Bachelorprojektet (DA)
2022/2023- Formål og læringsmål
Målene for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration skal opnå i uddannelsen.
VidenDen uddannede
Færdigheder
- har udviklingsbaseret viden om teori og praksis inden for produktudvikling og teknisk integration på baggrund af et teknologi begreb, der omfatter elementerne teknik, viden, organisation og produkt.
- har forståelse for praksis, anvendte teorier og metoder i forhold til videnskabsteori og etiske problemstillinger i forbindelse med produktudvikling og integrering med teknologi.
- kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, med udgangspunkt i egen adgangsgivende faglighed og med særlig fokus på miljø, sikkerhed og bæredygtighed.Den uddannede kan
Kompetencer
- vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante metoder og redskaber til produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering samt teknisk integration.
- mestre metoder til udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger inden for egen profession.
- vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for energi, miljø, etik og bæredygtighed konkret og praktisk i udvikling af produkter og tekniske løsninger, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller på disse problemstillinger.
- anvende indsamlet relevant viden inden for forskning og udvikling inden for produktudvikling og teknisk integration.
- formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til kunder, samarbejdspartnere samt internt i virksomheden.Den uddannede kan
- håndtere kompleks produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering under inddragelse af viden om udvikling af produktet eller ydelsen, dets fremstilling, anvendelse og bortskaffelse eller ophør.
- selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartere samt kunder, og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik om udviklingsprocessen.
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. - Undervisningsform
På professionsbachelor uddannelsen i produktudvikling og teknisk integration, anvendes en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer herunder:
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- Case baserede øvelser
- Spil og rollespil
- Virksomheds ekskursioner
- Tværfaglig projektorienteret undervisning
- Problembaseret læring
- Tværfaglig vidensdeling
- Studenteroplæg
- Cooperative learning
- Digitale læringsteknologier og læringsrum
- Workshops
- selvstudium
Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at fremme mulighederne for at udvikle de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Samtidig er det hensigten at etablere et fundament hvorfra de studerende kan fortsætte I kompetencegivende videreuddannelse.
Undervisnings- og arbejdsformer lægger vægt på et professionsnærvær i uddannelsen ved at der veksles mellem undervisning og praktik. I skoleperioderne veksles der mellem teori og praktiske øvelser.
Undervisningens omfang tager udgangspunkt i at det er et fuldtidsstudie - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenEksamensprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået.
Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.Faget prøvesFaget/modulet prøves selvstændigtPrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøvePrøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trin skalaen for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation.OpgavetypeBachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.FormkravProjektet, som udgør den skriftlige del af prøven, skal indeholde:
- Forside med titel
- Indholdsfortegnelse
- Indledning, inkl. præsentation af problemstilling, problemformulering og tilgangsvinkler.
- Baggrund, teori, metode, analyse, herunder beskrivelse af og begrundelse for valg af eventuel empiri, til besvarelse af problemformuleringen.
- Konklusion
- Perspektivering.
- Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet).
- Bilag
Det afsluttende eksamensprojekt må som maksimum fylde 20 normal sider. For hver yderligere studerende, som deltager i det afsluttende projekt kan dette udvides med op til 10 normalsider:
1 studerende - Maximum 20 sider
2 studerende - Maximum 30 sider
3 studerende - Maximum 40 sider
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse.
En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.Individuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedProjektet præsenteres af den/de enkelte studerende max. 15 minutter. Herefter er der individuel eksamination. Der afsættes 45 minutter pr. eksaminand inkl. Votering og skift.Hjælpemidler der må medbringesAlle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt, med mindre det fremgår af den enkelte prøve. KEA kan desuden fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Ekstern censurKriterier for prøvevurderingLæringsmålene for bachelorprojektet er identisk med uddannelsens læringsmål, der fremgår af studieordningen.Stave- og formuleringsevnerVed bedømmelsen af bachelorprojektet, skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne, i en formidlingskontekst. Vægtningen er 10 % på formulering og 90 % på det faglige indhold.
KEA kan dispensere for krav om formulerings- og staveevne for studerende der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.
Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver.Frist for afleveringVed afslutning af 7. semester. Nærmere info kan findes på intranettetSyge-/omprøveStuderende der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller ved dødsfald i nærmeste familie, får mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår sygeprøven afvikles.
Indgår der flere dele i en prøve hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført. Dette gælder også prøver hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én samlet karakter.
Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring og KEA skal seneste have modtaget lægeerklæringen tre hverdage efter prøvens afholdelse. Dokumenteres sygdom ikke, har den studerende brugt et prøveforsøg.
I forbindelse med den afsluttende opgave vil du eller din gruppe modtage 5 timers vejledning af din vejleder.
Resten af tiden svarende til 406 timer bruges på afsluttende opgavearbejde. Du har selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på opgaveskrivning, forberedelse til eksamen mv.
Afsluttende projekt vil primært bestå af følgende aktiviteter: skrive, indsamle empiri, læsning, virksomhedssamarbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.