EK - Erhvervsakademi København

en

Indlejrede Systemer 1.1

2026/2027
Engelsk titel
Embedded Systems 1.1
Uddannelse
IT-teknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
2
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3274108
Fag- /modulansvarlig
Bo Hansen
Malene Hasse
Natasha Fotel
John Christian Højland
  • Formål og læringsmål

    De studerende lærer om de elektroniske komponenter vores "smarte" verden består af. På første semester undervises i den grundlæggende elektronisk forståelse, og en basal evne til at kunne sammensætte elektroniske komponenter til funktionelle løsninger.

    De studerende lærer de grundlæggende komponenter at kende og Ohms Lov, der er en forudsætning for at kunne arbejde med de andre emner.

    Målet med semestret er at sætte den studerende i stand til at konstruere simple elektroniske kredsløb i kombination med en micro controller.

    Viden

    Den studerende har viden om og forståelse for:
    - Grundlæggende elektronisk forståelse
    - Elektriske komponenter i form af modstande og kondensatorer
    - Ohms lov
    - Kirchhoffs love
    - Teknisk matematik anvendt inden for fagområdet til forståelse af elektronik
    - Teoretisk og praktisk loddeteknik
    - Måleteknik med multimeter

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - Udvælge, tilpasse og anvende indlejrede systemer og komponenter i sikre og bæredygtige løsninger.
    - Opbygge og anvende testsystemer
    - Dokumentere og formidle opgaver og løsninger med anvendelse af indlejrede komponenter og systemer.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområdet.

  • Undervisningsform
    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem klasseundervisning, øvelser og gruppearbejde, altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. Som forberedelse til undervisningen vil der bl.a. være læsning af pensum, øvelser og studiegruppearbejde.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Multiple Choice eksamen
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    90 minutter
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Der må kun medbringes egne noter og undervisningsmateriale fra uddannelsen som PDF, samt fysiske bøger fra litteraturlisten. Online materiale er ikke tilladt.

    Det er kun tilladt at bruge fysiske lommeregnere, programmer og apps, der kræver, at brugeren selv indtaster de relevante data i den rigtige rækkefølge, og hvor der ikke er forudbestemte felter til de relevante data. Lommeregneren skal virke når enheden er i fly-tilstand.

    Det er ikke tilladt at bruge AI-værktøjer. Det er ikke tilladt at køre kildekode. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    For at bestå skal mindst 50% være korrekt besvaret.
17
timers undervisning
38
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Indlejrede Systemer 1.1 modtager du 17 timers undervisning, hvilket svarer til 23 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 31% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, gruppearbejde, øvelser i labs/værksteder, projektarbejde, projektpræsentation.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: studiegruppearbejde, gruppearbejde, video, projektarbejde, værksted, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.