Københavns Erhvervsakademi

en

Okulær patologi og farmakologi (DA)

2017/2018
Engelsk titel
Ocular pathology and pharmacology (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
4. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227401
Fag- /modulansvarlig
Kjersti K. Lindblad
Karen-Marie Hulgaard
Merethe Freiding
Anette Ristorp Ohlsen
  • Indhold og læringsmål
    Viden

    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    - øjets sygdomme
    - neurologiske tilstande og systemiske sygdomme, som har betydning for øjet eller synsfunktionen
    - undersøgelser af øjet og synsfunktionen
    - generel farmakologi
    - udvalgte diagnostiske og terapeutiske lægemidler med betydning, herunder også bivirkninger, for øjet eller synsfunktionen
    - relevant lovgivning.

    Den studerende har forståelse for:
    - sammenhængen mellem patologi og farmakologi.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - foretage undersøgelser af øjet og synsfunktionen
    - vurdere behov for og foretage henvisning til anden sundhedsfaglig person
    - anvende registre over lægemidler og deres bivirkninger med betydning for øjet eller synsfunktionen
    - foretage journalføring.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - håndtere undersøgelsessituationen i studiemæssig sammenhæng.
    - selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller samt påtage sig ansvar for journalføring og hensigtsmæssig klinikadfærd
    - identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det optometriske virkefelt.

  • Undervisningsform
    Der forventes en aktiv indstilling til læring og høj studieintensitet på fuld tid. Dette betyder, at man som studerende skal være engageret, eksperimenterende, øve færdigheder og samarbejde i praksis samt supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau). Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på, at man som studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion samt evne til at skabe faglig innovation. Der arbejdes således med varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer.

    Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til eksempelvis omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning, idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til forskellige målgrupper og tilknytning til projekter betragtes som del af den praksisorienterede erfaring med fagets professionelle roller, relationsarbejde og samarbejdspartnere. Undervisningen er funderet på evidensbaseret praksis, hvor både den forskningsbaserede evidens, borgerens/patientens præferencer og optometrisk erfaring indgår.

    Da meget af undervisningen foregår i studiegrupper, projektgrupper og grupper for klinisk træning, er man som studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også for medstuderendes læring. Møder man uforberedt op, er man ikke et aktiv for gruppen, og i værste fald kan de planlagte aktiviteter ikke gennemføres.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Opgavetype
    Multiple choice
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    60 minutter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Der må ikke anvendes hjælpemidler
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
68
timer undervisning
206
timer forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Okulær patologi og farmakologi (DA) modtager du 68 timers undervisning, hvilket svarer til 90 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, gruppearbejde, eksterne forelæsninger, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: studiegruppearbejde, læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.