Kommunikation (Erhvervs- og præfabrikation) (DA)
2018/2019- Indhold og læringsmål
Generelle målsætninger
På 3. semester præsenteres du for videnskabelig forskning og kildevalidering. Du opnår ligeledes en forståelse for skriftlig akademisk formidling og anvendelse heraf. Som i det foregående semester øges kompleksiteten inden for de tre hovedemner: samarbejde, kommunikation og refleksion over egen læring.
3. semester giver dig øget bevidsthed og forståelse for akademiske metoder og en mere professionel formidling af semestrets tværfaglige projekt.
Læringsmål
Studerende, der har opfyldt semestermålene:
•kan fortsætte det professionelle samarbejde i gruppen på baggrund af et sæt vedtægter og ugentlige mødereferater.
•kan analysere de relevante interessenter og målrette deres kommunikation - i samarbejde med faget Virksomhed.
•kan udarbejde et tværfagligt narrativ af deres semesterprojekt ved brug af digitale medier.
•kan kommunikere professionelt og individuelt i udarbejdelse af CV og portefølje, inklusive deres personlige interkulturelle kompetencer.
•kan udforske et emne og formidle det mundtligt og skriftligt. - Undervisningsform
Der undervises ud fra den forståelse, at læring bedst sker ved, at de studerende får mulighed for at arbejde med realistiske opgaver hentet fra eller med inspiration fra virksomheder inden for relevante brancher.
I valg af projekt tages hensyn til, at projektet skal kunne rumme semestrets faglige udfordringer.
De studerende får mulighed for at bearbejde det givne projekt i flere af dets faser fra den indledende analyse til den konkrete realisering af projektet. I tilknytning til arbejdet med projektet stilles den studerende overfor realistiske problemstillinger, som skal løses med udgangspunkt i den givne teori, og organisere arbejdet, så tidsfristerne holdes. Undervejs trænes den studerende i også at kunne arbejde selvstændigt, således at den studerende er forberedt til at kunne gennemføre afgangsprojekt som en selvstændig opgave.
Igennem denne arbejdsmetode tilegner den studerende sig en forståelse for, hvorledes problemer afdækkes og analyseres, løsningsmodeller opstilles og den rigtige løsning vælges. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Faget prøvesPrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveGruppeprojekt med mundtlig præsentation.Individuel eller gruppeprøveIndividuel- eller gruppeprøve, 1-4 maks. deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk(Norsk/Svensk)Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censur
På faget Kommunikation (Erhvervs- og præfabrikation) (DA) modtager du 24 timers undervisning, hvilket svarer til 32 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 18% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, projektarbejde, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, projektarbejde, studiegruppearbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.