Copenhagen School of Design and Technology

da

Digital Markedsføring (DA)

2020/2021
Engelsk titel
Digital Marketing (DA)
Uddannelse
Digital konceptudvikling
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
6. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Lygten 37, København NV
Fagkode
9981241
Fag- /modulansvarlig
Jesper Nordentoft
  • Formål

    Fagelementet omhandler analyser, udvikling og realisering af digitale kommunikations- og markedsføringskoncepter, som sætter virksomheder i stand til at tiltrække, konvertere og fastholde brugere/kunder på den mest effektive måde. Dette indbefatter praktisk anvendelse af konkrete digitale markedsføringsværktøjer i arbejdet med koncepterne. Fagelementet kontekstuerer digital markedsførings- eller kommunikationskoncepts rolle i forholdet mellem kunde/bruger, marked og virksomhed, samt konceptets målsætning og tilsigtede effekt.

    Viden

    Den studerende har udviklingsbaseret viden om og kan forstå og reflektere over:
    • datadrevet markedsføring med udgangspunkt i forretningsmæssige mål
    • valg og prioritering af medier samt timing i forhold til marked og formål
    • markedsføringskampagners betydning for kunderejsen samt virksomhedens branding, afsætning og organisation
    • basal juridisk forståelse inden for marketing og persondata

    Færdigheder

    Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder,
    der knytter sig til:
    • bruger- og markedsindsigter til beslutningsgrundlag for digitale indsatsområder
    • skabelse af indhold til digitale markedsførings- og kommunikationsløsninger, med et kreativt afsæt
    • praktisk anvendelse af digitale markedsføringsværktøjer
    • forstå, analysere og anvende data til effektivisering og optimering af digitale markedsføringskoncepter
    Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde
    og vælge relevante løsningsmodeller i relation til:
    • eksponering, effekt og værdi i digitale markedsførings- og kommunikationskoncepter
    • markedsføringsstrategien eller -kampagnen som digitalt koncept
    Den studerende kan formidle:
    • markedsførings- og kommunikationskoncepter over for kunder og samarbejdspartnere
    • markedsføringskonceptets strategi, målsætninger og tilhørende effekt

    Kompetencer

    Den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation
    til:
    • digitale markedsførings- og kommunikationsstrategier
    • selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
    • at planlægge, udvikle og gennemføre digitale markedsførings- og kommunikationskoncepter ud fra et værdiskabende perspektiv
    • at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til digital markedsføring

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    Der vil på uddannelsen anvendes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, blandt andet, men ikke nødvendigvis begrænset til:
     klasseundervisning
     gruppearbejde
     cases
     virksomhedsbesøg
     interdisciplinær, projektbaseret undervisning
     problem-baseret læring
     vidensdeling
     e-læring
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Det nationale fagelement bliver prøvet i en porteføljeprøve. Opgaveporteføljen er en individuel, beskrivende præsentation af 3 udpegede eksamensafleveringer fra 6. semester. Opgaveporteføljen skal præsentere afleveringerne og redegøre for processen i forbindelse med udarbejdelsen, dvs. case præsentation, problemstilling, løsning og faglige udfordringer tilknyttet opgaveløsningen.
    Kravene til de tre afleveringer er:
     at afleveringerne af KEA skal være udpeget som potentielle eksamensafleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 6. semesters forløb.
     afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel strategi og/eller funktionel prototype, rapport m.m.
    Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven. Dvs. opgaveporteføljen, synopsis og den mundtlige præstation.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Der er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 6. semester. Prøven består af 3 dele:
    a) Opgaveportefølje
    b) Synopsis
    c) Mundtlig individuel prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
68
timers undervisning
206
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Digital Markedsføring (DA) modtager du 68 timers undervisning, hvilket svarer til 90 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.