Copenhagen School of Design and Technology

da

Print & Surface Design (DA)

2024/2025
Specialeretning: Sustainable Fashion Tech
Engelsk titel
Print & Surface Design (DA)
Uddannelse
Design & business
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
5. semester
Fagets/modulets varighed
3 uger
Ects
5
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9944552
Fag- /modulansvarlig
Berit Konstante Nissen
Charlotte Winther
  • Formål og læringsmål

    Valgfaget PRINT & SURFACE DESIGN fokuserer på print og overfladedesign til brug i beklædningsdesign. Den studerende trænes i selvstændigt at arbejde med en bæredygtig design- og konceptudviklingsproces samt udvikle og formidle innovative designløsninger centeret omkring print og produktudvikling.

    Den studerende skal arbejde kreativt med designproces og printudvikling, materialemanipulationer og overfladedesign, både analogt og digitalt, i udviklingen af ansvarlige designløsninger. Endeligt vil der være fokus på en professionel præsentation af processen fra idé til endelig designløsning, samt argumentation for til- og fravalg.

    Modulet vil være praksisorienteret og foregå i KEAs labs.

    Viden

    Den studerende:
    Skal have udviklingsbaseret viden om bæredygtige materialer og forarbejdningsmetoder.
    Skal have viden om og kunne reflektere over bæredygtige designtilgange og –processer.
    Skal have udviklingsbaseret viden om professionens praksis inden for produktudvikling og –fremstilling.

    Færdigheder

    Den studerende:
    Kan arbejde eksperimenterende og kommercielt i en nuværende samt fremtidig bæredygtig kontekst.
    Kan anvende analoge og digitale metoder og redskaber i produktfremstilling.

    Kompetencer

    Den studerende:
    Kan selvstændigt håndtere en bæredygtig design- og produktudviklingsproces.
    Kan udarbejde og implementere komplekse løsningsforslag inden for produktudvikling i forhold til teknologi, materiale og industrielle forarbejdningsmetoder.

  • Undervisningsform
    Undervisningen afvikles i en vekslen mellem oplæg, øvelser/opgaver og hands-on projektarbejde.

    Modulet lægger vægt på en eksperimenterende tilgang til produktudviklingsprocessen, hvor dele af undervisningen vil tage udgangspunkt i værksteder og labs, for at udvikle de studerendes praksisnære tilgang til design og teknologi.

    Der lægges vægt på at udvikle de studerendes selvstændighed, og undervisningen vil derfor i høj grad bestå af sparring fra underviserne og praktisk arbejde, der har til hensigt at generere og afprøve ny viden.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Kun studerende indskrevet på specialeretningen Sustainable Fashion Tech kan deltage i dette valgfag. Valgfaget bliver kun oprettet, hvis der er tilstrækkelig tilmelding.

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    En præsentation skal uploades i WISEflow inden mundtlig eksamen.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Opgavetype
    Kombineret studieretningsprøve 10 ECTS + valgfagsprøve 5 ECTS.

    Udgangspunktet for prøven er et eksamensspørgsmål fra valgfagsmodulet (5 ECTS), der skal anvendes på projektarbejdet fra 10 ECTS. Løsningen består af en skriftlig del og en mundtlig prøvning.

    Prøven består af nedenstående elementer:
    • Aflevering af skriftlig del
    • Mundtlig præsentation af processen og løsningen
    • Votering og meddelelse af karakter.
    Formkrav
    Den skriftlige del må have et maksimum på 4.800 anslag inklusiv mellemrum.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Den mundtlige eksamen varer 30 minutter fordelt på cirka 10 minutter til fremlæggelse, 10 minutter til mundtligt forsvar og 10 minutter til votering og karaktergivning.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Egne noter.
    Hjælpemidler som stilles til rådighed
    Projektor + HDMI stik. Studerende skal selv sikre sig evt. adapter, der kan tilsluttes HDMI. Den studerende skal medbringe egen computer til brug ved præsentation.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Prøven vurderes med udgangspunkt i de specifikke læringsmål for valgfaget.
    Syge-/omprøve
    Som ordinær prøve og efter gældende regler jf. studieordningen. Studieadministrationen vil oplyse nye prøvedatoer til den studerende via KEA-mail.
41
timers undervisning
96
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Print & Surface Design (DA) modtager du 41 timers undervisning, hvilket svarer til 55 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: projektarbejde, virksomhedssamarbejde, digitale øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: projektarbejde, indsamling af empiri, værksted.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.