Københavns Erhvervsakademi

en

Konceptudvikling og værdiskabelse (DA)

2020/2021
Engelsk titel
Concept Development og Value Creation (DA)
Uddannelse
Digital konceptudvikling
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
5. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Lygten 37, København NV
Fagkode
9981101
Fag- /modulansvarlig
Mikkel Meldgaard
Christina Rungstrøm
Rikke Malene Bro Moseholm
Sjur Østerberg Øverli
Martin Bille-Hansen
Julia Polinna
  • Formål

    Fagelement omhandler udvikling og formidling af digitale koncepter med afsæt i en forretningsforståelse samt forståelse af brugerne og sat i den kontekst, koncepterne vil indgå i. Området rummer teorier om, hvordan digitale teknologier skaber forretningskoncepter og kommunikationsmuligheder. Fagelementet har i sit udgangspunkt en helhedsforståelse af konceptudviklingsprocessen.

    Fagelementet indeholder digitale værdiskabende koncepter med afsæt i en forretningsforståelse og forståelse af brugerne og den kontekst, koncepterne vil indgå i. Fagelementet indeholder desuden analyser af, hvordan digitale teknologier skaber forretningskoncepter og kommunikationsmuligheder herunder det digitale koncepts betydning for brugerkontekst og forandringsproces. Med udgangspunkt i en helhedsforståelse af konceptudviklingsprocessen kommer fagelementet desuden omkring relevante teorier, værktøjer og metoder i de enkelte dele af processen.

    Viden

    Den uddannede har udviklingsbaseret viden om og kan forstå og reflektere over:
    ● udviklings- og designprocesser for digitale produkter, oplevelser, services og systemer
    ● forretningsmodeller og den tilhørende værdiskabelse
    ● det digitale koncepts betydning for brugerkontekst og forandringsproces

    Færdigheder

    Den uddannede kan anvende metoder, materialer og redskaber, der knytter sig til:
    ● identifikation af behov
    ● kreativ idéudvikling
    ● udvikling og design af koncept og funktionel prototype
    ● argumentation for det værdiskabende i konceptet for brugere såvel som virksomheden
    Den uddannede kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til:
    ● branchers behov for digital konceptudvikling med afsæt i forståelse for brugeren
    Den uddannede kan formidle:
    ● praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

    Kompetencer

    Den uddannede kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til:
    ● forretningsorienteret digital konceptudvikling med begrundet valg i relevante teknologier, projektledelse, brugerindsigt, videnskabsteori og metode under hensyntagen til virksomhedens strategiske grundlag
    ● egne læringsbehov samt udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til brugerundersøgelse og metode

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Det er en forudsætning for at følge undervisningen, at den studerende har adgang til en bærbar computer eller tilsvarende. Undervisning kan derfor planlægges på det grundlag at alle studerende har adgang til computer. Undervisningen organiseres på en måde, så studerende bliver gjort bekendte med forskellige former for undervisning og arbejdsmetoder, og derved udvikler en stor grad af selvstændighed, samarbejdsevner og innovative evner. Uddannelsen lægger stor vægt på at den enkelte studerende deltager aktivt i uddannelsens aktiviteter og tager ansvar for egen læring.
    Undervisningen tilpasses de enkelte semestres fag, hvor hvert semester har eget uafhængige, overordnede læringsmål, der skal sikre kontinuitet i læringen. Der vil forekomme en kombination af klasserumsundervisning, emnespecifikke og interdisciplinære projekter, og problemorienterede opgaver.

    Arbejde udføres både i grupper og individuelt. Det anbefales dog, at de studerende danner studiegrupper med henblik på at støtte den enkelte studerende i dennes læring i forbindelse med dagligt arbejde og opgaver. Variationerne i arbejdsform giver den studerende mulighed for at udvikle sig akademisk, og udvikler evnen til at reflektere og arbejde individuelt, samtidig med at samarbejdsevner og forståelse styrkes.

    Uddannelsen er udformet så den kombinerer teori og praksis. Noget af undervisningen kan derfor henlægges som virksomhedsbesøg.

    Der vil på uddannelsen anvendes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, blandt andet, men ikke nødvendigvis begrænset til:
    • klasseundervisning
    • gruppearbejde
    • cases
    • virksomhedsbesøg
    • interdisciplinær, projektbaseret undervisning
    • problem-baseret læring
    • vidensdeling
    • e-læring
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Der er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 5. semester. Prøven består af 3 dele:
    a) Opgaveportefølje
    b) Synopsis
    c) Mundtlig individuel prøve

    ad. a Opgaveportefølje
    Opgaveporteføljen er en individuel, beskrivende præsentation af 3 udpegede eksamensafleveringer fra 5. semester. Opgaveporteføljen skal præsentere afleveringerne og redegøre for processen i forbindelse med udarbejdelsen – dvs. case præsentation, problemstilling, løsning og faglige udfordringer tilknyttet opgaveløsningen.
    Kravene til de tre afleveringer er:
    • at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentielle eksamensafleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 5. semesters forløb
    • afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel strategi og/eller funktionel
    prototype, rapport m.m.

    ad. b Synopsis
    Synopsis skal indeholde:
    • en specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger den studerende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne og i forhold til læringsmål for 5. semester
    • diskussion og refleksion over valgt teori, metode og litteratur
    • en kort refleksion over den studerendes faglige udvikling på 5. semester, og hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceudvikling
    • max. 3 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag inkl. mellemrum).

    ad. c Mundtlig individuel prøve
    Udgangspunktet for den mundtlige del af eksamen er synopsis, som sammen med opgaveporteføljen er vurderet af eksaminator og censor før eksamen.
    Den mundtlige prøve varer 30 min og består af følgende elementer:
    • kort oplæg fra den studerende: 5 min.
    • eksamensdialog: 20 min.
    • votering og afgivelse af resultat: 5 min.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
100
timers undervisning
174
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Konceptudvikling og værdiskabelse (DA) modtager du 100 timers undervisning, hvilket svarer til 133 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 36% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, eksterne forelæsninger, gruppearbejde, projektarbejde, projektpræsentation.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, gruppearbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.