EK - Erhvervsakademi København

en

Visuel identitet

2026/2027
Engelsk titel
Visual Identity
Uddannelse
Entreprenørskab og Design
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
2 uger
Ects
4
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3207209
Fag- /modulansvarlig
Snorre Näsman
  • Formål og læringsmål

    Modulet skal øge den studerendes forståelse for virksomhedens visuelle identitet samt give færdigheder i at designe et logo. De studerende vil arbejde med hele processen fra idégenerering og skitsering i hånden til videre arbejde og færdiggørelse i det vektorbaserede illustrationsprogram Adobe Illustrator, samt brugertest af forskellige logoforslag.

    Viden

    Den studerende skal have erhvervs- og udviklingsbaseret viden om og forståelse af erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode, herunder:
    – Udarbejdelse af visuel

    Færdigheder

    Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber, samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet, herunder:
    – Anvendelse af visuelle virkemidler som logo, hjemmeside, skriftlig kommunikation.
    – Komposition af disse virkemidler, herunder typografi og farvelære.
    – Anvende 2 D programmer til virtuelle og fysiske repræsentationer.

    Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder herunder:
    – Udvælge og vurdere anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre til formidling af et givet koncept.

    Kompetencer

    Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:
    – Udvikle de muligheder der identificeres inden for visualiseringsprocessen og anvise realisering ud fra et entreprenørielt perspektiv.

    Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:
    – Bidrage til at vurdere anvendelse af visuelle virkemidler og designparametre til formidling af et givet koncept.

  • Undervisningsform
    Hovedsageligt individuelt arbejde. Blanding af tavleundervisning, øvelser, der løses i undervisningslokalet og selvstudie via video tutorials.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøven finder sted efter 2. semester. Bedømmelsesgrundlaget er læringsmålene for 2. semester. Detaljeret beskrivelse af prøven foreligger i løbet af 2. semester.

    Førsteårsprøvens skal bestås med karakteren mindst 02 efter 7-trins skalaen, for at man kan fortsætte på uddannelsens 2. år.

    Der er to mulige eksamensformer til denne prøve: Den "traditionelle" og "proceseksamen".

    Særligt for "Traditionel":
    Den traditionelle eksamen består hovedsageligt af to dele: En skriftlig analyse og en mundtlig eksamen med præsentation af og argumentation for et løsningsforslag. Til den mundtlige præsentation har den studerende 10 minutter til at præsentere sit løsningsforslag, samt redegøre for feedback og refleksioner over valg og fravalg. Derefter er der 15 minutter med fælles dialog, og den resterende tid går til votering og karaktergivning til den studerende. Der gives en samlet karakter, hvor den skriftlige analyse tæller 1/3, og præsentationen og refleksionen over løsningsforslaget tæller 2/3.

    Detaljeret beskrivelse af prøven foreligger i løbet af 2. semester. Prøven bedømmes med ekstern censor. Varighed: 35 minutter inklusiv votering.


    Særligt for "Proceseksamen":
    Eksamen består af tre dele: En procesperiode med procesbog, en skriftlig analyse og en mundtlig eksamen med pitch og refleksion over processen. Til den mundtlige præsentation har den studerende 15 minutter til at præsentere sit løsningsforslag, hvor man på 10 minutter skal gennemgå det samme som ved den traditionelle eksamen - men derudover har man 5 minutter ekstra til at formidle valg og fravalg i forbindelse med selve processen. Derefter er der 10 minutter med fælles dialog, og den resterende tid går til votering og karaktergivning til den studerende. Der gives en samlet karakter, hvor den skriftlige analyse tæller 1/3, pitch og diskussion tæller 1/3 og procesbog og refleksion omkring proces tæller 1/3.

    Detaljeret beskrivelse af prøven foreligger i løbet af 2. semester. Prøven bedømmes med ekstern censor. Varighed: 35 minutter inklusiv votering.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Formkrav
    Den skriftlige aflevering uanset valg af "proceseksamen" eller "traditionel" må maksimalt fylde 5 normalsider, dvs. 12.000 anslag inklusiv mellemrum og eksklusiv fodnoter, forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturfortegnelse og illustrationer.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Alle hjælpemidler er tilladt.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
27
timers undervisning
83
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Visuel identitet modtager du 27 timers undervisning, hvilket svarer til 36 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: digitale øvelser, klasseundervisning, Onlineundervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, gennemse videooptaget undervisning, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.