EK - Erhvervsakademi København

en

Indlejrede systemer 2.1

2026/2027
Engelsk titel
Embedded Systems 2.1
Uddannelse
IT-teknolog
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
2
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3274208
Fag- /modulansvarlig
Bo Hansen
Malene Hasse
Natasha Fotel
John Christian Højland
  • Formål og læringsmål

    Faget bygger videre på viden og kompetencer fra 1. semester. Integrationen af delkredsløb stiger til mere avancerede løsninger, der involverer både elektronik, elektromekanik og programmering.

    Semestret vil i større grad være projekt- og designorienteret, hvor de studerende vil konstruere deres egne projekter.

    I løbet af hele faget vil den studerende gennem gruppearbejder konstruere forskellige løsninger, der kan anvendes både industrielt og privat.

    Målet med semestret er at sætte den studerende i stand til at konstruere avancerede elektroniske kredsløb i kombination med en micro controller og/eller en computer.

    Viden

    Den studerende har viden om og forståelse for:
    - Elektriske komponenter i form af motorer, servoer og stepper motorer
    - Videre beregning på elektroniske kredsløb
    - Kommunikations- og Interfaceteknik generelt samt hvorledes de anvendes i udvalgte løsninger
    - Indledende trådløse protokoller
    - Protokoller inkl. kommunikationsprotokoller, deres opbygning samt hvori forskelle og anvendelsesmuligheder er.
    - Internet of Things-teknikker, generelt om opbygningen, og i mere detaljer udvalgte løsninger
    - Teknisk matematik anvendt inden for fagområdet til forståelse af elektronik og kommunikation
    - Signalhåndtering i en generel forståelse samt forstå hvorledes det anvendes og indgår i løsninger

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - Udvælge, tilpasse og anvende indlejrede systemer og komponenter i sikre og bæredygtige løsninger.
    - Opbygge og anvende testsystemer - Dokumentere og formidle opgaver og løsninger med anvendelse af indlejrede komponenter og systemer.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - Håndtere analyse, diagnosticering, test og service af den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav.
    - Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområdet.

  • Undervisningsform
    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem klasseundervisning, øvelser og gruppearbejde, altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. Som forberedelse til undervisningen vil der bl.a. være læsning af pensum, øvelser og studiegruppearbejde.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Multiple Choice eksamen
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    90 minutter
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Der må kun medbringes egne noter og undervisningsmateriale fra uddannelsen som PDF, samt fysiske bøger fra litteraturlisten. Online materiale er ikke tilladt.

    Det er kun tilladt at bruge fysiske lommeregnere, programmer og apps, der kræver, at brugeren selv indtaster de relevante data i den rigtige rækkefølge, og hvor der ikke er forudbestemte felter til de relevante data. Lommeregneren skal virke når enheden er i fly-tilstand.

    Det er ikke tilladt at bruge AI-værktøjer. Det er ikke tilladt at køre kildekode. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    For at bestå skal mindst 50% være korrekt besvaret.
17
timers undervisning
38
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Indlejrede systemer 2.1 modtager du 17 timers undervisning, hvilket svarer til 23 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 31% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, øvelser, gruppearbejde, øvelser i labs/værksteder, tværfaglig projektorganiseret undervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, gruppearbejde, studiegruppearbejde, video, projektarbejde, værksted.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.