Copenhagen School of Design and Technology

da

Refraktion 2 og ergooptometri (DA)

2024/2025
Engelsk titel
Refraction 2 and ergooptometry (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor
Semester
2. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9227204
Fag- /modulansvarlig
Anette Ristorp Ohlsen
  • Formål og læringsmål

    Målet for dette kerneområde er, at du tilegner dig kompetencer inden for refraktion, og ergooptometri.
    Du tilegner dig kompetencer til at udføre alle relevante optometriske målinger af synsfunktion samt tilknyttede observationer, at analysere og dokumentere disse, og på denne baggrund stille en korrekt diagnose.
    Du tilegner dig kompetencer til korrekt og etisk patientvejledning og -instruktion

    Viden

    Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:
    - akkommodation, herunder udmåling af presbyopi.
    - ergooptometri.
    - psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærd og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen.

    Den studerende har grundlæggende praksisnær viden om:
    - patologi knyttet til ametropier og akkommodation.
    - undersøgelse af vergens.

    Den studerende har teoretisk viden om:
    - patientlovgivning, journalføring og etiske forhold i omgang med patienter.

    Den studerende har forståelse for og kan reflektere over:
    - emnerne i relation til det optometriske virkefelt.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    - foretage undersøgelser af akkommodative problemstillinger.
    - foretage undersøgelse for skelen.
    - foretage undersøgelse for patologi knyttet til ametropier og akkommodation.
    - foretage en samlet analyse af undersøgelsesresultater, informere om fund, tilstande, behandlingsmuligheder og prognoser eller foretage henvisning til anden sundhedsfaglig person.
    - under supervision foretage journalføring.
    - formidle undersøgelsesresultater til fagfæller.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    - håndtere undersøgelsessituationen i en undervisningssammenhæng.
    - selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere.
    - påtage sig ansvar for egen hensigtsmæssig klinikadfærd.
    - indgå i samarbejde med medstuderende og tage ansvar for at opnå rutine i alle relevante målinger.
    - identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer.

  • Undervisningsform
    I Refraktion 2 forventes en aktiv indstilling til læring, og høj studieintensitet fra den studerende. Læringsaktiviteter tilrettelægges med henblik på at den studerende erhverver den nødvendige viden gennem læring fra underviser, samt samarbejde med medstuderende, refleksion, og træning i praksisnære øvelser. Faget integrerer teoretisk og klinisk arbejde i den daglige undervisning.
    Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at man som studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som optometrist, samt til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse (kandidatniveau).
    Undervisningen tager udgangspunkt i evidensbaseret praksis, baseret på nyeste forskning, samt patientgruppens præferencer. En stor del a undervisningen foregår i studiegrupper, klinikgrupper og arbejdsgrupper, er den individuelle studerende ikke blot ansvarlig for egen læring, men også sine medstuderendes læring. Ved uforberedt fremmøde, vil den studerende i værste fald kunne påvirke at de planlagte aktiviteter ikke kan gennemføres.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Indskrevet på PBa. i Optometri

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Mødepligt på uddannelsen.
    Målene for den teoretiske og kliniske undervisning kan kun nås ved, at den studerende er til stede og deltager i aktiviteter med andre studerende og undervisere, samt løser og afleverer de stillede opgaver. Der gælder derfor et forudsætningskrav om, at den studerende på alle semestre i alle uddannelseselementer skal deltage i minimum 80 procent af undervisningen for at kunne blive indstillet til ordinær prøve.
    Fravær omfatter alle typer af fravær inklusive sygdom. Fraværet, i den teoretiske del af ud- dannelsen, opgøres efter sidste ordinære undervisningsdag.

    Forudsætning for at komme til eksamen.
    Det er desuden et forudsætningskrav for flere af uddannelsens prøver, at den studerende afleverer teori-og klinikopgaver
    Ved prøver, hvor der foretages en bedømmelse af den studerendes skriftlige arbejde, er det desuden et forudsætningskrav, at det skriftlige arbejde er afleveret til tiden og opfylder de stillede formkrav. Opfylder det skriftlige materiale ikke forudsætningskravene, kan opgaven blive afvist, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.
    Hvis forudsætningerne ikke er opfyldt, kan den studerende ikke deltage i prøven, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

    Fravær mellem 20 & 35%.
    Studerende, som har deltaget i undervisningen mere end 65 % men mindre end 80 %, skal som forudsætning for at gå til reeksamen opfylde et alternativt forudsætningskrav. Det eller de alternative forudsætningskrav for at gå til reeksamen vil fremgå af fagbeskrivelsen, som udleveres ved semesterstart.

    Fravær mere end 35%.
    Hvis den studerende deltager i mindre end 65 procent af undervisningen, kan den studerende ikke indstilles til eksamen og udmeldes fra studiet. Der er dermed ikke en afhjælpningsmulighed for studerende, som har haft et fravær over 35%, jf. bekendtgørelse nr. 2027 af 07/11/2021 om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, § 9, stk. 3.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Der arbejdes teoretisk og praktisk inden udprøvning.
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Formkrav
    Fagene Refraktion 1 & 2 udprøves i en samlet eksamen.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    120 minutter
    Hjælpemidler der må medbringes
    Ingen hjælpemidler.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    Clinical Management of Binocular Vision, fifth edition. Mitchel Scheiman & Bruce WickISBN-13: 978-1496399731 samt Clinical Procedures in Primary Eye Care, fifth edition. David B. Elliot. ISBN-13: 978-0702077890.
108
timers undervisning
166
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Refraktion 2 og ergooptometri (DA) modtager du 108 timers undervisning, hvilket svarer til 144 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 39% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: klasseundervisning, casearbejde, interne forelæsninger, gruppearbejde, øvelser.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, studiegruppearbejde, indsamling af empiri, informationssøgning, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.