Københavns Erhvervsakademi

en

Kampagnekommunikation (DA)

2021/2022
Specialeretning: Communication Design & Media
Engelsk titel
Campaign Communication (DA)
Uddannelse
Design & business
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
6. semester
Fagets/modulets varighed
6 uger
Ects
5
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk
Opstart
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9944644
Fag- /modulansvarlig
Helene Niclasen Jeune
Rasmus Rahbek Simonsen
  • Formål og læringsmål

    Dette modul handler om at udvikle og planlægge en kommunikationskampagne med fokus på at identificere og afkode en virksomheds identitet, dens eksisterende kommunikation og marked og dernæst udfordre, forstyrre og re-designe disse elementer i praksis. Der vil være fokus på brugerinddragelse og transmediel storytelling og strategi.

    Modulet handler endvidere om at afkode de kulturelle tendenser og konnotationer i samfundet, som virksomheden hægter sig op på og udtrykker sig i forhold til. Det handler om at undersøge de samfundstendenser og fremtidsscenarier, der udfordrer virksomheden på sigt og som gør det afgørende for virksomheden at være i forandring og tænke innovative løsningsscenarier.

    Der lægges vægt på samspil mellem forskellige typer medier og virksomheden, dens målgruppe og potentielle inddragelsesmuligheder. Derudover vil den studerende udvikle visuelle kampagneprodukter og endeligt forelægge deres kommunikationskampagne for virksomheden. Centrale begreber fra disruption teori og transmedia teori vil blive inddraget i undervisningen.

    Viden

    Den studerende:

    - Skal have udviklingsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for kommunikation, strategi og medieforståelse.

    Skal kunne forstå, formulere og reflektere over teorier, metode og praksis inden for design, innovation og mediestrategi.

    Færdigheder

    Den studerende:

    - Skal kunne identificere, vurdere og producere relevante løsningsforslag på baggrund af research og databearbejdning.

    - Skal kunne identificere og anvende design- og innovationsmetoder.

    - Skal kunne undersøge og afprøve de samfundstendenser og fremtidsscenarier, der udfordrer virksomheden eller organisationen på sigt, og som gør det afgørende for denne at være i forandring og tænke nye løsningsscenarier.

    Kompetencer

    Den studerende:

    - Skal kunne diskutere styrker og svagheder ved forskellige løsningsformer og træffe et endeligt valg ift. den overordnede strategi.

    - Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i innovative designprocesser.

    - Skal kunne udvikle, designe, optimere og forholde sig kritisk til virksomhedens eller organisationens kommunikationsstrategi med udgangspunkt i organisationens identitet og brand og de strømninger, der rører sig i samfundet.

  • Undervisningsform
    Undervisningsformen vil variere mellem forelæsninger, gæsteforelæsninger, workshops, øvelser og vejledning. Der lægges vægt på at den studerende tilegner sig en forståelse af sin rolle/faglighed som Communication designer og overfører denne viden i praksis.
  • Forudsætninger for at deltage i faget

    Faglige forudsætninger for at deltage i faget
    Ingen.

    Materielle forudsætninger for at deltage i faget
    Det forventes at den studerende medbringer bærbar computer. Den studerende skal have installeret MS Office-pakken. Denne kan fås gratis gennem KEA. Læs mere her: https://mit.kea.dk/studiehåndbog/k-o#office

  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Der er en bunden forudsætning i hvert modul, som oplyses ved opstart af modulet.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Prøveform
    Skriftlig prøve
    Individuel skriftlig hjemmeopgave.
    Opgavetype
    Den studerende skal udvælge en fagrelevant case med en klar afsender og modtager. Casen danner herved grundlag for den skriftlige opgave. I opgaven skal den studerende inddrage relevante teorier og metoder fra specialets 6. semester. Med udgangspunkt i den valgte case skal den studerende udfærdige en problemformulering, der derved udgør grundlaget for den skriftlige opgave. Ved hjælp af specialerettede metoder skal der udføres empiriske undersøgelser i løbet af eksamensperioden, og resultaterne af disse skal herefter analyseres i opgaven ved brug af teori.

    Den studerende udvikler i eksamensperioden et løsningsforslag rettet mod den valgte case. Løsningen kan være materiel og/eller immateriel, men det er vigtigt, at løsningsforslaget målrettes specialeretningen og professionen, som den studerende uddannes til. Der arbejdes altid med en kvalitet som rettelig kan forventes på professionsbachelorniveau, og der skal altid være overensstemmelse i samspillet mellem løsningsforslagets type, kvalitet og specialeretningens fagligheder og læringsmål.
    Formkrav
    Omfanget af den skriftlige hjemmeopgave er max. 8 normalsider.

    På opgavens forside skal titel, den studerendes navn, klasse, dato og antal anslag fremgå.

    Definition af normalside
    En normalside svarer til 2.400 anslag inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang indgår fodnoter og kildehenvisninger, men ikke forside, fortrolighedserklæring/tro- og loveerklæring, indholdsfortegnelse, kildeliste (litteraturliste) og bilag. Derudover tæller fotos, illustrationer og figurer ikke med.

    Anvendt referencesystem
    Kildeliste, kildehenvisninger og citatangivelser skal håndteres efter Harvard Referencing System.

    Særligt krav til kilde- og litteraturliste
    I opgaven skal du kildehenvise til de teorier og metoder, som du anvender. Du skal sikre dig, at kildelisten (litteraturlisten) indeholder alle de teorier og metoder, som du anvender i opgaven og at du henviser til de korrekte materialer, jf. pensumlisten. Du må fx ikke henvise til en undervisers præsentation, men skal henvise til den originale kilde fra pensum.

    Bilag
    Bilag placeres efter kildelisten og skal kun medtages, hvis den studerende henviser til det i opgaven. Et bilag er materialer, som den studerende stiller til rådighed for læseren, men som ikke hører hjemme i sit fulde uddrag i opgaven. Bilag kan være - men er ikke begrænset til - interviewudskrifter, spørgeskemaer, statistiske oversigter, svært tilgængelige dokumenter, m.m. Et bilag skal påføres bilagsnummer, overskrift, forklarende tekst og eventuelt referencer. Ved flere bilag skal den studerende lave en bilagsoversigt. Hvert nyt bilag starter på en ny side.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk(Norsk/Svensk)
    Varighed
    Der gives 5 studiedage til hjemmeopgaven.
    Hjælpemidler der må medbringes
    Alle.
    Hjælpemidler som stilles til rådighed
    Ingen.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Prøven vurderes med udgangspunkt i de specifikke læringsmål for specialemodulerne på 6. semester.
    Frist for aflevering
    Ved semestrets afslutning. Dato og tidspunkt annonceres på Fronter og i Wiseflow.
    Syge-/omprøve
    Som ordinær prøve og efter gældende regler jf. studieordningen.
  • Foreløbig litteratur
    Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.
    Litteraturlisten offentliggøres på Fronter ved opstart af modulet.
41
timers undervisning
96
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Kampagnekommunikation (DA) modtager du 41 timers undervisning, hvilket svarer til 55 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, virksomhedssamarbejde, workshop.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, informationssøgning, projektarbejde.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.