EK - Erhvervsakademi København

en

Sikkerhed i IT-Governance (DA)

2025/2026
Engelsk titel
Security in IT-Governance (DA)
Uddannelse
IT sikkerhed
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Studiested
Håndværkergården, København N
Fagkode
4118102 / 4118-10129 / 4118-10142
Fag- /modulansvarlig
James Hindsgavl Brink
  • Formål og læringsmål

    Fagelementet Sikkerhed i IT-Governance læses sammen med Videregående sikkerhed i IT-Governance i faget Sikkerheds Governance som derfor samlet er på 10 ECTS.

    Fagelementet beskæftiger sig med etik samt principper for it-sikkerhed og tillige med begreber knyttet til it-sikkerhed. Fagelementet adresserer grundlæggende principper og antagelser for it-sikkerhedsarbejde, i politisk perspektiv.

    Viden

    Den studerende:
    • har viden om praksis i forhold til it-sikkerhedsgovernance, herunder virksomhedspolitikker, -standarder og –procedurer
    • har viden om lovgivning og gældende standarder indenfor it-sikkerhed
    • har viden om praksis og anvendelse af metoder omkring business continuity og disaster recovery
    • kan forstå praksis og anvendt teori og metode inden for risikoanalyse og kan reflektere over brugen af disse i relation til trusler og trusselsbilleder

    Færdigheder

    Den studerende:
    • kan anvende metoder og redskaber til at vurdere sikkerhedsprincipper i en given kontekst og mestre risikovurdering af mindre systemer og virksomheder
    • kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger vedrørende sikkerhed og datasikkerhed ud fra en risikostyringsmodel samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller for mitigerende handlinger ud fra et aktuelt risikobillede
    • kan vurdere praktiske og teoretiske problemstillinger i relation til et ledelsesværktøj til informationssikkerhed
    • kan formidle praksisnære faglige problemstillinger og løsninger vedrørende anbefalinger og analyser til samarbejdspartnere, brugere og ledere på alle niveauer i en organisation

    Kompetencer

    Den studerende:
    • kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forhold til at drive udvikling af specifikke IT- sikkerhedsstandarder for en given organisation
    • kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i relation til vedligehold og udvikling af en governance model i en organisation
    • kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til at varetage rollen som sikkerhedsansvarlig i en organisation

  • Undervisningsform
    Undervisningen på it-sikkerhedsuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it-branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.

    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender uddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.

    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

    Fælles for alle disse aktiviteter er, at KEA altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Mundtlig, ud fra rapport
    Opgavetype
    Individuel prøve om grupperapporten
    Formkrav
    Max 10 sider + 5 sider pr studerende
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel eller gruppeprøve, 2-4 deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    30 min
    Regler om hjælpemidler til eksamen
    Alle hjælpemidler er tilladt.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
30
timers undervisning
107
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Sikkerhed i IT-Governance (DA) modtager du 30 timers undervisning, hvilket svarer til 40 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 22% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: forberedelse til prøve, prøve, læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.