Københavns Erhvervsakademi

en

Praktik (DA)

2023/2024
Engelsk titel
Internship (INT)
Uddannelse
Produktudvikling og teknisk integration
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
7. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
15
Udd. element
Praktik
Sprog
Dansk og engelsk
Opstart
Efterår
Fagkode
9989701
Fag- /modulansvarlig
Steen Mandsfelt Eriksen
  • Formål og læringsmål

    I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger inden for uddannelsens kerneområder og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner.

    Viden

    Den studerende har:
    - udviklingsbaseret viden om produktudvikling og teknisk integration anvendt i den konkrete virksomhed
    - forståelse for praksis, anvendt teori og metode i virksomheden inden for virksomhedens økonomiske og organisatoriske forhold, produkter og markeder samt kan reflektere over virksomhedens anvendelse af innovation, produktudvikling og teknologi samt bæredygtighed

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - anvende metoder og redskaber til planlægning af systematiske udviklingsopgaver i
    virksomheden, hvor der inddrages tværfaglige elementer i processen, samt mestre styring af disse opgaver
    - vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for produktudvikling, optimering og integration af teknologi samt begrunde og vælge relevante teoretiske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling inden for erhvervet.
    - formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere, virksomheden og brugere

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i den konkrete virksomhed
    - selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
    - identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen og virksomhedens behov

  • Undervisningsform
    KEA arbejder med 3 former for praktik
    1. Arbejdsplads praktik
    2. Iværksætter praktik
    3. International praktik
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken fastlægger den studerende og vejlederen/kontaktperson i fællesskab konkrete opgaver for den studerendes praktikperiode. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden.

    Praktikrapport, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal opfylde formkravene, jf. nedenfor og være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på intranettet.

    Manglende opfyldelse af formkrav eller for sen aflevering af den skriftlige rapport betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves selvstændigt
    Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede produktudvikler må forventes at møde i sit første job.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Prøven er en ekstern, individuel mundtlig prøve og bedømmes efter 7-trinsskalaen.
    Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation.

    Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation.

    Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i den afleverede rapport med evt. bilag. Den studerende skal ikke fremlægge sin rapport. Eksaminationen består i, at eksaminator og evt. censor spørger ind til rapportens indhold. Der er afsat i alt 25 minutter per eksaminand, hvoraf de 10 minutter er afsat til votering og karaktergivning.
    Formkrav
    Rapporten skal dokumentere de væsentligste resultater i praktikperioden. Rapporten kan ledsages af billeder og video.
    Som bilag vedlægges tillige en kort beskrivelse af virksomheden samt en udtalelse fra virksomhedens praktikvejleder som dokumentation for praktikopholdet og de udførte opgaver.

    Rapporten skal fylde fra 8 til 12 normalsider. Til rapporten kan der vedlægges billeder og/eller et videobilag på maksimalt 10min redigeret video og op til 1GB datamængde.
    En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag, i form af f.eks. tegninger, diagrammer og lignende er uden for bedømmelse.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Der er afsat i alt 25 minutter per eksaminand, hvoraf de 10 minutter er afsat til votering og karaktergivning.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt, med mindre det fremgår af den enkelte prøve. KEA kan desuden fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Bedømmelseskriterierne for prøven er de læringsmål, der opstillet for praktikken.
    Frist for aflevering
    Fristen findes på intranettet
    Syge-/omprøve
    Studerende der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller ved dødsfald i nærmeste familie, får mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår sygeprøven afvikles.

    Indgår der flere dele i en prøve hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført. Dette gælder også prøver hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én samlet karakter.

    Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring og KEA skal seneste have modtaget lægeerklæringen tre hverdage efter prøvens afholdelse. Dokumenteres sygdom ikke, har den studerende brugt et prøveforsøg.
10
timers vejledning
401
timers praktikarbejde
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til praktikken fordelt på forskellige studieaktiviteter.

I praktikken vil du eller din gruppe modtage 10 timers praktikvejledning af din praktikvejleder.

Resten af tiden svarende til 401 timer bruges på praktikarbejde. Praktikaktiviteterne under praktikarbejde kan variere afhængig af, hvilken praktikform du vælger, men overordnet har du selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på praktikrapportskrivning, arbejde i praktikvirksomheden, forberedelse til praktikeksamen mv.

Praktikken vil primært bestå af følgende aktiviteter: udarbejdelse og godkendelse af praktikkontrakt, evaluering af praktikken.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.