opmåling af en arbejdsplads med henblik på vurdering af behovet for skærmbriller.
    - Foretage journalføring.
    - Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger inden for det optometriske virkefelt til fagfæller.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - Håndtere patienters individuelle adfærds- og reaktionsmønstre.
    - Håndtere undersøgelsessituationen i relation til patienter.
    - Selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med fagfæller.
    - Identificere egne læringsbehov, og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.

  • Undervisningsform
    Der forventes en aktiv indstilling til læring og høj studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at man som studerende skal være engageret, eksperimenterende, øve færdigheder og samarbejde i praksis samt supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau). Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion samt evne til at skabe faglig innovation. Der arbejdes således med varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer.

    Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til eksempelvis omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning, idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til forskellige målgrupper og tilknytning til projekter betragtes som del af den praksisorienterede erfaring med fagets professionelle roller, relationsarbejde og samarbejdspartnere. Undervisningen er funderet på evidensbaseret praksis, hvor både den forskningsbaserede evidens, borgerens/patientens præferencer og optometrisk erfaring indgår.

    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper og grupper for klinisk træning, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Oversigt over udførte opgaver i praktik.
    Attesteret af praktikvejleder.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve, projektprøve
    Mundtlig prøve på baggrund af en af to indleverede skriftlige opgaver. Der afleveres to skriftlige opgaver, den ene med udgangspunkt i en ikke-presbyop patient, den anden med udgangspunkt i en presbyop patient. Den anden opgave må være ergooptometri.
    Den ene af opgaverne udtrækkes og anvendes som samtale grundlag ved mundtlig eksamination.
    Formkrav
    Det skriftlige materiale må alt i alt maksimalt være 6 A4-sider eksklusiv bilag
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    30 minutters varighed, inkl. votering
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Der gives én samlet karakter for det skriftlige materiale og den mundtlige eksamen.
3
timer vejledning
271
timer praktikarbejde
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til praktikken fordelt på forskellige studieaktiviteter.

I praktikken vil du eller din gruppe modtage 3 timers praktikvejledning af din praktikvejleder.

Resten af tiden svarende til 271 timer bruges på praktikarbejde. Praktikaktiviteterne under praktikarbejde kan variere afhængig af, hvilken praktikform du vælger, men overordnet har du selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på praktikrapportskrivning, arbejde i praktikvirksomheden, forberedelse til praktikeksamen mv.

Praktikken vil primært bestå af følgende aktiviteter: evaluering af praktikken, løsning af de aftalte opgaver med praktikvirksomheden, praktikrapportskrivning, Eksamen, sparring med kontaktperson i praktikvirksomhed.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.