Københavns Erhvervsakademi

en

Softwarekonstruktion 3 (DA)

2019/2020
Engelsk titel
Software construction 3 (DA)
Uddannelse
Datamatiker
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
3. semester
Fagets/modulets varighed
16 uger
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Lygten 37, København NV
Fagkode
3050301
Fag- /modulansvarlig
Constantin Alexandru Gheorghiasa
Christian Ole Kirschberg
  • Formål

    Dette fag giver, i et meget tæt samarbejde med Software Design faget, den grundlæggende forståelse for- og de grundlæggende færdigheder i software konstruktion.

    Vi går i dybden med programmeringsbegreber, opbygning af strukturer/algoritmer samt hvordan man laver en applikation der opfylder en kundes ønsker.

    Første semester afsluttes med et tværfagligt projekt med faget Software Design som er en obligatorisk opgave. Den bliver både bliver brugt som introduktion til hvordan 1. års eksamenen vil forløbe, men også til at give den enkelte studerende feedback på hvordan de står i forhold til opnået viden og færdigheder, sat op i mod det der er blevet gennemgåede på første semester.

    Andet semester udbygger den allerede opnåede viden med mere avanceret kodeopbygning. Der bliver undervist i opbygning af relationelle databaser samt manipulationen med data i databasen. Yderligere gennemgås konstruktionen af en brugergrænseflade (GUI) baseret på kundens ønsker/behov.

    Anden semester afsluttes med et tværfagligt eksamensprojekt, gældende alle de fire fag fra første og andet semester (Software Konstruktion, Software Design, IT i organisationen samt Teknikfaget).

    Viden

    Den studerende har viden om
    1. specifikation af abstrakte datatyper
    2. kriterier for programkvalitet
    3. abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog
    4. integration mellem heterogene komponenter og platforme

    Færdigheder

    Den studerende kan
    1. specificere og konstruere algoritmer
    2. anvende programmeringssproget til realisering af algoritmer, design mønstre, abstrakte datatyper, datastrukturer, designmodeller og brugergrænseflader
    3. vurdere kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer og datastrukturer
    4. anvende et moderne integreret udviklingsværktøj, herunder versionsstyringssystem
    5. realisere modeller i et databasesystem og konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade
    6. designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde
    7. udvikle applikationer baseret på en lagdelt softwarearkitektur
    8. anvende softwarekomponenter/biblioteker
    9. udfærdige dokumentation i forhold til gældende de-facto standarder i professionen
    10. anvende moderne teknikker og værktøjer til afvikling af test og kvalitetssikring
    11. anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere
    12. designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur
    13. konstruere programmer, der benytter tidssvarende netværksteknologier
    14. anvende designmønstre for distribuerede softwarearkitektur
    15. udvikle softwarekomponenter
    16. udvikle webapplikationer

    Kompetencer

    Den studerende kan
    1. indgå som en professionel programmør i udviklings-, integrations- og vedligeholdelsesprojekter
    2. tilegne sig nye færdigheder indenfor programmeringssprog, udviklingsværktøjer, programmeringsteknikker og programdesign

  • Undervisningsform og udfoldelse af læringsmål
    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender Datamatikeruddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.

    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger
    virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige
    problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

    Fælles for alle disse aktiviteter er, at uddannelsen altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.

    Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale
    og i undervisningen.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Der er 3 deltagelsespligter knyttet til prøven. Disse er beskrevet på Fronter på semesterets/holdets rum. Deltagelsespligterne skal afleveres på Fronter og er fordelt således:
    Kerneområde Programmering 2 stk.
    Kerneområde Teknik 1 stk.
    Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt et prøveforsøg.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Mundtlig prøve
    Hovedspørgsmål Programmering:
    Senest en uge inden prøven offentliggøres en liste af hovedemner inden for programmeringsområdet.
    Hovedemnerne omfatter de væsentligste emner inden for emneområdet og danner
    udgangspunkt for programmeringsdelen af prøven. Den studerende forventes at præsentere
    det trukne programmeringsemne. Præsentationen skal omfatte både en teoretisk fremlæggelse og en gennemgang af praktiske programmeringseksempler.
    Bispørgsmål Teknologi:
    Hovedvægten i spørgsmålet lægges på faget ”Computernetværk og distribuerede systemer”.
    Senest en uge inden prøven offentliggøres listen af teknologi emner.
    Prøvens omfang er 20 ECTS
    I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 70 % og bispørgsmålet 30 %.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    Der afsættes i alt 40 min. pr. eksaminand inkl. votering.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Bedømmelseskriterierne er læringsmålet for prøven = Læringsmålene for det obligatorisk uddannelseselement:
    Programmering og Teknologi, jf. den fælles del af studieordningen.
84
timers undervisning
190
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Softwarekonstruktion 3 (DA) modtager du 84 timers undervisning, hvilket svarer til 112 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 31% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.